Get latest jobs before others

Mosaikken søger to pædagoger til Krystallen og Ametysten | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Mosaikken søger to pædagoger til Krystallen og Ametysten
Vi søger to pædagoger til vores vuggestuer Ametysten, der startede den 1. november 2023 og Krystallen, der har været i gang siden 1 april 2024.
I Mosaikken vil vi kendetegnes ved, at vi giver børnene de bedste betingelser for at kunne begå sig i livet. Barndommen skal være et kapitel for sig selv fyldt med nysgerrighed, undren, leg og omsorg. Børnene skal have lov til at stå på tæerne for at lære nyt og gøre noget fjollet eller dumt – men også have den trygge havn i form af nærværende voksne dagen lang. Derfor er arbejdet med Tryghedscirklen en hjørnesten i vores pædagogiske arbejde.

For at lykkes med vores kerneopgave skal vi arbejde med tydelige rammer og en klar struktur for hverdagen.

Det indebærer blandt andet, at der på hver stue er tre funktioner i løbet af dagen:

  • Omsorgsgiveren, der trøster og har fokus på børnenes humør og sikrer inklusion af alle
  • Flyveren, som skifter bleer, dækker bord og taler med forældre
  • Fordyberen, der har ansvar for at styre den aktivitet eller leg, der er i gang
  • Rollerne skifter selvfølgelig i løbet af dagen, men de sikrer en tydelig arbejdsdeling og ikke mindst kvalitet i de pædagogiske aktiviteter.

I løbet af dagen har vi en god fordeling af aktiviteter i mindre grupper, hvor vi har fokus på både høj og lav arousal.

Frisk fra fad eller fuld af erfaring? Vi har spændende opgaver til dig uanset hvad.
Du er naturligvis uddannet pædagog, men hos os kan du både være helt nyudklækket på pædagogstudiet eller komme med en rygsæk fuld af evner og erfaringer – for at bygge et godt dagtilbud op har vi nemlig brug for mange slags pædagoger, som bidrager med forskellige perspektiver og kompetencer.

Vi leder efter dig, som har lyst til at arbejde systematisk ud fra det pædagogiske grundlag og de fælles beslutninger, vi træffer i husets forskellige udvalg. Derudover håber vi, at du er nysgerrig på dine kollegaers praksis og hverken er bange for at spørge om hjælp eller dele ud af din viden.

Vi tilbyder dig
Hos os får du en særligt spændende mulighed for at blive en del af et helt nyt hus, som du får lov at sætte dit præg på. Vi skal bygge en god pædagogisk praksis og et godt arbejdsfællesskab op sammen, og du får god mulighed for at deltage i forskellige netværk og få indflydelse på husets fælles praksisser.

I din ansøgning vil vi meget gerne høre, hvis der er noget særligt, du er god til eller brænder for – det kan være, du er en haj til Aula, har masser af erfaring med overgange, kan spille på instrumenter eller kan noget med børneyoga – uanset hvad, vil vi nemlig gerne sætte dine evner og interesser i spil, så hele huset får gavn af det.

Om Mosaikken – et helt nyt hus i verdens fedeste bydel
Når vi er fuldtallige og har åbnet alle stuer, vil vi have 134 børn fordelt på fem vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en basisgruppe for børn med autismespektrumforstyrrelser og for børn med udadreagerende adfærd.

Vi vægter, at alle medarbejdere arbejder fuldtid, da vi tror på, at vi på den måde skaber det bedste arbejdsfællesskab og den største trivsel for børnene.

Vi bor i helt nybyggede og nyindrettede lokaler i den skønneste del af Nørrebro lige over for Den Røde Plads og med direkte udgang til Nørrebroparken, som ligger i vores baghave. Vi bor på 2. og 3. sal og har rigtig gode faciliteter – blandt andet to store taglegepladser, et kreaværksted, et pædagogisk køkken og nogle store rum og gange med forskellige nicher, som giver os god plads til en masse forskellige lege- og læringszoner.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer om ugen og med start den 1. november eller 1. december 2024, eller tidligere – efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Klyngens MED-udvalg har besluttet at vi pr. 1. januar 2024 har et røgfrit arbejdsfællesskab. MED har også besluttet at klyngens fastansatte medarbejdere får tilbud om at benytte gratis kiropraktik, fysioterapi og massage uden for arbejdstiden via ordning i Falck Healthcare.

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller gerne vil se de fysiske rammer vi arbejder i, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Svend Kobbernagel på 2498 2248. Du er også velkommen til at kontakte Svend med henblik på at komme på besøg og se vores faciliteter.

Du kan læse om Mosaikkens pædagogiske grundlag på mosaikken-kk.aula.dk

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi udvidede referencer samt børne- og straffeattest.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest fredag den 4. oktober 2024
Samtalerne vil blive afholdt løbende og vil tage udgangspunkt i en case, som du vil få tilsendt inden samtalen, så du kan forberede dig.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 04.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2649991//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.