Get latest jobs before others

Pædagog – er psykologisk tryghed, trivsel og faglighed også nøgleord for dig, så bliv en del af teamet i Østerfælled Børnehus | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagog – er psykologisk tryghed, trivsel og faglighed også nøgleord for dig, så bliv en del af teamet i Østerfælled Børnehus
Er du pædagog og er psykologisk tryghed, trivsel og faglighed også nøgleord for dig? Så søg stillingen hos os, for det er nøgleord for både børn og ansatte i Østerfælled Børnehus.
Om os
Vi arbejder med at skabe stor grad af psykologisk tryghed blandt personalet med fokus på fire domæner, som er centrale i at lykkes med at skabe psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Vi har netop taget en dugfrisk temperaturmåling på emnet i vores LokalMed med et postivt resultat til følge.

Vi øver os blandt andet i at kunne tale om fejl, både på individ og gruppeniveau, og føle sig tryg ved at være professionelt uenig. Hos os er der plads til at se med forskellige vinkler og syn på pædagogikken, og at blive modtaget nysgerrigt og positivt i responsen af sine kollegaer. Dette giver samtidig en oplevelse af, at den faglige kvalitet øges. Inklusion og diversitet er vigtige elementer for at kunne skabe psykologisk tryghed i en organisation. Vi er derfor i høj grad opmærksomme på at facilitere dette blandt børn, forældre og medarbejdere. Vi er vi er en imødekommende arbejdsplads med høj faglighed, god stemning og energi.

Vi er en stor velfungerende, selvejende institution, med 110 børn i alderen 0-6 år, og har derudover en udflytterbørnehave i Nordsjælland med 52 børnehavebørn. Vi har i alt 5 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. Huset ligger lige i hjertet af Østerbro ved Fælledparken.

Vi har en god tilsynsrapport for 2024 og vi har et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Der arbejdes tæt sammen i TRIO og LokalMed, og der er planlagte møder hen over året.

Om dig
Du er en relationel og faglig pædagog, som

  • brænder for arbejdet med vuggestuebørn og kan bidrage med dit engagement og gode energi
  • er nærværende og møder børn og voksne på en anerkendende og respektfuld måde
  • har overblik og er tæt på relationen til børnene, og kan både igangsætte og afslutte en aktivitet
  • kan organisere og systematisere dit arbejde ud fra børnenes behov i fællesskab med dine kollegaer
  • kan indgå i store og små faglige fællesskaber i hele Østerfælled Børnehus
  • mestre den sproglige og skriftlige kommunikation i forhold til samarbejdet med forældre og kollegaer
  • har lyst og gerne erfaring med at skabe sprogmiljøer for børnene
  • ved hvordan du støtter barnet ved tydelig positionering i forhold til barnet og børnegruppen
  • har fokus på børnenes individuelle behov og kan planlægge og strukturere aktiviteter med afsæt i pædagogik og fokus på børns udvikling i fællesskabet

Vi tilbyder

  • en institution med rigtig gode pædagogiske grundsten, som er i stadig pædagogisk udvikling, og vi stræber efter en høj faglig kvalitet til glæde for børnene
  • møder for både pædagoger og pædagogmedhjælpere med mulighed for faglig sparring
  • planlagte reflektionsrum/ressourceforum med sparring med ledelsen samt psykologer, støttepædagoger, tale-hørekonsulent og sundhedsplejerske
  • faste strukturer og dagsordner til aften-/stuemøder med relevant pædagogisk indhold til planlægning og organisering af arbejdet med kollegaer
  • indflydelse på, hvordan vi skal arbejde med den styrkede læreplan og legezoner
  • en nyere legeplads med gode udfoldelsesmuligheder. Der er indtænkt høj legeværdi og legezoner for at skabe bedst mulig kvalitet for børnenes udfoldelsesmuligheder
  • en engageret forældregruppe, der indgår i et forældrepartnerskab med institutionen og deltager flittigt i bestyrelsesarbejdet.

Vi gør meget ud af hele tiden at udvikle os og holde os opdateret på ny viden, hvilket bl.a. har medført nedenstående initiativer

  • vi arbejder med sanseintegration i hverdagen. Conni Nissen, børneergoterapeut, har været og holde oplæg to gange for både personale og forældre for på den måde at arbejde i fælles retning mellem hjem/institution
  • vi har på en pædagogisk dag haft børnepsykolog Lars Rasborg ude og holde oplæg om ”Sunde børns problemer” med bud på, hvordan man med god effekt kan spejle barnet samt give det Jeg-støtte
  • vi har haft børnepsykolog Ulla Dyrløv ude og holde oplæg til vores forældremøde med temaet ”Pilot for dit barn”. Det pædagogiske personale arbejder med en tydelig pædagogisk retning i forhold til pilotrollen, for at skabe tydelighed og tryghed for børnegruppen. Vi oplever det effektivt, når der arbejdes i et fælles spor mellem institution og hjem
  • på vores personalelørdag i januar havde vi ledelses- og motivationsforsker, forfatter og konsulent, Helle Hein på besøg med oplæg om motivation og drivkræfter og det gode teamsamarbejde. Helle Hein kickstartede vores tema om motivation og teamsamarbejde, som er i fokus i Østerfælled Børnehus. Helle Hein inspirerede os virkelig meget til den videre proces, og vi har holdt emnet varmt året igennem på personalemøde og ved team-udviklingssamtaler med alle teams med udgangspunkt i psykologisk tryghed, teamets arketypeprofiler, motivation og drivkræfter

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker i henhold til overenskomst med BUPL.

Stillingen er en deltidsstilling på 32-36 timer ugentligt.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. januar 2025.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Ring gerne og lav en aftale om at komme på besøg hos leder Anders Menghini eller Rikke Overgaard på 82 56 25 19.

Læs mere om mere om vores pædagogik på vores hjemmeside Østerfælled Børnehus (aula.dk).

Søg via linket senest torsdag den 24. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler den 26. november i tidsrummet fra 8.30-15.30.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2666346//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.