Get latest jobs before others

Jurister med interesse for sundheds- og erstatningsret

Styrelsen for Patientklager



Vil du arbejde for retssikkerhed i sundhedsvæsenet?
Vi søger jurister til sager, som har betydning for patienters retssikkerhed. Har du interesse for sundhedsret og erstatningsret, og kan du sagsbehandle komplekse juridiske problemstillinger? Så er det måske dig, vi står og mangler i Styrelsen for Patientklager.
Du bliver en del af et juridisk team i afdelingen Sekretariat for Ankenævn. Vi behandler klager over afgørelser fra bl.a. Patienterstatningen.

Styrelsen for Patientklager, som sekretariatet er en del af, er et tværfagligt hus med cirka 260 højtkvalificerede juridiske, sundhedsfaglige og administrative medarbejdere. Styrelsen behandler også klager over brud på patientrettigheder og over undersøgelser, diagnoser og behandlinger på hospitaler og klinikker m.m.

Hver dag arbejder vi benhårdt på at nedbringe vores behandlingstid til gavn for patienterne. I en tid, hvor vi modtager flere klager, har vi brug for dig på holdet, når vi skal fastholde vores resultater og ambitiøse måltal.

Dine opgaver
Som jurist i Sekretariat for Ankenævn er din primære opgave at sagsbehandle og skrive indstillinger og afgørelser for Ankenævnet for Patienterstatningen om behandlings- og lægemiddelskader. Du arbejder selvstændigt med sagerne, men får sparring hos kolleger.

Derudover forventer vi også, at du deltager aktivt i faglige drøftelser og i at udvikle vores sagsbehandlingspraksis.
På længere sigt kan der blive tale om at medvirke ved projekter, skrive indstillinger til kontorets øvrige nævn og indgå i løsningen af kontorets øvrige juridiske opgaver. Der kan også hen ad vejen komme mulighed for at byde ind på opgaven som rettergangsfuldmægtig ved siden af sagsbehandlingen.

Vil tilbyder faglige udfordringer og fleksibilitet
Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til hele mennesker og til faglige ambitioner.

Du bliver en del af et specialiseret miljø med en høj standard og gode muligheder for faglig udvikling – i et miljø, hvor vi tror på værdien af at spille hinanden gode og af at løfte i flok.

Vi sørger for, at du får et introduktionsforløb og bliver grundigt klædt på til opgaverne på din nye arbejdsplads.

Ud over de faglige udfordringer får du et fleksibelt arbejdsliv, med mulighed for hjemmearbejdsdage og flekstid, en aktiv personaleforening og en rigtig god kantine.

Hvem er du?
Du skal være uddannet cand.jur., ha.jur. eller lignende.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • har en høj juridisk faglighed
  • har interesse for sundhedsret, erstatningsret og forvaltningsret
  • har lyst til at arbejde med komplicerede juridiske problemstillinger
  • har et godt overblik og trives med en kompleks opgaveportefølje
  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • tager ansvar for kontorets opgaveløsning og selvstændigt tilrettelægger dine arbejdsopgaver
  • leverer resultater til tiden i en travl arbejdsdag
  • trives i et fagligt miljø, hvor videndeling og samarbejde er i fokus

Det er en fordel, hvis du har erfaring med konkret sagsbehandling, men nyuddannede kan også komme i betragtning. Har du erfaring som skadesbehandler eller anden erfaring med erstatningsvurderinger, vil din ansøgning også have vores interesse.

Om Sekretariatet for Ankenævn
Sekretariat for Ankenævn, hvor stillingen er placeret, betjener en række nævn, der som 2. instans behandler klager over afgørelser truffet inden for sundhedsvæsenet: Det Psykiatriske Ankenævn, Abortankenævnet, Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Ankenævnet for Patienterstatningen.

Ankenævnet for Patienterstatningen behandler klager over Patienterstatningens afgørelser. Det drejer sig om afgørelser om, hvorvidt en patient har ret til erstatning som følge af en behandlings- eller lægemiddelskade, samt udmåling af erstatning og godtgørelse som følge deraf. Sekretariatet kan træffe afgørelse på vegne af ankenævnet, når afgørelsen ikke giver anledning til tvivl. Ankenævnet for Patienterstatningen er i forhold til sagsantal og arbejdsmængde det område, der fylder mest i kontoret.

Vi har siden 2023 hjemtaget byretssager, hvor Ankenævnet for Patienterstatningen stævnes vedrørende deres afgørelser. Det betyder, at vi selv møder i retten. Sekretariat for Ankenævn har en gruppe af rettergangsfuldmægtige, som varetager denne opgave.

I kontoret er vi 32 juridiske sagsbehandlere. Kontoret ledes af to sektionsledere og én kontorchef. Vi har det godt og sjovt sammen og har en uformel omgangstone.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis, inkl. karakterer fra både bachelor og kandidat.

Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til sektionsleder Mads Christian Pilgaard, tlf. 51921648, eller sektionsleder Mads Brabrand, tlf. 40635701.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 49-50.

Lokation: Olof Palmes Allé 18H, 8200 Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Styrelsen for Patientklager



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Styrelsen for Patientklager

Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus N

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2685525//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.