Get latest jobs before others

Engageret og relations kompetent skolepædagog søges til Landsbyordningen Tre Ege Skolen afd. Ryslinge

Faaborg-Midtfyn Kommune



Vi søger en engageret og faglig dygtig pædagog med blik for fællesskabet og deltagelsesmuligheder, og som vil være med til at gøre en forskel for alle vores børn.
Landsbyordning Tre Ege Skolen, afd. Ryslinge, SFO Kålormen og SFO2 Kålsommerfuglen søger en engageret og initiativivrig skolepædagog pr.01.02.25 eller snarest herefter til en fast stilling.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men det endelige timetal kan aftales ved ansættelsessamtalen. Timerne fordeler sig mellem timer på vores skoleafdeling og i vores SFO. Fordelingen af timer er ca. 50/50 og oplyses mere præcist ved samtalen.
Vi er en skole med to undervisningssteder. Foruden afdeling Ryslinge har vi en afdeling i Kværndrup, og vi har 0.- 6. klasse samt en SFO og SFO2 på begge afdelinger. På afdeling Ryslinge er der ca. 116 elever og der er tilmeldt ca. 60 børn til SFO og 14 børn til SFO2.
På Tre Ege Skolen arbejder vi med Fællesskabende Læringsmiljøer – med fokus på hele klassefællesskabet og det enkelte barns deltagelsesmuligheder, hvor struktur, forudsigelighed, overgange og fælles aftaler mellem de fagprofessionelle er essentielle begreber. At vi er en Landsbyordning betyder, at vi også hører sammen med to børnehuset, som er beliggende et i Ryslinge og et i Kværndrup.
Fra 1. august 2024 udrullede Faaborg-Midtfyn kommune Fællesskabende Læringsmiljøer og Lokal specialklasser på alle kommunens folkeskoler, hvorfor det forventes, at den kommende pædagog vil engagere sig i og bidrage til den fortsatte udvikling af Fællesskabende Læringsmiljøer til gavn for alle skolens elever. Foruden det løbende arbejde med udvikling af Fællesskabende Læringsmiljøer bygger vores arbejde også på det gode forældresamarbejde, fokus på elevernes mestringsoplevelse samt det professionelle teamsamarbejde omkring kerneopgaven.
Landsbyordningens værdier er Ansvar, Respekt og Omsorg. Og vi arbejder ud fra et børnesyn om, ”at børn er mere ens end forskellige” og ” alle børn gør det bedste de kan”.
SFO Kålormen er kendetegnede ved:

  • Ca. 60 glade og nysgerrige børn
  • Stor pædagogfaglighed
  • Mangfoldige og spændende udendørs- og indendørs rammer for børnene, hvor der er gode muligheder for varierende aktiviteter

Vi forventer af dig:

  • Du er uddannet pædagog med stor pædagogfaglighed og med kendskab til vores børnegruppe (6-12 år)
  • Du har en anerkendende og inkluderende tilgang til det enkelte barn, forældre og kollega.
  • Du ser styrker, kompetencer og potentialer i alle børn og er optaget af, hvordan barnet bedst udvikler sig.
  • Du arbejder struktureret, helhedsorienteret og har et godt overblik
  • Du er stærk i din klasserumsledelse og etablering af et positivt læringsmiljø, hvor du bringer din relationskompetence i spil, så alle elever får mulighed for at blive så dygtige de kan.
  • Du bidrager til udviklingen af et stærkt fritidstilbud, hvor børnenes leg og læring er i fokus.
  • Du er en holdspiller og mødestabil.

Vi kan tilbyde dig:

  • Glade og motiverede børn, som glæder sig til at møde dig
  • En engagerede personalegruppe og understøttende leder
  • Tid til forberedelse
  • Gode udviklingsmuligheder – hvor vi lærer af vores fejl

Har du lyst til at vide mere eller besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Carstensen på tlf. 7253 4041 eller skoleleder Morten Ejlsmark på tlf. 7253 4033
Adressen på afd. Ryslinge og SFO Kålormen er Graabjergvej 10, 5856 Ryslinge – men bemærk at vores hovedindgang er fra Hesselhavevej af.

Vi skal have din ansøgning senes torsdag d. 5. december 2024 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 11. december 2024 fra kl. 13.00.
Inden endelig ansættelse tilbydes indhentes der børne- og straffeattester.

Afdeling: Tre Ege Skolen

Ansøgningsfrist: 05 December 2024

Placering: Kværndrup Kirkevej 3

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Faaborg-Midtfyn Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Faaborg-Midtfyn Kommune

Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2688480//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.