Get latest jobs before others

Jobkonsulent til Jobkonsulenterne Unge

Odense Kommune



Vil du arbejde målrettet på at hjælpe vores unge borgere med andre problemer end blot ledighed til at overvinde de barrierer, der ligger mellem dem og arbejdsmarkedet? Er du en dygtig, lyttende og professionel jobkonsulent/jobmentor med mod og kreativitet, og evner du at motivere til forandring? Så skal du søge stillingen som jobkonsulent.

En af vores gode medarbejdere har fået andet job i organisationen, og vi søger derfor en ny kollega.

Om os
I Virksomhed, som er en del Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning, målretter vi vores aktiviteter med fokus på forvaltningens kerneopgave, som er job og uddannelse til alle. Vores arbejde er blandt andet baseret på den forskning og evidens, der viser, at beskæftigelsesindsatser skal være virksomhedsrettede for at gavne både ledige og erhvervsliv. Vi arbejder målrettet – alt sammen med udgangspunkt i virksomhedernes behov og den enkeltes muligheder. Vi lægger vægt på det tværgående samarbejde med forvaltningens øvrige områder og prioriterer derfor en lærende feed back-kultur.

Om jobbet
Du vil blive tilknyttet afdelingen Jobkonsulenterne Unge, som varetager de virksomhedsrettede indsatser for unge uddannelseshjælpsmodtagere og unge ressourceforløbsmodtagere.

Som jobkonsulent håndterer du understøttelse af unge under 30, som har problemer ud over ledighed og derfor skal have støtte til at bevæge sig tættere på et job eller en uddannelse. Med virksomhedsrettede indsatser støtter og guider vi unge, der af forskellige årsager har svært ved at håndtere deres liv og dermed også uddannelses- eller arbejdsliv. De er typisk psykisk sårbare og har eventuelt flere diagnoser. De har brug for guidning i forhold til at være på en arbejdsplads.

Vores primære indsats er hyppige og målrettede borgersamtaler og tæt samarbejde med lokale virksomheder. Med udgangspunkt i den ledige selv understøtter vi processen hen mod uddannelse eller job med selvforsørgelse som mål. Der er en del skriftlighed i forbindelse med jobbet.

Som jobkonsulent hos os får du en væsentlig rolle i borgernes vej ud af ledighed. Du kommer til at arbejde inden for rammerne af Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik (LAB), hvorfor et godt kendskab til denne er en fordel. Du kommer til at indgå i samarbejder på tværs, hvor målet er effektive forløb, hvor borgeren har eller får lagt én plan.

Om dig
Vil du gerne være med til at styrke indsatsen for at nedbringe ledigheden i Odense? Vil du være jobkonsulent i et område, hvor vi formår at sætte fokus på job og uddannelse samtidig med at vi tager hånd om andre problemer?

Du skal kunne genkende dig selv i følgende:

  • Kreativitet, kvalitet og struktur i opgaveløsningen
  • Erfaring med målrettede borgersamtaler
  • Erfaring med at etablere kontakt med virksomheder, også opsøgende
  • Gode IT-kompetencer
  • Gode skriftlige kompetencer
  • Forståelsen for målgruppen, der har problemer ud over ledighed
  • Trives i et tæt og forpligtende samarbejde med dine kolleger
  • Trives med mange og forskelligartede opgaver på samme tid uden at miste systematik og grundighed
  • Arbejde i en politisk styret organisation, hvor også det administrative skal udføres lovmedholdeligt og korrekt

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og til stadighed udvikler vores metoder og kompetencer.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Odense Kommune som arbejdssted og om forvaltningen på Odense Kommunes hjemmeside, hvor du også kan se Odense Kommunes Beskæftigelsesstrategi.

Du er velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant og jobkonsulent Pia Nørby på 20 12 97 07 eller mail [email protected] for yderligere information om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Aflønningen tager udgangspunkt i grundløn 31 i HK- overenskomsten og trin 32 i overenskomsten med Dansk Socialrådgiverforening.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er tirsdag, den 26. november 2024. Samtaler forventes afholdt torsdag, den 12. december 2024 om formiddagen.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
26. november 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-01-2025 eller hurtigst muligt

Kontaktperson:
Pia Nørby

Tlf. nr. / e-mail:
20 12 97 07 / [email protected]

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2688640//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.