Get latest jobs before others

Foreningskonsulent med fokus på digitalisering.

DGI - landskontor



Motiveres du af at hjælpe andre i mål? Får forandringsledelse og foreningsudvikling det til at boble i maven på dig?
Så er det dig vi mangler hos DGI Nordjylland!

I DGI Nordjylland ønsker vi at understøtte foreningernes digitale omstilling bedst muligt, og søger derfor en ny kollega, som i samarbejde med vores nuværende digitaliseringskonsulent, kan varetage foreningsudvikling inden for blandt andet digital omstilling - og relevante værktøjer inden for digitalisering og foreningsudvikling.

Den digitale dagsorden rammer en lang række områder inden for foreningsdrift, der bl.a. kan lette den almene drift, administration og kommunikationsopgaver hos foreningerne, så der bliver mere tid til de sjove opgaver. Vi oplever ligeledes i stigende grad, at den digitale dagsorden går hånd i hånd med foreningens generelle udvikling af drift og opgaver.

Dine opgaver
Det er med et stort smil på læben, at du klokken er 21:15 sætter dig i bilen på vej hjem fra et møde med en vores medlemsforeninger.
Du har været ude og foretage et digitalt tjek, og med hjem har du et udkast til en digital handleplan, som du og foreningen i samarbejde skal gennemføre.
Du har brugt et par timer af din aften i selskab med engagerede frivillige, og skal hjælpe dem helt fra behovsafklaring til succesfuld implementering - og det er den del af arbejdet, som du motiveres mest af.

Halvdelen af din arbejdstid kommer du til at arbejde med at øge foreningernes kendskab til digitale muligheder og værktøjer. Det er dig, der har overblikket over de mange forskellige muligheder, og er i stand til at finde den helt rigtig løsning hos den lokale forening.
I samarbejde med foreningerne vil du planlægge og gennemføre procesplaner for deres digitale udvikling.

Da projekterne udføres af frivillige, skal du være bevist om at arbejde i et tempo, der passer til den enkelte foreningens ressourcer, og bevare overblikket i flere sideløbende projekter. Her er kommunikation på tværs af mange aktører en nødvendighed.

Den anden halvdel af din arbejdstid bliver defineret ud fra dine kompetencer og uddannelse.
Det kan f.eks. være opgaver indenfor:

  • Klassisk foreningsudvikling
  • Kommunikation
  • Markedsføring

Hvem er du?
Du har et gennemgående kendskab til foreningslivet og det at være frivillig. Du trives med et fleksibelt arbejde hvor få dage er ens, og hvor du med stor handlekræft selv skaber dine opgaver og sætter retning på dine projekter.

Du formår at skabe høj grad af engagement, når du er sammen med frivillige, og formår at være proaktiv i samarbejdet med andre. Dit arbejde vil tage udgangspunkt i de frivilliges præmisser, du skal derfor være omstillingsparat i en hverdag med mange ændringer. Du trives i at veksle mellem arbejdet på kontoret om dagen og møder hos foreninger om aftenen.

Ingen kan alt, men vi forestiller os, at du kan nikke ja til de fleste af nedenstående kompetencer:

  • Stor indsigt i foreningsdrift og erfaring med frivillighed og foreningslivet
  • Du er god til at inspirere og opretholde motivation hos andre
  • Du er struktureret og formår at arbejde selvstændigt med din egen opgaveportefølje
  • Du er skarp til at kommunikere på skrift og tale
  • Du er god til at formidle i et sprog hvor alle kan være med

Vi tilbyder
DGI Nordjylland er et fantastisk sted at være medarbejder.

Det er det fordi vi er 40 idrætsglade og passionerede kollegaer, som tripper for at høre om dine oplevelser i weekenden over frokosten, og samtidig tør udfordre dig i faglige drøftelser over skrivebordet. Vi har også et stærkt fagligt miljø, som bygger på kollegial sparring, læring og opgavedeling.

Et sundt fællesskab er vigtigt for os, og vi benytter enhver lejlighed til at styrke det. Vi har blandt andet en times betalt medarbejdermotion om ugen, fælles frokostordning hvor du selv betaler en mindre del af beløbet – gode personalearrangementer i løbet af året.

Hos os har du stort ansvar for og indflydelse på egne opgaver inden for de aftalte rammer. Jobbet er fleksibelt ift. tilrettelæggelsen af dine arbejdstider. Det giver mulighed for overskud og en god balance i både arbejdsliv og privatliv, så vi kan være nærværende og stærke begge steder.

Primært arbejdssted og arbejdstid
Du bliver ansat i DGI Nordjylland, Teglgårdsplads 1, niv 9, 9000 Aalborg (Nordkraft).

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og du skal være indstillet på, at arbejdstiden også falder om aftenen og evt. i weekenden, hvor frivillige har mulighed for at mødes.

Forventet start i stillingen er d. 1.2.2025 – eller efter aftale ved rette kandidat.

Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer.
Anfør venligst dine lønforventninger ved indsendelsen af ansøgningen.

Praktik
1. runde af ansættelsesprocessen gennemføres digitalt onsdag den 4. december, hvor du har 15 min til at fortælle om dig selv, dine kompetencer og erfaring.
Går du videre til 2. ansættelsessamtale, vil du forud for samtalen blive bedt om at udarbejde en Insight-personprofil, som vil være en del af 2.samtale.
2. Ansættelsesrunde vil foregå fysisk, og forventes gennemført tirsdag den 10.december 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DGI - landskontor



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DGI - landskontor

Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2683213//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.