Get latest jobs before others

Ledelsesudviklingskonsulent

Aarhus Universitet (AU)



Vil du være med til at bidrage til organisations- og ledelsesudvikling på vores ambitiøse og forskningsintensive universitet? Har du lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø ved at bistå ledere med sparring, facilitering af ledelsesudviklingsforløb og gode organisatoriske koncepter? Trives du med at navigere i vilkår og dynamikker i en stor, politisk organisation? Så er der nu en unik mulighed i AU HR som ledelsesudviklingskonsulent på Aarhus Universitet.
Opgaver og ansvar
Din hverdag er mangesidet, og du får ansvar for at:

  • Facilitere komplekse dialoger i ledergrupper, f.eks. om inkluderende ledelse, samarbejde og konflikthåndtering. Du hjælper ledere med at understøtte et godt samarbejde indenfor og på tværs af kulturer og fagligheder.
  • Undervise og facilitere ledelsesudviklingsforløb målrettet udvalgte funktioner.
  • Facilitere ledelsesteamudviklingsforløb med fokus på konkrete, aktuelle problemstillinger i team og enhed.
  • Undervise og træne ledere i inddragende processer og strategiimplementering.
  • Projektlede og -deltage i tværorganisatoriske udviklingsindsatser og -koncepter for HR. Som afdeling arbejder vi på tværs af områder som onboarding, offboarding, HR-datadrevet ledelse, arbejdspladskultur, strategisk kompetenceudvikling mv.
  • Formidle på dansk og engelsk, bl.a. i form af sagsfremstillinger, input til vores nyhedsbreve, opdatering af websider samt oplæg og undervisning.

Sammen med kolleger får du ansvar for universitetets strategiske ledelsesudviklingskoncept med udgangspunkt i organisatoriske behov og sammenhænge. Som afdeling skal vi i fællesskab blive endnu klogere på, hvordan vi bedst videreudvikler områder som ”inkluderende ledelse” og ”ledelse af internationale miljøer”. I vores arbejde med organisationen er vi både optaget af traditionelle organiseringsformer og nyere organiseringsformer som f.eks. løst koblede systemer og teal.
Hvordan lykkes du i stillingen?
Vi forventer, at du har en lang videregående uddannelse. Det er vigtigt, at du er rutineret i facilitering af ledelsesudvikling og -dialoger. Det er også centralt, at du bliver motiveret af at skabe og understøtte langsigtet udvikling for universitetet som organisation. Vi er en organisation, der er formet af vores traditioner og historie og med mange interne og eksterne interessenter. Opgaverne kræver ofte, at du proaktivt opsøger viden og mestrer at facilitere komplekse dialoger med nysgerrighed, respekt og ydmyghed for lokal praksis og erfaring.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde op imod topledelsen samt netværksorienteret, og at du kan hjælpe ledere med at gøre det samme.
Hvem er vi?
Stillingen er placeret i AU HR, Udvikling og Arbejdsmiljø. Sammen med HR Data og Digitalisering, HR Personalejura, HR Løn, International Staff Office og de fem fakulteters HR-afdelinger hjælper vi kollegaer på universitetet med at skabe velfungerende og resultatskabende arbejdsplads.

Med afsæt i en solid forståelse og ydmyghed for denne komplekse organisation og de vilkår, som ledere og medarbejdere skal præstere i, inspirerer og understøtter vi ledere i at skabe den ønskede udvikling lokalt. Vi har højt til loftet, stor fleksibilitet og er optaget af fælles og individuel kompetenceudvikling.

Du får 17 kollegaer, fordelt i Aarhus og Roskilde. Vi har forskellige fagligheder og arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde. For os er høj faglighed, videndeling og faglige drøftelser trædesten i hverdagen. Vi har højt humør og et uformelt miljø i afdelingen, hvor vi hjælpes ad.

Læs mere om vores afdeling
Læs mere om AU HR
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Har du lyst til at arbejde sammen med os? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Samtaler forventes at blive afholdt den 10., 11. og 16. dec.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Udvikling & Arbejdsmiljø/Development and Work Environment

Ansøgningsfrist: 04 December 2024

Placering: Aarhus C Jens Chr. Skous Vej 9

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2682490//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.