Get latest jobs before others

Full stack udvikler med fokus på AI

Arbejdernes Landsbank



Vil du være med til at udvikle og vedligeholde løsninger til danskernes foretrukne pengeinstitut? Motiveres du af udfordrende og spændende opgaver, og har du lyst til at lære nyt og måske endda lære dine kollegaer noget? Så kan du være den kollega, vi søger til teamet IT Udvikling og automatisering i Glostrup.

Jobbet
Du bliver en del af et mindre udviklingsteam i IT-området, der dagligt sørger for at holde et højt niveau på levering af IT-ydelser og altid er parate til at omfavne nye teknologier til glæde for bankens kunder og medarbejdere.

Teamet udvikler og vedligeholder specialløsninger til bankens forretning. Herudover er der stort fokus på automatisering af arbejds- og systemprocesser. Du skal bidrage til at levere de bedste løsninger for banken. Det kræver, at du i samarbejdet med teamet proaktivt kan opsøge, undersøge og anvende de nyeste teknologier.

I dagligdagen vil du sammen med dine kollegaer udvide og vedligeholde afdelingens leverancer som primært baserer sig på en .Net Core backend og React frontend. Sideløbende med dette skal du deltage i et nyoprettet tværfagligt AI team hvor din viden, erfaring og ikke mindst store interesse for AI rigtig kommer i spil.

Du er nysgerrig og ivrig efter at lære nyt og evner at omsætte forretningens behov til en teknisk løsning. Vi lægger vægt på, at du har evnen og lysten til at indgå i både analyse og afdækning af løsningsmuligheder, for de løsninger du skal være med til at udvikle.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en IT-uddannelse, og at du har gode evner og stor lyst til at tilegne dig nye færdigheder indenfor dit fagområde. Den ideelle kandidat har 3-5 års erhvervserfaring som udvikler samt er stærkt interesseret i at vedligeholde og udvide sine tekniske færdigheder. Derudover forventer vi, at du kommer med en stor portion faglig stolthed og kreativitet. Du er samtidig løsnings- og resultatorienteret og har sans for detaljen. Du har et godt humør og er god til at samarbejde på tværs af fagområder.

Dine primære kvalifikationer:

  • Azure AI Services (AI Search og OpenAI)
  • .NET Core/C#

Sekundære kvalifikationer:

  • GitHub (Actions, Repos, Packages)
  • Azure services
  • CI/CD
  • React
  • IaC

Det er et krav, at du behersker dansk i skrift og tale.
Hvem er vi?
IT Udvikling og Automatisering er en del af IT-afdelingen som består af 30 fagligt stærke og engagerede medarbejdere fordelt på områder som udvikling, platform og sikkerhed. Indtil vores nye hovedkontor er bygget færdigt i Sluseholmen i foråret 2025 bor vi i Glostrup – kun 5 minutters gang fra stationen.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
Arbejdernes Landsbank har de mest engagerede medarbejdere i sektoren og det understøtter vi på flere måder:

  • Vi prioriterer udviklingsmuligheder gennem certificeringer, kurser, efteruddannelse og e-learning, som løbende opdateres med relevante og spændende forløb.
  • Vi tilbyder en arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023.
  • Vi tilbyder en god pensionsordning, ekstra ferietillæg, bonusordning samt sundheds- og tandforsikring samt mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • Vi udlever vores værdier i hverdagen i form af ordentlighed, forretningsansvar, fællesskab og åbenhed. Det gælder over for medarbejdere, kunder og samfundet som helhed.

Vi ser frem til at høre fra dig senest den 15. december
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor vi hører fra dig snarest muligt. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Udviklingschef, Lars Taagaard på tlf.: 38 48 47 07 eller [email protected].

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
15-12-2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Arbejdernes Landsbank



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1620 København V

Arbejdernes Landsbanks grundlæggende værdier og tilgang til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investeringer bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Banken har en række politikker og mål, der søger at sikre og fremme vores medarbejderes og kunders trivsel og økonomiske tryghed.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2683656//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.