Get latest jobs before others

Departementschefsekretær

Forsvarsministeriet



Departementschefsekretær til Forsvarsministeriets departement

Vil du prøve kræfter med rollen som departementschefsekretær? Vil du arbejde helt tæt på politiske beslutningsprocesser og være en central del af hverdagen og opgaverne hos Forsvarsministeriets departementschef i en tid, hvor Forsvarsministeriet står over for en historisk opbygning? Så har du muligheden nu.

Om os
I Forsvarsministeriet kommer du til et område med stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Danmarks engagement i internationale konflikter, materielindkøb i milliardklassen, tryghed for danskerne og et stadig mere komplekst trusselsbillede er blot et lille udpluk af de dagsordener, som kendetegner området, og som du bliver en del af.

Du bliver en del af Minister- og Ledelsessekretariatet. Vi er ansvarlige for betjeningen af forsvarsministeren, departementschefen og direktionen samt ministerens og ministeriets interne og eksterne kommunikation.

Om stillingen
Du vil være ansvarlig for at levere den daglige og direkte betjening af departementschefen. Som departementschefsekretær kommer du helt ind i maskinrummet, hvor de strategiske beslutninger tages. Du vil få en spændende hverdag, hvor struktur, prioritering og overblik er en forudsætning for, at dagene forløber smidigst muligt for departementschefen.

Det vil være din opgave at:
-Sikre gode sagsgange, herunder håndtere spørgsmål og justeringer til sager.
-Styre processer og overholdelse af frister.
-Læse sager med henblik på kvalitetssikring.
-Deltage i møder og koordinere opfølgning herpå.
-Bistå sekretæren med kalenderstyring af møder, besøg osv.

Du vil have et tæt samarbejde om den daglige håndtering af processer, forelæggelser og møder med ministersekretariatet og enheden for ledelsesbetjening, som består af personlige assistenter og sekretærer for den øvrige del af direktionen. Det forventes, at I yder gensidig støtte i dagligdagen, som ofte kræver fleksibilitet og lange arbejdsdage for at få opgaverne til at gå op.

Du kommer også til at arbejde sammen med chefer og medarbejdere bredt i departementet, Forsvarsministeriets myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.

Du vil opleve en hverdag tæt på den politiske proces, hvor der vil forekomme perioder med højt tempo – også uden for normal arbejdstid. Det er samtidig et godt og venligt miljø med plads til grin i løbet af arbejdsdagen.

Om dig
Du har en relevant videregående akademisk eller militær uddannelse. Derudover forestiller vi os, at du har min. to års erfaring som sagsbehandler i fx et departement.

Det vigtigste er, at du har interesse i at få et bredt indblik i Forsvarsministeriets koncern med henblik på eksempelvis at videreføre din karriere i Forsvarsministeriet eller i en af de underliggende myndigheder.

For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du er omhyggelig og prioriterer detaljerne. Du formår at klæde departementschefen bedst muligt på og kan hurtigt omsætte ledelsens retning til konkret opgaveløsning, både for dig selv og for departementets kontorer. Du har en høj skriftlighed og kan hurtigt overskue komplekse sager.

Du motiveres af et arbejde i et højt tempo og en ofte travl hverdag med stor selvstændighed. Du er en kreativ problemknuser, der ser løsninger, hvor andre ser forhindringer, og kan agere hurtigt i pludseligt opståede situationer. Stillingen kræver, at du besidder en veludviklet situationsfornemmelse og dømmekraft samt gode samarbejdsevner.

Tidligere departementschefssekretær fortæller: ”At arbejde for departementschefen giver et helt særligt indblik i, hvad der rører sig i departementet. Du vil få bred viden om fagområder på tværs af huset, som du vil kunne bruge senere i din karriere. Du vil samtidig få en unik indsigt i arbejdet på højeste niveau i et departement.”

Ansættelsesvilkår
Hvis du er uddannet akademiker vil du blive ansat som fuldmægtig eller konsulent efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. I stillingen ydes et funktionstillæg, og der vil afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 pct.

Hvis du er officer fra Forsvaret, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.

Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant, og er i gang med eller optaget på MMS, og i øvrigt har den rette profil, hører vi også gerne fra dig. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen ved funktion i højere stilling.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Frandsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 57 36.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Forsvarsministeriets departement, Holmens Kanal 9, 1060 København K.

Vi ser frem til at høre fra dig
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Anders Jon Christensen på telefon 20 23 66 93.

Du kan også kontakte Anne Viftrup Hansen på telefon 61 87 14 14 for at høre nærmere om, hvordan det er at arbejde som departementschefssekretær i Forsvarsministeriet.

Ansøgningsfristen er den 3. december 2024.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på fmn.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvarsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Forsvarsministeriet og vores underliggende myndigheder løser opgaver, som bidrager til fred og sikkerhed. Opgaver løses nationalt såvel som internationalt.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2686719//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.