Projektkoordinator med fokus på onboarding af nye kunder
PRO&CO A/S
Er du en dygtig koordinator med flair for projektstyring og et stærkt servicegen? Så har vi en spændende mulighed til dig!
IT-firmaet iVISION, som er en del af Visma-koncernen, vækster og søger derfor en projektkoordinator, der kan bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling. iVISION hjælper danske advokatfirmaer med at gøre medarbejdernes hverdag lettere ved hjælp af systemet Legis 365 – en smart brancheløsning. Som projektkoordinator bliver du en del af et dedikeret team på syv personer, der brænder for at onboarde nye kunder med Legis 365 – altid med fokus på at skabe høj kundetilfredshed.
Når en ny kunde igangsættes med Legis 365, er god planlægning, best practice og medarbejdernes ekspertviden grundlaget for succes.
Der er tale om en stilling med mulighed for at præge opgaverne og processerne. Arbejdsstedet er iVISIONs kontor i Ferskvandscentret, som ligger i Erhvervsparken Silkeborg – dog er der fleksibilitet i forhold til hjemmearbejdsdage.
Du får kunderne godt ombord
Som projektkoordinator, med fokus på onboarding af nye kunder, kommer du til at arbejde med spændende opgaver og projekter. Du vil hurtigt få en høj grad af frihed og selv være med til at planlægge igangsættelser og opgaver sammen med kunder og kolleger. Du bliver godt klædt på til jobbet – lige fra den indledende dialog med en ny kunde, til kunden er godt i gang med at bruge Legis 365.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Deltagelse i og koordinering af onboarding af nye kunder
- Support via online chat og e-mailsupport til eksisterende kunder
- Generelle administrative opgaver
- Backup for kolleger
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og faglig sparring vægtes højt. Derfor skal du, som ny medarbejder hos iVISION, motiveres af faglig udvikling, så du får den nødvendige viden.
Hvem er du?
Kommer du fra advokatbranchen som advokatsekretær eller lignende og har kendskab til Legis 365 eller et lignende system, vil det være et plus, men det er ikke et krav.
Din baggrund kan være alsidig, men vigtigst er det, at du er en fremragende koordinator, der nyder at have mange bolde i luften, brænder for den gode kundeoplevelse og formulerer dig let – både skriftligt og mundtligt.
Du må gerne være IT-nysgerrig, villig til at dygtiggøre dig og ikke bange for at tage ansvar og arbejde selvstændigt med opgaverne.
Som person er du struktureret, har et godt overblik og er serviceminded.
iVISION kan tilbyde
Du bliver en del af en spændende Gazellevirksomhed med masser af fart over feltet, varierede opgaver og plads til socialt samvær. iVISION giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Du tilbydes en fuldtidsstilling eller eventuelt en stilling på 30 timer, hvis det passer dig bedre. Du får en lønpakke, der svarer til kravene i stillingen, samt en bærbar computer, bredbånd og mobiltelefon stillet til rådighed. Derudover får du pension og sundhedsforsikring samt adgang til kantineordning.
Softwarevirksomheden iVISION udvikler, igangsætter og supporterer advokatsystemet Legis 365. Missionen er at udbyde Danmarks smarteste og mest intuitive advokatløsning til advokatfirmaer og juridiske afdelinger. Firmaet har eksisteret siden 1998, men har med Legis 365 oplevet en kraftig vækst siden 2017. iVISION blev i november 2023 en del af Visma-koncernen, der består af tæt på 200 virksomheder globalt heraf knap 30 virksomheder i Danmark. Legis 365 anvendes af omkring 450 firmaer og juridiske afdelinger. Se mere om iVISION og Legis 365 - Legis 365 - Smart advokatsystem i skyen
Har dette vakt din interesse, så send din ansøgning samt CV til PRO&CO, som varetager rekrutteringen til denne stilling for iVISION, via knappen ”Søg stillingen” herunder.
Ansøgninger vil blive behandlet og der indkaldes til samtale løbende i processen.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Kristine Axelsen
[email protected]
Tlf.: 96603201
Tlf.: 60474781
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: