Get latest jobs before others

Ejendomsadministrator til Newsec Associations - Newsec i Danmark

Newsec Property Asset Management



Newsec er i en rivende udvikling, både forretningsmæssigt og kulturelt. Derfor søger vi en Ejendomsadministrator med særlig interesse for foreninger til vores Associations afdeling i Lyngby.

Vores afdeling for foreningsadministration er blandt Danmarks mest professionelle leverandører af løsninger inden for foreningsadministration. Vi har fokus på det værdifulde samarbejde med kunden, uanset dennes størrelse eller behov. For os er det vigtigt, at vores aktiviteter er vendt mod kunden, og at vi leverer det, der giver størst værdi for deres forening og bolig. Dette understøttes af kvalificerede og engagerede medarbejdere i foreningsafdelingen på tværs af landet.

Alsidige opgaver og egen portefølje af ejendomme.
Som Ejendomsadministrator er din opgave at:

  • Stå i spidsen for den daglige administration af en portefølje af andels- og ejerforeninger. herunder bl.a. besvarelse af beboerhenvendelser, ekspedition af forsikringssager, lejereguleringer, rykkerprocedure, og i øvrigt ansvarlig for den daglige juridiske og økonomiske rådgivning til kunden.
  • Være vores kontakt og bindeled til både bestyrelser, beboere og leverandører
  • Være ansvarlig for at lede og koordinere generalforsamlinger

Fleksibilitet og tværfagligt samarbejde
Selvom du i jobbet skal kunne arbejde selvstændigt, er du ikke alene. Vi lægger stor vægt på samarbejde, hvor vi til enhver tid er klar til at hjælpe hinanden.

Som person lægger vi vægt på at du er:

  • God til at sætte kunden i fokus og evner at sætte forskellige fagligheder i spil efter opgaven
  • God til at kommunikere med mennesker med forskellige faglige baggrunde
  • Interesseret i og nysgerrig på nye opgaver og mennesker

Derudover ønsker vi, at vores nye kollega:

  • Er uddannet Ejendomsadministrator eller har en anden relevant uddannelse
  • Kommer fra en lignende stilling eller alternativt har en baggrund som bankrådgiver eller ejendomsmægler og har lyst til at skifte spor
  • Er god til at håndtere forskelligartede opgaver med skarpe deadlines
  • Arbejder struktureret og løsningsorienteret med opgaverne
  • Har lyst til at deltage som mødeleder på generalforsamlinger

Et job i balance
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.

Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.

Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til, at vi møder hinanden med et smil.

Vi tilbyder attraktive medarbejdergoder
Vi har en række goder til vores medarbejdere og tilbyder løn efter kvalifikationer og kompetencer tillagt pensionsordning og sundhedssikring.

Vores arbejdstid er 37 timer inklusiv frokost, og ud over 4 årlige feriefridage samt fri fredag efter Kr. himmelfart, så tilbyder vi specielle fridage, som vi kalder "Newsec-dage". Det betyder, at falder en helligdag/lukkedag på en weekenddag, så kompenseres det med én fridag.

Du vil have din hverdag på vores hovedkontor i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.

Vi har desuden en omfattende bruttolønsordning med mange fordele, herunder bl.a. massage på arbejdspladsen.

Vil du med på holdet?
Du bliver en del af Newsec Property Asset Management, som er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Newsec beskæftiger medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for administration af foreninger og investeringsejendomme, udlejning, drift- og projektstyring og regnskab.

Vi sætter medarbejderen først, da vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder – vi kalder det ”Passion for Colleagues and Clients”.

Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, kan du kontakte: Camilla Faber: [email protected], tlf.: 45 26 86 10 eller 92 82 52 23. Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag!

Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Newsec Property Asset Management



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Newsec Property Asset Management

Lyngby Hovedgade 4, 2800 Kgs. Lyngby

Newsec – the Full Service Property House i Nordeuropa – tilbyder ejendomsejere, investorer, lejere og foreninger en bred vifte af ejendomsadministration og rådgivning.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2670936//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.