Get latest jobs before others

Pensionerede værkmestre søges til Institution Enner Mark

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Er du uddannet værkmester og er gået på pension på grund af alder, og har du lyst til at vende tilbage til Kriminalforsorgen som fængselsbetjent eller værkmester?

Så har du nu muligheden for at søge ind som pensioneret værkmester på Enner Mark fængsel med opstart i januar 2025.

I håb om at flere pensionerede fængselsbetjente og værkmestre vil have lyst til at bidrage til bemandingen, har Direktoratet for Kriminalforsorgen den 13. april 2023 udstedt et nyt regulativ for ansættelse af pensionerede fængselsbetjente og værkmestre i bemandingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes på individuel kontrakt i henhold til Regulativ af 13. april 2023 for ansættelse i kriminalforsorgen af fængselsbetjente og værkmestre, der er gået på pension.

Arbejdstiden kan udgøre op til 37 timer om ugen. Dette aftales mellem dig og tjenestestedet. Kriminalforsorgen kan ikke garantere et fast ugentligt timetal, da det afhænger af den konkrete bemandingssituation på tjenestestedet. Der ydes løn under sygdom for planlagte vagter.

Ansættelsen sker på timeløn med en timeløn, der udgør 214,91 kr. i april 2024-niveau (175 kr. i marts 2012-niveau). Kriminalforsorgen indbetaler derudover et pensionsbidrag på 15 % til en selvvalgt pensionsordning. Der ydes særlige ydelser i henhold til aftalen om natpenge for tjenestemænd i staten og der indbetales feriegodtgørelse på 12,5 % til Feriekonto.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Kriminalforsorgen Vest, Institution Enner Mark med primært tjenestested i Enner Mark Fængsel, Frodesdalsvej 3, 8700 Horsens.

Krav til dig

Der må som udgangspunkt maksimalt gå 3 år fra pensionering til ansættelse som pensioneret fængselsbetjent/værkmester. Det er i øvrigt en forudsætning for ansættelsen, at du vurderes egnet, herunder helbredsmæssigt, til at forrette tjeneste på betryggende måde. Denne vurdering foretages af tjenestestedet.

Du skal kunne indgå i normal tjeneste og udføre de opgaver og funktioner, der er omfattet af fængselsbetjentes eller værkmestrenes arbejdsbeskrivelse.

Ansøgning

Hvis dette lyder interessant for dig, skal du uploade en motiveret ansøgning i rekrutteringssystemet, hvor du samtidig angiver, hvilke institutioner, du ønsker at forrette tjeneste på. Angiv meget gerne flere institutioner, hvis du har mulighed for at forrette tjeneste på flere institutioner.

Du kan læse mere om Enner Mark Fængsel på Kriminalforsorgens hjemmeside www.kriminalforsorgen.dk

Du søger stillingen via knappen
”Søg stillingen”.

Ansøgningsfristen er

den 3. november 2024
.

De ledige stillinger er til besættelse 1. januar 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Enhedschef Marianne Klarholt på tlf. 7255 5603 og spørgsmål til regulativet kan rettes til [email protected].

Afdeling:
Strandgade 100, København K

Lokation: Enner Mark Fængsel

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Direktoratet for Kriminalforsorgen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2669451//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.