Reklamationsmedarbejder til FTZ Aarhus
FTZ
Vi er på udkig efter en dygtig og engageret kollega til vores reklamationscenter i Aarhus. Hvis du brænder for kvalitet og professionel udvikling, er dette din chance for at blive en del af et passioneret team, der altid stræber efter at levere det bedste.
Hos FTZ har vi tre reklamationscentre i Glostrup, Aarhus og Odense. Samlet er vi et team på 14 medarbejdere og en afdelingsleder, der samarbejder tæt om at løse komplekse udfordringer. Du vil aldrig stå alene med opgaverne, da vi værdsætter sparring og fælles problemløsning.
Om jobbet
Du vil dagligt samarbejde med Danmarks bedste værksteder for at sikre en professionel håndtering af deres reklamationssager. Din rolle vil være central i at drifte nuværende og forme samt forbedre vores fremtidige processer, hvor du vil arbejde tæt sammen med værksteder, leverandører og dygtige kollegaer. Sammen med dit nye team vil du være med til at udvikle vores reklamationscenter med ét klart mål: at blive Danmarks bedste reklamationscenter og levere en enestående kundeoplevelse. Dine daglige opgaver vil typisk være:
- Kvalitetssikring og afgørelse af reklamationssager - Sikre, at alle reklamationer håndteres efter og lever op til vores høje kvalitetsstandarder gennem grundige inspektioner og tests.
- Dialog med kunder - Opbygge og vedligeholde stærke relationer med vores kunder ved at besvare deres spørgsmål og løse deres reklamation hurtigt og effektivt.
- Dialog med leverandører - Samarbejde og koordinere med leverandører, når der opstår komplekse reklamationssager.
- Sikre udvikling i afdelingen - Arbejde tæt sammen med teamet og nærmeste leder for at identificere og implementere forbedringer i afdelingens processer og procedurer.
- Opfølgning på reklamationssager - Overvåge og håndtere reklamationssager fra start til slut for at sikre kundetilfredshed og løbende forbedring af vores service.
- Ad hoc-opgaver - Udføre forskellige opgaver efter behov for at støtte teamet og sikre en smidig drift af afdelingen.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet automekaniker eller reservedelsekspedient med teknisk og praktisk erfaring fra autobranchen. Du er nysgerrig og tilegner dig nemt ny viden. Du sætter en ære i at løse komplekse udfordringer og bruger gerne tid på tekniske opgaver, hvor du sikrer kvalitet i løsningen. Du vil gennemgå et læringsforløb, der introducerer dig til rollen. Som person fungerer du godt på en arbejdsplads og kan håndtere forskellighed blandt kollegaer. Vi forventer at du
- Er god til at lytte og kommunikere
- Har situationsfornemmelse og forstår at vende en vanskelig situation til en positiv oplevelse gennem positiv forhandlingsteknik
- Har masser af gåpåmod og er engageret og pligtopfyldende
- Som holdspiller bidrager du med smittende god energi og godt humør
Om os
FTZ vil fortsat være den førende partner for værksteder over hele landet, med en ensartet service, der matcher vores høje standarder. Derfor vil du i FTZ opleve en udviklingsorienteret kultur med en høj grad af samarbejde på tværs af kolleger og afdelinger. Vi skaber rum til, at alle medarbejdere kan levere en dedikeret indsats, hvor faglighed og professionalisme kan blomstre.
Vores tre værdier – Ordentlighed, Samarbejde og Udvikling - binder os sammen, og dem ønsker vi at efterleve hver dag. Det er via vores værdier, engagement og indsats at vi sammen gør en forskel. Det skal du have lyst til at blive en del af. Derudover får du:
- Et udfordrende og fagligt miljø med spændende opgaver
- En stærk virksomhedskultur, hvor der er fokus på den enkelte medarbejder
- Engagerede kolleger og en fri omgangstone
Stillingen er på fuld tid med løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring. Tiltrædelse er efter aftale.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Andy Nør Nielsen på 2088 8561.
Det praktiske
Ansøgninger behandles løbende og vi afvikler samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil jobannoncen blive fjernet fra vores jobsite
Tiltrædelse er snarest muligt.
Er du interesseret? Så skynd dig til tasterne og send en ansøgning og CV via linket "send ansøgning" på denne side.
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
Løbende ansøgningsfrist
Tiltrædelse:
Efter aftale
Arbejdssted:
FTZ Aarhus
Yderligere oplysninger fås hos:
Andy Nør Nielsen
Mobil: +45 20888561
Hjemmeside:
http://www.ftz.dk
Kontoradresse:
Sinstrupvej 45 8220 Brabrand
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: