Get latest jobs before others

Er du skarp på både compliance og risikostyring på kreditområdet? Så kom og gør en forskel for dine kolleger og for Danmarks mest tilfredse kunder

Sparekassen Kronjylland



Vi ønsker at udvide vores team, der arbejder med compliance og risikostyring. Vi søger derfor en compliance- og risikostyringsspecialist til at bidrage med at fastholde organisationens og medarbejdernes fokus på den finansielle lovgivning, markedsstandarder og interne retningslinjer.

Du kan glæde dig til et spændende og ansvarsfuldt job i en sparekasse, der lægger stor vægt på ordentlighed og på en høj tilfredshed blandt både kolleger og medarbejdere. Udover at vi de seneste år har åbnet flere nye afdelinger, leverer vi gode resultater og har ifølge en dugfrisk kundeundersøgelse fra analysebureauet EPSI landets mest tilfredse kunder – både på privat og erhverv! Du kan derfor glæde dig til at blive en del af en organisation, hvor det sagt på jysk, går ganske godt.

Arbejdet inden for compliance og risikostyring tillægges stor værdi i Sparekassen Kronjylland. Det betyder, at du kan se fem til at blive en værdsat og vigtig samarbejdspartner i en organisation med cirka 900 kolleger.

Udvikling, ansvar og indflydelse
I Sparekassen Kronjylland tror vi på menneskelig udvikling, og vi tilbyder derfor løbende faglig sparring, karriereudviklingsplaner og uddannelsesmuligheder, der understøtter dine ambitioner. Vi er en solid sparekasse og en organisation med mange forskellige job- og udviklingsmuligheder – også hvis du på den lange bane skulle få nye interesser.

Vi tilbyder et alsidigt job med opgaver inden for både compliance og risikostyring på kreditområdet, ligesom det er et job med plads til udvikling. Det betyder, at hvis du er nyuddannet cand.merc.jur, cand.merc.aud., cand.jur eller lignende, får du grundig oplæring; er du erfaren, har du på grund af jobbets brede fagspænd rig mulighed for at dygtiggøre dig inden for forskellige nicher af fagområdet. Uanset din baggrund får du hos os et stort ejerskab over dine opgaver og løsningen af dem.

Sådan bliver du en succes i jobbet
Efter 100 dage føler du dig hjemme i Sparekassen og tager ansvar for dine opgaver. Det lykkedes du særligt godt med, fordi:

  • Du har gennemgået vores målrettede onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen i afdelingen at kende og er blevet introduceret til compliance- og risikostyringsopgaverne hos os.
  • Du demonstrerer god faglig forståelse for opgaverne i vores årsplaner og bidrager til løsningen, ligesom du løbende stiller spørgsmål eller kommer med input. Du er nemlig både dedikeret og nysgerrig, ligesom du har en god juridisk indsigt.
  • Dine kolleger ser dig som en god og dygtig samarbejdspartner. Det gør de blandt andet, fordi du aktivt deltager i afdelingens faglige sparring og hjælper til, hvor der er behov. Du er en holdspiller, der bidrager med højt humør og en stor lyst til at finde løsninger.

Efter 1 år er du blevet en vigtig spiller i løsningen af vores compliance- og risikostyringsopgaver. Det er især lykkedes, fordi:

