Get latest jobs before others

To viceledere med sundhedsfaglig baggrund søges til sundhedsenhed i Tilst-Skelager

Aarhus Kommune



To viceledere med sundhedsfaglig baggrund søges til Sundhedsenheden Tilst-Skelager

Stillingsbeskrivelse
I sundhedsenheden Tilst-Skelager samarbejder vi tværfagligt og rehabiliterende med borgerne, så de kan leve et godt og aktivt liv med så lidt hjælp som muligt. Drømmer du om at understøtte ledelsesopgaven og bruge din sundhedsfaglighed, så vi lykkes bedst muligt? Og motiveres du af at arbejde med sundhed, hvor udgangspunktet er borgernes ønsker og behov? Så er du måske en af de to viceledere, vi søger til sundhedsenheden Tilst-Skelager.

Som viceleder understøtter du ledelsen af et tværfagligt og stærkt hold. I sundhedsenheden tager vi hånd om de korterevarende borgerforløb. Vi arbejder naturligvis ud fra en rehabiliterende tilgang. I forløbet med borgerne arbejder vi med udredning, udvikling og træning med det mål, at så mange borgere som muligt bliver selvhjulpne. Vi lægger desuden vægt på relationer og samarbejde med omgivelserne og civilsamfundet, så den enkelte borger kan understøttes i at fortsætte et godt og aktivt liv efter samarbejdet med os.

Om vicelederfunktionen
Som viceleder i sundhedsenheden hjælper du dagligt med at omsætte Sundhed og Omsorgs strategi De fem ledetråde på en måde, så det gør en forskel for både borgerne, deres familier og venner, medarbejderne og civilsamfund.

Sundhedsenheden Tilst-Skelager er resultatet af en sammenlægning af to sundhedsenheder. Du skal som viceleder understøtte lederen i etableringen af en samlet enhed. Derudover skal du understøtte den faglige udvikling og den daglige drift, hvor medarbejderne arbejder dag og weekend.

Som viceleder i sundhedsenheden bidrager du til kvalitet og borgersikkerhed gennem systematisk arbejde med kvalitetsforbedringer. Ressourcestyring er ligeledes vigtige opgaver i stillingen. Derfor er det en fordel med kendskab til vagtplanlægning, arbejdstidsaftaler, overenskomster og økonomi.

Stillingen er to-delt, så udover vicelederfunktionen, vil du skulle varetage forskellige administrative og kvalitetsforbedrende opgaver. De konkrete opgaver vil afhænge af dine kompetencer og kunne f.eks. være vagtplanlægning, kvalitetsprojekter, dokumentationskoordinator og -nøgleperson eller lignende.

Du vil indgå i et netværk af ledere og viceledere, hvor du vil kunne hente sparring om de daglige opgaver og øvrige udviklingsspor. Du vil få en mentor og et grundigt introduktionsforløb. Der vil være tværgående opgaver, som fordeles efter kompetencer i ledernetværksgruppen, fx hjælper- og assistentnetværk og fælles planlægningspraksis.

Om sundhedsenheden Tilst-Skelager
I Sundhedsenheden Tilst-Skelager dækker vi borgerforløb i en stor del af Distrikt Nord, der dækker et større geografisk område.

I sundhedsenheden arbejder vi konkret med

  • Sygepleje (SUL §138) – herunder også overdraget sygepleje
  • Pleje og praktisk hjælp (SEL §83/83a)
  • Genoptræning efter SEL §86.1
  • Genoptræning efter SUL §140
  • Forebyggelse og sundhedsfremme i tæt samarbejde med civilsamfundet

I Nord rehabiliterer vi lige nu 76 % af vores borgere til selvhjulpenhed. Vi arbejder med tillid, åbenhed og læring – og har fokus på frihed under ansvar i et tæt samarbejde mellem medarbejdere, leder og samarbejdspartnere. Vi er stolte af vores evne til arbejde tværfagligt ind i borgerforløbene, og vi lykkes godt i vores arbejde med selvstyrende teams i opgaveløsningen, hvor visitation og tværfaglighed i højsædet.

Vi tilbyder dig
● et afvekslende job med mange kontaktflader på tværs af hele Aarhus Kommune
● stor indflydelse på eget arbejde
● udfordringer - fagligt og personligt
● en arbejdsform som er mono-, tværfaglig og tværsektoriel
● en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling
● mulighed for faglig og personlig udvikling
● engagerede kolleger
● grundig introduktion

Kandidatens profil
Vi lægger vægt på, at du:

  • har en stærk sundhedsfaglig profil med stor indsigt i det sygeplejefaglige område
  • har lyst til og energi til, på sigt at tage en lederuddannelse
  • er teamplayer og kan arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere om at lykkes i hverdagen
  • har god organisationsforståelse og har blik for helheder og sammenhængskraft
  • har øje for drift og styrer ressourcer med sikker hånd
  • reflekterer over egen praksis og skaber refleksion hos medarbejdere og kolleger
  • bidrager aktivt til at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk – både for kolleger og dig selv
  • har fokus på borgersikkerhed, forbedringstiltag og rehabilitering
  • bevarer overblikket i en travl hverdag

Om stillingen
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. februar 2025
Lønnen er minimum 522.212 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund (max 525.529 kr. årligt)

For alle lønninger gælder, at de er excl. pension.

Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.

Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt leder af sundhedsenheden Tilst-Skelager Gitte Krabbe på telefonnummer 41858427 eller mail [email protected].

Ansøgning
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 4. og 10. december 2024.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger 9. december 2024.

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.


Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af yllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os, Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Sundhedsenhed Skelager

Ansøgningsfrist: 27 November 2024

Placering: Skelagervej 33, 8200, Aarhus N, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (27 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2686771//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.