Get latest jobs before others

Introduktionsstilling ved Lungemedicinsk Afdeling J, OUH

Region Syddanmark


Vil du sikre dig et spændende arbejdsliv som læge med rigtig gode muligheder for senere job som speciallæge? Og er du endnu ikke helt afklaret med specialevalg, men indeholder samtidig en medicinsk detektiv eller har flair for håndværksmæssige procedurer? Så grib muligheden og ansøg Lungemedicin, som er et af de mest alsidige intern medicinske specialer, der indeholder alle facetter af det at være læge.

Som introduktionslæge i Lungemedicin præsenteres du for højt specialiserede og sjældne lungesygdomme. Du udfører som praktiker invasive diagnostiske indgreb eller behandlinger. Du interagerer i teams med sygeplejersker og sekretærer og samarbejder med nærliggende specialer (intensiv medicin, onkologi, thorax kirurgi, radiologi, reumatologi, infektionsmedicin, kardiologi m.fl.) med at diagnosticere og behandle patienter inden for primært astma, KOL, hyppige og komplicerede lungeinfektioner som f.eks. svampesygdomme, tuberkulose, lungecancer, interstitielle lungesygdomme og lungetransplantation.

Du vil på Lungemedicinsk Afdeling møde patienterne på deres vej igennem Fælles Akut Modtagelse - FAM til Lungemedicinsk sengeafsnit J1 og senere hen til opfølgning i ambulatoriet, hvor du vil få mulighed for at arbejde superviseret i tandemambulatorium og deltage på multidisciplinære teamkonferencer. Du vil oplæres i lungeultralyd og pleuracenteser (SimC) og du vil komme til at samarbejde med en masse dedikerede og engagerede speciallæger, der ønsker at lære fra sig og være med til at give dig den bedste uddannelse. Der er gode muligheder for forskning og forskningsenheden er i stor vækst i forhold til antal af yngre forskere og antal publikationer.

Lungemedicinsk sengeafsnit J1 har kapacitet på 11 senge, der kan opjusteres til 13 ved behov. Årligt udskrives ca. 1.100 patienter fra afdelingen. Der er udarbejdet et velfungerende stuegangskoncept, der sikrer uddannelse, drift og tværfaglighed. Der er allokeret en stuegangsansvarlig læge (speciallæge eller hoveduddannelseslæge), der superviserer de yngre læger. Afdelingen varetager udredning og behandling af komplicerede pleurainfektioner (regionsfunktion), NIV-behandling, highflow-behandling, komplicerede pulmonale infektioner og generelle intern medicinske behandlinger.

Udover at have stuegang og ambulatoriefunktion har du også vagter i Fælles Akut Modtagelse - FAM, hvor du indgår i vagt sammen med uddannelseslæger fra eget samt øvrige specialer med stor læringsværdi for alle i et i øvrigt godt arbejdsmiljø.
Funktionstiden vil være 50% i Lungemedicinsk Afdeling J og 50% i Fælles Akut Modtagelse - FAM.

Der er fastlagt undervisningsprogram på morgenkonferencer for alle og der lægges stor vægt på læring i en tryg atmosfære. Det har du mulighed for at medvirke til bliver endnu bedre.

Vi forventer, at du er ansvarsfuld, ærlig, arbejdsom og en god kollega - så vil vi gøre, hvad vi kan for, at du vælger lungemedicinen.

Ansættelse:
Ansættelsesvarighed: 12 måneder i Lungemedicinsk Afdeling J
Tiltrædelse: Den 1. marts 2025.
Godkendt uddannelsesprogram foreligger

Arbejdsopgaver:
Dagtjenestefunktion i sengeafsnit og ambulatorium.
To-delt forvagtfunktion som medicinsk mellemvagt på tjenestestedet i Fælles Akut Modtagelse - FAM.
Vi sikrer dig oplæring og introduktion afhængig af din erfaring.

Lungemedicinsk Afdeling J tilbyder:
Godt uddannelsesmiljø
Godt introduktionsprogram
Superviseret selvstændig ambulatoriefunktion
Introduktion til patient-case mhp. at skrive kasuistik med mulighed for senere forskning
Kursus i fokuseret lungeultralydsscanning (FLUS) ved Simulationscentret, OUH
Eventuelt Bronkoskopikursus ved Simulationscentret, OUH
Pleuracentesekursus ved Simulationscentret, OUH

Yderligere oplysninger:
Fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Stefan Møller Luef, tlf. 24 46 11 59 eller via mail:

Ansøgningsfrist er fredag den 6. december 2024 kl. 12:00.
Samtaler afholdes onsdag den 11. december fra kl. 14:30 eller efter aftale.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Regioner.

Afdeling: Lungemedicinsk Afdeling J, Odense

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 06-12-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2688649//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.