Get latest jobs before others

Vil du gerne tilbyde børnene den bedste hverdag? Og har du lyst til at justere og finpudse praksis til gavn for børnene på Grundtvigsvej? Så er det di

Aarhus Kommune



Vi søger en uddannet pædagog på 37 timer til vores vuggestuegruppe i Børnehuset Grundtvigsvej.
Vores hus har plads 34 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi er et team på 14 kolleger.

En vigtig værdi for os er at være et fælles hus, hvor personalet kender alle børn og tager ansvar for alle børn. Vi vægter højt, samt sætter stor pris på at arbejde på tværs af hele huset og er stolt af måden vi lykkes med det på. Det stiller krav til at vores kommende pædagog er fleksibel og indstillet på at være både i børnehaven og i vuggestuen, da dette er nødvendigt for strukturen og for at tilgodese børnenes behov.

Vi tilstræber at skabe den bedst mulige hverdag for vores børn. Det kræver et kontinuerligt blik ind i vores faglighed og en opmærksomhed på at en børnegruppe altid er i forandring. Det der virkede i går, virker ikke nødvendigvis i dag. Derfor arbejder vi med at have et kontinuerligt blik ind i vores faglighed og hvordan vi justerer og tilpasser så det kommer børnene til gode.

Vi er i øjeblikket særligt optaget af leg, samt at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi er nysgerrige på hvordan vi som medarbejdere kan være understøttende ind i legen og samtidig have respekt for børnenes eget initiativ og behov for at være ”alene”.

Gode deltagelsesmuligheder skabes også gennem omgivelser der inviterer og inspirere til leg og udvikling. Vi er derfor optaget af at kvalificere vores læringsmiljøer.

Vi er i gang med en proces, hvor vi finder nye veje både ang. organisering og pædagogisk ståsted. Det er spændende og vi søger en kollega, der ser muligheder og har lyst til at være del af denne proces – én som byder ind med idéer og har lyst til at have indflydelse på den nye hverdag, som vi sammen skaber.

Dine kolleger fortæller

  • Vi er en medarbejdergruppe som er sammensat på tværs af køn og alder. Vi har alle forskellige baggrundserfaringer, kompetencer og anciennitet. Fælles er dog at vi alle brænder for 0-6 års området og det gode børneliv.
  • Vi er vilde med vores legeplads og er meget ude, i alt slags vejr. Vores legeplads er omkranset af skov, den har hyggelige kroge, forskellige legezoner og bakker som indbyder til motorisk udfoldelse. Vi arbejder på at skabe endnu flere og tydeligere legezoner og håber at du kan bidrage hertil.
  • Hver uge prioriterer vi at lave mad over bål sammen med børnene.
  • Vi holder fællesfredag i Børnehuset. Det skaber glæde på tværs af store og små, samt bidrager til følelsen af at være en del af et større fællesskab.
  • Vi går meget op i at være ét hus, hvor alle kan arbejde både i vuggestue og børnehave, hvis det er nødvendigt.

Vi tilbyder

  • En mentor, så du oplever at blive taget godt imod og at få sparring samt at blive ledt godt ind i arbejdsopgaverne og kollegafællesskabet. Vi prioriterer en god opstart så du kan lære vores børn og hus at kende.
  • Mulighed for at være med skaber af udviklende læringsmiljøer for børn i alderen 0-6 år.
  • Både selvstændige arbejdsopgaver og opgaver der foregår i et samarbejde.
  • Kollegaer, som ser frem til et spændende samarbejde og nye faglige input.
  • En forældregruppe der er nysgerrig, ressourcestærk, engageret og støtter op om vores fælles børnehus.

Vi drømmer om en pædagog der

  • Der er engageret, nærværende, og som brænder for at være på gulvet
  • Understøtter børnenes udvikling og aktive deltagelse hele dagen – både i planlagte aktiviteter, hverdagens rutiner og alt derimellem.
  • Er ressourceorienteret og har en relationel tilgang til mennesker både i sin pædagogik og i samarbejde.
  • Har lyst til at bevæge sig, og være ude i alt slags vejr.
  • Både kan tage lederskab af pædagogisk praksis såvel som at give følgeskab til det, som kollegerne sætter i gang.
  • Arbejder engageret, troværdigt og med respekt for forskelligheder
  • Viser tydeligt glæde, mildhed og empati i mødet med børn, forældre og kollegaer.
  • Har stor faglig interesse i at skabe udviklende læringsmiljøer og en reflekteret tilgang til arbejdet og egen praksis, samt bidrager til faglige drøftelser.
  • Har et stabilt fremmøde og kan arbejde indenfor hele vores åbningstid.
  • Har sit faglige fokus rettet mod børnene og er indstillet på at justere og forandre til gavn for børnene

Om os
Børnehuset Grundtvigsvej har fire stuer. Violet og Turkis som er børnehaveafdeling. Gul og Orange som er vuggestueafdeling. De fire stuer er bundet sammen af et fællesrum, som vi f.eks. bruger til bevægelsesaktiviteter, fælles fredag og meget andet.

Vi ligger centralt placeret, tæt på Viby torv. Så det er nemt at komme til os, men også nemt for os at komme på turer ud af huset. Vi har ladcykler, som kan bruges til at komme ud i naturen eller på turer længere herfra.

Vi er en del af Viby-Rosenvang Dagtilbud, som ligger i den sydlige del af Aarhus. I dagtilbuddet har vi især fokus på legens betydning for det gode børneliv, og her i efteråret tager vi fat på "Dagtilbud for alle og bredere børnefællesskaber". Dagtilbuddet består af otte integrerede institutioner og en vuggestue.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Katrine Damsgaard 4185 8238

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 29. november 2024
Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Børnehuset Grundtvigsvej

Ansøgningsfrist: 29 November 2024

Placering: Grundtvigsvej 26, 8260, Viby J, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2672984//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.