Get latest jobs before others

Ledig stilling juniorkonsulent studievenner – Red Barnet Ungdom

Red Barnet Ungdom



Bliv en del af et fantastisk team
Læringsindsatsen i Red Barnet Ungdom søger en studentermedarbejder (juniorprojektkonsulent) til vores sekretariat i København fra januar 2025.

Har du et naturligt drive, er opsøgende og god til at prioritere din tid? Er du god til at skabe relationer og har du erfaring med at arbejde med unge engagerede frivillige? Er du løsningsorienteret, idérig og konstruktiv i din tilgang til dit arbejde? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.

OBS: Ansøgningsfrist søndag den 24. november 2024.

Red Barnet Ungdoms læringsindsats har fokus på børn og unge, der kæmper med det faglige og sociale i skolen. Som juniorprojektkonsulent på projektet Studievenner vil din primære opgave være at etablere og understøtte gode og givtige match mellem frivillige og unge udskolingselever. Du vil bl.a. agere bindeled mellem skolesamarbejder, unge, frivillige og familier. Du vil indgå i et ungt team bestående af juniorprojektkonsulenter, en projektkonsulent og en programleder, og sammen vil I stå for at understøtte Studievenner nationalt.

Primære arbejdsopgaver:
Vi sørger for at introducere dig grundigt til dine arbejdsopgaver, som primært vil være:

  • Tiltrækning, introduktion, tilknytning og sparring med frivillige.
  • Understøtte matchprocessen mellem unge og frivillige i Studievenner.
  • Relationsarbejde i forhold til lokale samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
  • Bidrage til målopfyldelse ved koordinering og planlægning af aktiviteter i samspil med frivillige under ledelse af en konsulent.
  • Planlægning og afholdelse af kompetenceudvikling af de frivillige.
  • Bidrage til diverse administrative opgaver såsom registrering af frivillige, afrapporteringer til fonde m.m.

Dine kvalifikationer:

  • Du har fagligt, uddannelsesmæssigt eller praktisk indblik i sociale indsatser for børn og unge i udsatte og sårbare positioner.
  • Du er i gang med en lang videregående uddannelse, og du har minimum halvandet års studietid tilbage.
  • Du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og evner at samarbejde med mange forskellige personer internt og eksternt.
  • Du er struktureret, imødekommende og har overblik.
  • Du er god til at motivere andre.
  • Du er anerkendende overfor frivillige og kolleger, og tror på værdien af inddragende processer.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring og frivilligt foreningsarbejde.

Vi tilbyder:

  • Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver foruden et stort ansvar.
  • Sjovt og energisk arbejde i et ungt, dynamisk og socialt miljø.
  • Mulighed for at blive del af en ung organisation i stor udvikling.
    Bemærk, at stillingens indhold kan ændre sig, og det er derfor vigtigt, at du er åben for muligheden for en ny opgavesammensætning over tid.

OM RED BARNET UNGDOM
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har ca. 4.500 medlemmer og omkring 1.100 aktive frivillige mellem 15 og 30 år. Læs mere her på hjemmesiden.

PRAKTISK INFO
Du vil referere til den ansvarlige projektkonsulent og du vil indgå i medarbejdergruppen på sekretariatet i København på Gammel Kongevej 60 på Frederiksberg.

Stillingen lyder på 10-20 timer ugentlig.

Lønnen er 148,25 kr./time eksklusiv feriepenge. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde.

Tiltrædelse: 1. januar 2025.

SØG JOBBET:
Du skal sende CV og ansøgning i en samlet pdf-fil til: [email protected]. Skriv ”Juniorprojektkonsulent Læringsindsatsen” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: Søndag den 24. november 2024. Der afholdes samtaler i uge 48.

Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til projektkonsulent Asta Pilehave på [email protected].

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Red Barnet Ungdom



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (24 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Red Barnet Ungdom

Gammel Kongevej 60, 4. sal, 1850 Frederiksberg C

Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der igennem frivillige indsatser arbejder for at fremme børns rettigheder

Workplace has right now 13 employees with higher educational background. In last periode they hired 4 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2688584//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.