Get latest jobs before others

Plejeklynge Vest i Syddjurs Kommune søger sygeplejerske til fast stilling i Borgerteams

Syddjurs Kommune



Jobkategori
Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed

Ansættelsessted
Borgerteams - Plejeklynge VEST

Tiltrædelse
1. januar 2025

Ansøgningsfrist
26.11.2024

Brænder du for at gøre en forskel med fokus på kontinuitet, kvalitet, sammenhæng og selvbestemmelse til glæde for borgerne - så læs med her!
Vi er i Sundhed og Ældre i Syddjurs Kommune i gang med at udvikle en spændende og nytænkende hjemmepleje og hjemmesygepleje med tværfaglige og selvstyrende borgerteams, der skal skabe mere kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i plejen og mere selvbestemmelse for borgerne.

Vi søgersnarest muligt (senest 1 januar 2025) en sygeplejerske, der skal være med til udbygningen af det nære sundhedsvæsen i en af Danmarks smukkeste beliggende kommuner. Stillingen er i dagvagt med arbejde ca. hver 4. weekend på 30-37 timer ugentlig.

Som beskrevet er hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Syddjurs Kommune i gang med en større organisatorisk udvikling. Du skal derfor kunne se dig selv arbejde i et tværfagligt borgerteam, hvor plejen til teamets borgere tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem sygeplejersker, SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter, samt en fast tilknyttet visitator og terapeut.

Som tværfagligt og selvstyrende team vil der være en høj grad af frihed til at planlægge, koordinere og levere hjælpen omkring borgeren – godt støttet af kommunens forskellige specialister.

Vi tilbyder:

  • En sygepleje i rivende udvikling hvor åbenhed og dialog er i fokus
  • En gruppe kolleger som glæder sig til at byde dig velkommen
  • En organisation, der sætter borgeren i centrum
  • En kommune, der værdsætter tværfaglighed og nytænkning
  • God introduktion med mentorordning
  • Indflydelse på egen vagtplan
  • Fokus på høj faglig kvalitet
  • Månedlige sygeplejemøder med fokus på undervisning, sparring, kompetenceudvikling og kvalitetssikring
  • Rum til forskellighed og mulighed for at sætte sit eget præg på sygeplejen

Vi ønsker os af dig – som kommende kollega:

  • At du har lyst til og brænder for dit fag
  • At du trives med at have mange bolde i luften og kan prioritere i opgaverne
  • At du indgår aktivt i det tværfaglige og rehabiliterende samarbejde
  • At du er omstillingsparat og fleksibel
  • Er god til at arbejde reflekterende og selvstændigt
  • Har gode kommunikationsevner
  • Arbejder målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse
  • Har erfaring med IT og er frisk på at lære at bruge nye IT-løsninger og velfærdsteknologi
  • Du skal have kørekort, da vi kører mange kilometer hver dag

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Klyngeleder Anette Bay Ladefoged på 40 22 86 56 eller Ass. Klyngeleder Jeanette C- Honoré på 23 46 40 52

Ansøgningsfrist: den 26. november 2024
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddjurs Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddjurs Kommune

Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2684706//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.