Get latest jobs before others

Corporate og Expat Specialist til International Alarmcentral

Falck Danmark A/S



Corporate og Expat Specialist til International Alarmcentral

Brænder du for at hjælpe mennesker i nød, samt gøre en forskel hver dag? Er du passioneret og handlekraftig?

Vi søger nu en Corporate og Expat Specialist til vores internationale alarmcentral med start hurtigst muligt. Som Specialist vil du være vores ansigt udadtil mod firmakunder og forsikringsselskaberne, og ligeledes være en vigtig sparringspartner for ledelsen, såvel som for vores Assistance koordinators.

Om jobbet

Som specialist vil du blive en del af et team på 9 specialister, hver med ansvar for jeres område, men med et tæt samarbejde. Dine opgaver vil være meget alsidige og selvstændige, og spænde fra hands-on driftsopgaver til mere strategiske udviklingsopgaver.

Du vil ligeledes deltage i kvalitetsmålinger og audits i samarbejde med kollegaer i forskellige afdelinger. For at bibeholde ekspertisen ift. driften, vil du sammen med dine kollegaer også have vagter som Supervisor. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Dine primære opgaver vil være:

  • Sparring med kolleger og feedback på konkrete sager
  • Kontakt og sparring med de forsikringsselskaber som du har ansvaret for
  • Sagsbehandling af alle typer sager: komplekse, medicinske, transporter mm.
  • At assistere Team Managers med at opretholde et højt kvalitetsniveau, samt overholdelse af SLA
  • Fortolkning af vilkår og forsikringsbetingelser
  • Agere support vedr. tekniske driftsmæssige problemer
  • At sparre og hjælpe den uddannelsesansvarlige ift. kompetenceudvikling
  • At håndtere henvendelser og reklamationer fra kunder
  • At få afregninger til vores kunder på rette spor, når noget er gået galt
  • At sørge for vedligehold og opdateringer af diverse SOP’er og processer
  • At agere operationel kundesupport
  • Driftsansvarlig som dag/aften Supervisor

Om dig For at komme i betragtning til stillingen som Specialist er det en forudsætning, at du har minimum 4-5 års operationel erfaring som Assistance koordinator med erfaring i håndtering af corporate og expat produkter. Eller du har de sidst 4-5 år skadebehandlet corporate og expat produkter, enten på en alarmcentral eller hos et forsikringsselskab. Det kan også være at du kommer med erfaring som Supervisor fra en alarmcentral, hvor du har arbejdet med corporate og expat produkter.

Det er desuden vigtigt, at du:

  • Trives med at arbejde selvstændigt, disciplineret og struktureret
  • Sætter en ære i at give konstruktiv feedback
  • Evner at prioritere opgaverne korrekt, også når der er travlt
  • Er imødekommende, og trives med en stor kontaktflade internt såvel som eksternt
  • Er omstillingsparat, effektiv og har en positiv indstilling

Stillingen er som udgangspunkt dagstid, dog med enkelte Supervisorvagter som kan ligge udenfor almindelig dagstid. Vi forventer derfor, at du udviser fleksibilitet, hvis der er behov for din ekspertise på visse ydervagter, idet alarmcentralen har åbent 24/7.

Om os

Falck Global Assistance A/S hjælper rejsende i udlandet. Vi assisterer både rejseforsikringsselskaber og virksomheder med ferierejsende, forretningsrejsende og udstationerede medarbejdere. Vores kernekompetencer er medicinsk assistance, rejseassistance og skadebehandling, der alle er ydelser, som håndteres på vores døgnbemandede alarmcentraler rundt omkring i verden.

Vi tilbyder et udfordrende job i et dynamisk team bestående af specialister, sygeplejersker og læger. Falck Global Assistances kultur sætter samarbejde og fleksibilitet i højsædet, og det er vores ønsker at skabe en arbejdsplads med en åben og ærlig dialog med passionerede medarbejdere. Det er altafgørende for os, at vores medarbejdere har det godt, når de går på arbejde, samtidig med, at de opgaver vi udfører, giver mening og værdi for både os og for vores kunder, som altid er i fokus.

Vores kontor er beliggende i København SV, men vi arbejder ud fra en hybrid arbejdsmodel med mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde. Som specialist er det vigtigt at være synlig i driften, men hjemmearbejdsdage kan godt planlægges i samarbejde med din leder. Derudover kræver det fysisk tilstedeværelse på kontoret i den indledende oplæringsperiode på ca. 6 måneder.

Er du interesseret?
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt.
Ansøgningsfristen er d. 20/12/2024 kl. 23.59.

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Bujar Neimi
Telefonnr.: 42164235

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist:
20/12/2024

Lokation:
Falck Center Copenhagen

Adresse:
Sydhavnsgade 18
København SV, 2450
Denmark

Følg Falck:

Careers with real life impact
I Falck skaber du en karriere hos en global udbyder af beredskabs- og sundhedsydelser, hvor du får mulighed for at udvikle, lære og avancere på tværs af stillinger og markeder.

Globalt er vi 25.000 højt kvalificerede fagfolk. Vi går hver dag på arbejde med løftet om at være der, når du har brug for os og er kendetegnet ved et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi omsætter omsorg til handling, lige fra forebyggelse til behandling og i kritiske situationer. Vi gør en forskel og hjælper med at opbygge sunde fællesskaber og udvikle sikre arbejdspladser.

Mennesker er kernen i enhver handling

Gennem vores forskellige ydelser indenfor beredskab og sundhed har vi gjort det til vores ansvar at hjælpe endnu flere mennesker i hele verden med at leve et sundere liv. Vi udforsker konstant nye teknologier og forbedrer vores services. Vi stræber efter at møde nye udfordringer, og vi sikrer flere mennesker adgang til sikkerhed og sundhed hver dag. Med vores mål om at fremme bæredygtig sundhed for at imødekomme menneskers skiftende behov kombinerer vi vores færdigheder, erfaring og innovation for at hjælpe mennesker, når de har brug for os.

Vi ved, at de individuelle forskelle, som vi hver især medbringer til Falck, er nøglen til succes. Derfor opfordrer vi alle - uanset baggrund, færdigheder og personlighed - til at søge en stilling hos os.

Do you want a career with real life impact?

Location:
Falck-Center CPH, Sydhavnsgade 18, 2450 København SV, DK

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Falck Danmark A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Falck Danmark A/S

Sydhavnsgade 18, 2450 København SV

I mere end et århundrede har det været Falcks opgave at hjælpe mennesker i nød. At komme forulykkede og nødstedte til undsætning. At rehabilitere mennesker efter sygdom. At forebygge og afværge ulykker. Med andre ord; Falcks væsentligste opgave har altid og er stadig at skabe tryghed for borgerne ved hurtigt, kompetent og handlekraftigt at træde hjælpende til.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2682684//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.