Get latest jobs before others

Erfaren VVS- og ventilationsingeniør til installationsafdeling

ISC Rådgivende Ingeniører A/S



Er du en VVS- og ventilationsingeniør, der bliver motiveret af at arbejde med projektering af komplekse opgaver, som du skal finde bygbare og gennemtænkte løsninger på? Trives du med at arbejde bredt inden for dit fagområde og udføre opgaver gennem stærkt samarbejde? Har du lyst til at løse rådgivningsopgaver bredt indenfor byggeri lige fra renovering til nybygning?

Så er det dig, vi leder efter til vores installationsteam i Aarhus eller København.

Tværfagligt samarbejde med en bred faglighed
Opgaverne spænder bredt og omfatter projektering inden for byggeri og industri, såsom hospitalsbyggeri, svømmehaller, bolig- og erhvervsbyggeri samt forskellige bygnings- og renoveringsopgaver for Københavns Lufthavn, DSB og projekter i arktiske områder.

Du kommer til at indgå i installationsteamet og refererer direkte til disciplinlederen, Peter Mittag (København) eller Lise Mellergaard (Aarhus). Teamet er en stærk kombination af både nyuddannede og kollegaer, der har høj anciennitet indenfor feltet, så du vil blive en del af et alsidigt team, der i høj grad samarbejder på tværs. Derudover vil du indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med vores geografisk spredte afdelinger i Danmark, hvor du vil opleve at få en stor berøringsflade i organisationen.

ISC tilbyder rådgivning indenfor fem områder, som er vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur og i installationstemaet arbejdes der med alle fem områder. Du vil derfor også have mulighed for at bruge dine evner og kompetencer indenfor forskellige ingeniørdiscipliner, herunder vores offshore afdeling. Her arbejder vi til daglig på at udvikle løsninger på området for vedvarende energi - herunder Power-to-X.

Dine arbejdsopgaver
Som VVS- og ventilationsingeniør vil du møde afvekslende arbejdsopgaver der f.eks. kan bestå af følgende:

  • Projektering af installationer i forbindelse med nybygnings- og renoveringsopgaver.
  • Projekteringsopgaver indenfor offshore, industri og infrastruktur.
  • Projektering af VVS, ventilation, køl, CTS, kloak mv.
  • Rådgivning vedr. energirigtigt og bæredygtigt byggeri.
  • Commissioning.

Omdrejningspunktet for arbejdet er projektorienteret og involverer kontakt med kunder og partnere. Du får mulighed for at være med i alle projektets faser, lige fra de første idéer i konkurrencefasen til afleveringen af det endelige byggeri. Du kan få projektlederansvar for forskellige typer og størrelse af opgaver, og kommer til at arbejde på tværs af projekter. Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset efter dine kompetencer og anciennitet.

Dine kvalifikationer
Det er afgørende, at du trives med projektorienteret arbejde og har evnen til at skabe overblik over forskellige opgaver. Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring som ingeniør indenfor projektering af installationer fra en rådgivende virksomhed. Alternativt kan din erfaring også stamme fra forsyningsselskaber eller større producenter indenfor energisektoren.

Hvis du har faglige interesser eller kompetencer, der rækker ud over hvad der er beskrevet i stillingsopslaget, er vi åbne overfor at tænke det ind, hvis det kan skabe værdi i teamet og i arbejdet med projekter. Det kan eksempelvis være at arbejde med DGNB-systemet eller LCA/LCC i projekterne.

Desuden kommer du højt på ansøgningslisten, hvis du kan sætte kryds ud for følgende:

  • Er uddannet enten VVS-Ingeniør, Bygningsingeniør eller tilsvarende
  • Kan tage initiativ og formår at arbejde selvstændigt med et projekt
  • Kan holde styr på opfølgninger og fremdriften af projektet.

Derudover er det essentielt, at du har gode samarbejdsevner og forstår værdien af at arbejde sammen som et team, hvor du sætter en ære i at levere bygbare og gennemtænkte projekter.

Succeskriteriet efter tre måneder hos ISC:

  • Du er blevet involveret i projekterne og har fået erfaring og læring med størrelsen og udførelsen af opgaverne.
  • Er glad og har det godt med at komme på arbejde.

Fagligt stærk arbejdsplads med højt til loftet
Hos ISC får du en unik mulighed for at fordybe dig i alsidige projekter samt at udvikle dine færdigheder og faglighed. Miljøet er tillidsbaseret, og du vil opleve at blive bakket op af organisationen og få al den support, du har brug for til at skabe succes i dit arbejde. Derfor står alle vores dygtige og erfarne ingeniører klar til både at lære fra sig og lade sig inspirere af netop dine ideer og input.

Derudover kan du se frem til:

  • Kontor centralt placeret på Østerbro eller i Aarhus, med tilhørende træningslokale.
  • En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
  • Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring.
  • Mulighed for at prøve kræfter indenfor andre fagområder.
  • Nyde solrige frokoster på terrassen når vejret tillader det.
  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke.
  • Firmapensionsordning.
  • Løn efter kvalifikationer.

Kend os på bygbare og gennemtænkte projekter
ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed, hvor vi er drevet af viden og rådgivning, der udfordrer og holder stik. Af en hverdag, hvor spørgsmål gør os klogere i et stærkt fagligt fællesskab.

Vi værdsætter en hverdag hvor vi hjælper hinanden, tonen er uformelt og fagligheden er høj. Vores organisationsstruktur er flad, og det vil du mærke, når du mødes ligeværdigt.

Med medarbejdere i afdelinger over hele landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi arbejder dagligt på at rådgive vores kunder ved at levere bygbare og gennemtænkte projekter, som skaber tillid og tryghed. Vores faglige kompetencer gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur.

Du vil således blive en del af en veletableret organisation med holdånd i hverdagen og en professionel indstilling.

Lyder det som en stilling for dig?
Send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling: HVACAnsøgningsfrist: 31 December 2024Placering: HVAC / Hesseløgade 16, 2100, København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at ISC Rådgivende Ingeniører A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


ISC Rådgivende Ingeniører A/S

Øster Allé 31, 2100 København Ø

ISC er en førende ingeniørvirksomhed der rådgiver inden for adskillige ingeniørdiscipliner. Vi er specialiseret inden for områderne vindenergi, olie og gas, byggeri, industri og infrastruktur. Men uanset om det handler om en ny og banebrydende bro, en offshore substation, eller en moderne undervisningsinstitution, er grundighed og pålidelighed hjørnesten hos os.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2666851//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.