Get latest jobs before others

Vikariat som Presse- og kommunikationsmedarbejder til Esbjerg og Grindsted Sygehus

Region Syddanmark


Vil du være en del af en spændende og dynamisk hverdag på en af landsdelens mest markante arbejdspladser?
På Esbjerg og Grindsted Sygehus søger vi en kommunikationsmedarbejder i et vikariat frem til 1. juli 2025, da en medarbejder i vores kommunikationsteam har fået orlov. Vi leder efter en engageret kollega med mod på pressehåndtering og kommunikationsopgaver, som kan være med til at sætte sygehusene på landkortet.

Erfaring er en fordel, men ikke et krav
Vi leder efter en medarbejder, som har flair for pressehåndtering og kommunikation. Erfaring inden for området er bestemt en fordel, men vi opfordrer også nyuddannede kommunikatører eller kandidater med kort erfaring til at søge stillingen. Et vikariat hos os er en god mulighed for at prøve dine kompetencer af og få værdifuld erfaring med pressearbejde og kommunikation i en stor og kompleks organisation. Du vil få mulighed for at udvikle dig og vokse i rollen sammen med vores kommunikationsteam, som vil støtte dig undervejs.

Om stillingen
Som en del af kommunikationsteamet bliver du en vigtig aktør i at formidle sygehusets betydning og historier med fokus på patienten – både internt og eksternt. Teamet består af tre medarbejdere samt en chef, som også leder sygehusets direktionssekretariat. Vi har faste ugentlige redaktionsmøder, hvor vi idéudvikler og koordinerer på tværs af forskellige kommunikationsplatforme.

Dine ansvarsområder vil blandt andet inkludere:

  • Håndtering af pressehenvendelser og proaktiv dialog med medierne om historier fra sygehuset.
  • Udarbejdelse og formidling af inspirerende indhold i tekst og video med fokus på patienter, pårørende og de mange dygtige medarbejdere, samt bidrag til styrkelse af sygehusets tilstedeværelse på digitale platforme.
  • Styrkelse af den patientrettede kommunikation gennem klar og empatisk kommunikation, som afspejler sygehusets værdier.

Om dig

  • Du er top-motiveret for at udbygge din erfaring med pressehåndtering og kommunikation, og det vil være en fordel, hvis du allerede har kommunikationserfaring fra medie- eller kommunikationsverdenen, gerne fra en offentlig institution eller privat virksomhed.
  • Du har en god forståelse for mediernes arbejdsbetingelser og er frisk på at agere i en omskiftelig hverdag med mange deadlines og korte varsler.
  • Du arbejder strategisk og forstår betydningen af effektiv kommunikation i sundhedsvæsenet.
  • Du kan optage, klippe og redigere videoer (for eksempel via iMovie) og kaster dig gerne ind i arbejdet med sociale medier (SoMe).
  • Du trives i en opsøgende rolle, hvor du er i kontakt med sygehusets ca. 3000 medarbejdere og samarbejdspartnere for at finde og dele de gode historier.

Vi tilbyder
En attraktiv arbejdsplads i et professionelt team, hvor værdier som åbenhed, ansvarlighed, professionalisme, udvikling og respekt er en selvfølgelighed. Esbjerg og Grindsted Sygehus er i en spændende udvikling, hvilket du kan læse mere om i vores strategi "Fra akutsygehus til universitetshospital."

Ansøgningsfrist og samtaler

  • Ansøgningsfrist: 26/11-2024
  • Samtaler forventes i uge 48 el 49
  • Tiltrædelse: Snarest efter aftale

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation. Arbejdsstedet vil være Esbjerg Sygehus.

For yderligere oplysninger, kontakt sekretariats- og kommunikationschef, Ulrich Jensen, på telefon 2920 1111 eller via e-mail: .

Afdeling: Sekretariats –og kommunikationsafdelingen

Stillingsbetegnelse: Kommunikationsmedarbejder

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 26-11-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2685130//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.