Get latest jobs before others

Pædagog eller ergoterapeut til Specialtilbuddet Lindegården

Odense Kommune



Brænder du for at arbejde med voksne, der har medfødt hjerneskade? Har du lyst til at udvikle dig i et fællesskab, hvor faglighed vægtes højt og tværfaglighed værdsættes? Så er dette job noget for dig.

Vi søger pædagog eller ergoterapeut til Specialtilbuddet Lindegården. Vi har to ledige stillinger på 32 timer.

Om os
Lindegården er beliggende i Højby. Vi er et specialtilbud med døgndækning for personer med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Her bor 12 borgere, som alle er kendetegnet ved at have massive behov for støtte og miljøtilrettelæggelse.

Borgergruppen er uhomogen i forhold til funktionsniveau og specifikke behov for specialpædagogisk indsats. Nogle borgere er anbragt på baggrund af en dom, mens andre modtager tilbuddet grundet de særlige forudsætninger, som er etableret på Lindegården, herunder indretning og specialviden.

Vi tilbyder:

  • En teambaseret arbejdsplads
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er i fokus
  • Indflydelse og ansvar
  • En organisation i stadig udvikling
  • Dynamiske og humørfyldte kolleger
  • Supervision
  • Fagligt kvalificerede kolleger

På Lindegården er vi 20 ansatte som arbejder i tværfaglige teams bestående af pædagoger, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter. Vi samarbejder ud i fra en rehabiliterende tilgang, hvor borgeren og dennes individuelt tilrettelagte målsætninger og indsatser er i fokus. Flere af borgerne rummer problemstillinger, som kræver specialviden og der er derfor kollegaer, som løbende får efteruddannelse og opbygget specialviden omkring områder som seksualvejledning, LA2, neuropædagogik, autisme, psykiatri, kommunikation, domsanbringelse m.v.

Om dig
Det kan være en fordel hvis du har erfaring indenfor området, men det er ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at udvikle dig i et fællesskab, hvor der er behov for et højt fagligt samarbejdsniveau. Netop dine evner til at samarbejde, din lyst til at lære, og dine kompetencer i forhold til at understøtte refleksive processer i et teammiljø, er centrale for din mulige ansættelse. Kørekort vil være en fordel.

Vi tilbyder dig
Du kan hos os forvente, at du bliver uddannet specialist indenfor et meget komplekst område. Du bliver klædt på til mange af de udfordringer, du måtte møde i eventuelle fremtidige jobs. Udover dette kan vi tilbyde:

  • Gode og fagligt dygtige kollegaer, som gerne vil lære fra sig
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Høj faglighed med bl.a. seksualitet på dagsordenen.
  • Tværfagligt samarbejde, hvor den enkelte faggruppes kompetencer udnyttes
  • Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Faglig og kollegial supervision
  • Indflydelse på egen hverdag

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med ansættelse på døgnoverenskomst. Tiltrædelse er den 1. januar 2025.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsledere Jesper Møller Nielsen på 24 62 92 79.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. november 2024. Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
22. november 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Kontaktperson:
Jesper Møller Nielsen

Tlf. nr. / e-mail:
24 62 92 79

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (22 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2685755//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.