Get latest jobs before others

Introduktionsstillinger i kirurgi på Kirurgisk Afdeling A, OUH – Svendborg Sygehus pr. 1. marts 2025

Region Syddanmark


Er du interesseret i kirurgi og har lyst til at arbejde i en spændende afdeling? Så søger vi lige nu to læger til introduktionsstillinger.
Hvem søger vi
Vi søger dig der gerne vil arbejde sammen med et hold af engagerede kollegaer, er nysgerrig, opsøgende og gerne vil afprøve det kirurgisk speciale.

På matriklen i Svendborg vil du møde læger fra alle stadier i uddannelsen, KBU-læger, introduktionslæger, hoveduddannelseslæger og speciallæger i kirurgi, samt uddannelseslæger til almen praksis og plastikkirurgi.

Som introduktionslæge i afdelingen kommer du til at indgå i i forvagtslaget i Svendborg, som er 12-skiftet med dagarbejde og aften-og nattevagt. I løbet af ansættelsen blive du oplært i gastrointestinal endoskopi, analkirurgi og galdevejs- og herniekirurgi jf. målbeskrivelsen for introduktionsstilling i kirurgi.

Du kommer til at arbejde i en afdeling hvor vi har en uformel tone, sætter pris på humor og godt kan lide at lave sociale arrangementer efter arbejde. Vi har et godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrupperne og der er altid mulighed for hjælp og supervision, som vi har meget fokus på.

Som ny introduktionslæge tilbyder vi dig

  • Et godt introduktionsprogram med fokus på både teori og praksis.
  • Indplacering i forvagtslaget med gode muligheder for supervision af tilstedeværende speciallæge.
  • oplæring i gastrointestinal endoskopi, analkirurgi og galdevejs- og herniekirurgi jf. målbeskrivelsen for introduktionsstilling i kirurgi.
  • Alle dagsfunktioner er superviseret af tilstedeværende speciallæge.
  • Obligatorisk grisekursus med træning i laparoskopisk og åben kirurgi. Herudover laparoskopi og endoskopisimulator kursus.
  • Kursus i anastomoseteknik (TissueLab to gange årligt)
  • Individuel uddannelsesplan med udgangspunkt i dine kompetencer. Vores mål er at gøre dig klar til at ansøge og få hoveduddannelsesstilling efterfølgende.
  • Ud over de obligatoriske kurser vil du få tilbudt yderligere et relevant kursus på 2-3 dage efter individuel aftale
  • Det forventes at den akutte kirurgi samles i Odense fra efteråret 2025, hvilket betyder, at introduktionslægen i den sidste del af ansættelsen vil arbejde i Odense med de akutte kirurgiske patienter, diagnostik og operationer. Vil blive aftalt individuelt alt efter opnåede kompetencer og operationslister.

Fakta om afdelingen
Kirurgisk Afdeling A er en afdeling fordelt på 3 matrikler, Nyborg, Odense og Svendborg.

Der er ca. 340 ansatte, heraf ca. 45 speciallæger og 25 yngre læger ansat i den samlede afdeling.

Kirurgisk Afdeling A har i alt 64 senge og afdelingen har 85.000 – 90.000 behandlinger/kontakter om året. Kirurgisk Afdeling A har et samlet løn- og driftsbudget på 256 mio. kr. Stillingen indbefatter funktion i Svendborg og Nyborg med hovedfunktion i Svendborg.

Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelse.

Samtaler forventes afholdt onsdag d. 11. december 2024 i dagtid i Svendborg.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.

Stillingen er omfattet af aftale om lokal løndannelse for yngre læger m.fl.

Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Uddannelsesansvarlig overlæge Lasse Bugge, mail: eller tlf.: 3043 3552.

Målbeskrivelse og uddannelsesprogram fremsendes pr. mail ved anmodning.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 3. december 2024

OUH´s internetside, Facebook, Instagram og Linkedin kan du læse mere om afdelingen​

Afdeling: Kirurgisk Afdeling A Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Svendborg

Ansøgningsfrist: 03-12-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2685124//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.