Get latest jobs before others

DNA-specialist til Nationalt Kriminalteknisk Center

Rigspolitiet



DNA-teknologi spiller en stadig større rolle i opklaringen af alvorlig kriminalitet, og udviklingen af nye DNA-værktøjer tager nu fart.

Som en del af DNA-sektionen i Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) får du mulighed for at arbejde med projektledelse, udvikling og implementering af banebrydende DNA-løsninger, der gør en konkret forskel i politiets efterforskning.

Har du en naturvidenskabelig kandidatgrad og lyst til at kombinere din faglige viden med arbejde i en samfundskritisk funktion, så er denne stilling måske et spændende næste skridt for dig.

Din nye hverdag
Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) understøtter de danske politikredse med den del af bevissikringen, som kræver særlig kriminalteknisk ekspertise. Vi bidrager blandt andet til gerningsstedsundersøgelser, sporsikring, bombe- og ammunitionsfund samt identifikation af døde. Vi leverer laboratorieundersøgelser af fingeraftryk, DNA, våben, spor, dokumenter, rekonstruktioner og foto- og videodokumentation. Endelig er vi ansvarlige for de nationale registre for fingeraftryk, DNA samt det nationale fotoregister.

Du bliver en del af DNA-sektionen, som består af 8 specialiserede medarbejdere, der understøtter NSKs og politikredsenes efterforskninger med personidentifikation samt sparring og vejledning i sager, hvor der indgår biologiske spor.

Du bliver NKCs DNA-fagspecialist, som både dine kolleger og politikredsene kan søge vejledning og sparring hos.

Dine nye arbejdsopgaver vil blandt andet være, at:

  • Bidrage med faglig viden på DNA-området, både internt og eksternt.
  • Identificere og implementere udviklingspotentialer, der styrker sektionens effektivitet, kvalitet og mulighed for at yde efterforskningsunderstøttelse.
  • Være bindeled mellem politikredsene og Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet bl.a. ifm. spørgsmål om potentialet i sager, der indeholder DNA spor.
  • Koordinere udviklingsprojekter fra planlægning til implementering og evaluering.
  • Indsamle, analysere og formidle faglig viden til udarbejdelse af besvarelser af eksempelvis folketingsspørgsmål og høringer samt til brug som grundlag for ledelsesbeslutninger - ofte med kort frist.
  • Agere sparringspartner for kollegaer og ledelsen ved faglige problemstillinger.
  • Varetage mindre opgaver relateret til den daglige drift.

Derudover kan der forekomme pludseligt opståede opgaver, hvor en hurtig og fleksibel opgaveløsning er påkrævet.

Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mandag til onsdag 8-16, torsdag 8-15 og fredag 8-14 og du får mulighed for flekstid. Der kan dog forekomme arbejdsopgaver i begrænset omfang, hvor det er nødvendigt at arbejde på andre tidspunkter.

Vi tilbyder mulighed for vedligeholdelse og udvikling af dine kompetencer gennem deltagelse i kurser og konferencer i ind- og udland.

Vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har en naturvidenskabelig kandidatgrad eksempelvis inden for molekylærbiologi, biokemi, genetik eller lignende.

Det er ikke afgørende, om du har en kort eller lang karriere bag dig. Men det er en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet i en kompleks og politisk styret organisation, og har mod på at arbejde inden for et område, som kan have stor offentlig og politisk opmærksomhed.

Du kan formidle din viden om DNA til mennesker, der ikke har den samme baggrundsviden som dig selv, så de kan træffe oplyste beslutninger på baggrund af dit oplæg.

Det falder dig naturligt at opbygge og vedligeholde de relationer, der er nødvendige for at skabe løsninger af høj faglig kvalitet. Du trives i tværfagligt samarbejde, lægger vægt på at inddrage relevante fagligheder og kan indgå nødvendige kompromiser, der tilgodeser et bredere udvalg af interessenter end din egen.

Du har en projektorienteret og analytisk tilgang til udvikling med fokus på at skabe konkrete løsninger. Du får mulighed for fordybelse, men skal være indstillet på en alsidig hverdag, hvor der i perioder kan være travlt med mange processer og opgaver på samme tid. Derfor er det nødvendigt, at du kan skabe og bevare struktur og overblik i dit arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer. Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet med adresse på Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.

Din arbejdstid er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause, og der er flekstid i stillingen.

Fra 1. januar 2025 har NSK røg- og nikotinfri arbejdstid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde den under hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer, at det bliver senest 1. april 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 51.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Jacob Sjøqvist på 4174 0341. Har du spørgsmål til ansættelsesforhold, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Rikke Vishart på 2114 3628. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Ansøgningsfrist: 1. december 2024.

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
01.12.2024

Ansøgningsfrist:
01.12.2024

Arbejdsgiver:
National enhed for Særlig Kriminalitet

Jobsted (langt):
Glostrup

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2685848//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.