  • På complianceområdet løser du selvstændigt opgaver inden for vores årsplan. Du identificerer og analyserer compliancerisici, udarbejder rapporter og deltager i planlægning og udførelse af complianceaktiviteter. Med din indsats er du med til at kontrollere, at Sparekassen har tilstrækkelige interne procedurer og effektive kontroller til at håndtere compliancerisici og overholde lovgivningen.
  • Du er nu endnu stærkere på det regulatoriske område. Det betyder, at du er god til at navigere i de omskiftelige lovgivningskrav til banksektoren. Din interesse for - og måske også erfaring med - EU-lovgivning som eksempelvis EU-Taksonomien, CSRD, DORA, PRIIPs, MIFID, SFDR eller anden bæredygtighedsrelateret rapportering har styrket både dig og Sparekassen yderligere
  • Du bidrager til Sparekassens risikostyring særligt inden for kreditområdet og bidrager til, at alle væsentlige risici identificeres, måles, håndteres og rapporteres korrekt. Det gør du eksempelvis ved at udtage stikprøver, analysere data og udføre kontroller på kreditområdet.
  • Både inden for compliance og risikostyring bidrager du med kommentarer og anbefalinger til interne politikker, retningslinjer, regler, procedurer og rapporteringer med det formål at minimere risici. Du deltager også i selvstændige og uafhængige undersøgelser og kontroller og følger op på de anbefalinger, vi har givet organisationen.
  • Du er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og kan kommunikere dit fagområde på en forståelig måde. Det betyder, at du formår at gøre komplekst stof enkelt og forståeligt selv for ikke-jurister, når du eksempelvis rådgiver kolleger omkring risikostyring, relevante love, regler og markedsstandarder eller bidrager med juridiske tolkninger.
  • Du har en bred kontaktflade i Sparekassen og arbejder tæt sammen med mange forskellige fagområder. Det gør du, fordi du er dygtig til at skabe relationer og til at samarbejde.

Vi er særligt på udkig efter dig, der:

  • Er stærk på compliance og har erfaring med kreditområdet – gerne med kendskab til den finansielle branche
  • Er analytisk og god til at udnytte data. Du har en høj kvalitetssans og arbejder detaljeorienteret
  • Har stærke kommunikationsevner på skrift og i tale.
  • Vil være med til at videreudvikle vores metoder. Du er fagligt nysgerrig og holder dig opdateret på dit fagområde
  • Har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab

Har du erfaring med øvrige risikoområder som it-risiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko, operationel risiko og kapital er det en fordel, men ikke et krav.

Bliv en del af et stærkt team
Vi tilbyder dig ansvar og udfordringer i en hverdag, hvor dine arbejdsdage sjældent er ens, og hvor du får mulighed for gennem dit arbejde og dine indsigter at være med til at påvirke vores videre arbejde, metoder, retning og succes inden for compliance og risikostyring. Du får rig mulighed for at udvikle dig i et spændende juridisk og økonomisk miljø med høj faglighed, masser af sparring og gode kolleger. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi gennem vores viden og hjælp skaber gode løsninger for Sparekassen og vores kolleger, samtidig med at vi har det sjovt sammen.

Da vi ved, at der er andet end arbejdet, der fylder i dit liv, kan du se frem til fleksible rammer. Der venter dig en attraktiv ansættelsespakke med blandt andet 7 ugers ferie og frihed og til en vis grad mulighed for hjemmearbejdsdage. Derudover får du 11,65 % arbejdsgiverbetalt pension, 3,25 % i ferietillæg, sundheds-, tand- og ulykkesforsikring samt favorable vilkår som kunde i vores Medarbejderbank.

Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Så kom og gør en forskel som compliance- og risikostyringsspecialist sammen med os.

Søg jobbet

Arbejdssted:
Randers

Se teamet her: Risikostyring og Compliance

Jobtype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler. Vi fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale.

Flere oplysninger kan du få hos:
Områdedirektør for Økonomi, Risikoanalyse & Facility Allan Westmann Hjæresen: 89 12 25 60
HR-Partner Camilla Dyhr: 93 94 52 09

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sparekassen Kronjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sparekassen Kronjylland

Tronholmen 1, 8960 Randers SØ

Vi er her for at være til gavn og glæde for vores kunder, og vi skal med vores viden og produkter gøre en positiv forskel for kunderne. Samtidig ønsker vi at drive Danmarks bedste pengeinstitut i balance. Det betyder, at Sparekassen altid skal være en rigtig god forretning, der både er kendt for gode finansielle resultater og er respekteret for den måde, som vi driver vores forretning på. En arbejdsplads, som samfundet påskønner, og hvor man som medarbejder er stolt af at arbejde.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2677301//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.