Get latest jobs before others

Projektleder til Parker, Kirkegårde og Renhold (barselvikariat) | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Projektleder til Parker, Kirkegårde og Renhold (barselvikariat)
Vil du være med til at gøre København ren, grøn og indbydende?
Til enheden Kontrakter i afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold søger vi en projektleder, der har talent for at drive og udvikle projekter og opgaver i forbindelse med indgåelse og håndtering af kontrakter, tilsyn, drift og renhold i København. Måske er det dig?

Om jobbet
Enheden Kontrakter står blandt andet for udbud af indkøb af vare- og tjenesteydelser til vej- og parkområdet for hele Københavns Kommune. Enheden består af 24 medarbejdere, tonen er uformel, og der lægges vægt på god trivsel og en sund balance mellem arbejde og privatliv.

Vi søger en projektleder til kontraktstyring. Du vil have et tæt samarbejde med den/de kolleger, der drifter vores kontrakter.

En del af rollen som kontraktstyrer er at lede udbudsprocesser i samarbejde med vores udbudsjurister, herunder udarbejdelse af tidsplan, inddragelse af MED, ledelse, fagpersoner m.m. Du vil også skulle håndtere det politiske system, herunder indstillinger, notater og bestillinger.

Om dig
Der er ikke specifikke uddannelseskrav, men relevante uddannelsesretninger kunne være humanistisk, samfundsvidenskabelig, økonomisk, juridisk eller lignende. Vores forventning er, at du har en god organisationsforståelse, da mange af dine opgaver går på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Vi forventer, at du er

  • samarbejdsorienteret, engageret og ser fælles mål
  • struktureret og analytisk, med blik for detaljerne og kan håndtere flere sideløbende opgaver
  • udviklingsorienteret med fokus på at finde gode løsninger
  • god til at skabe overblik i komplicerede processer og samarbejder

Enheden modtager løbende mange forskellige opgaver, som en naturlig del af vores driftsstøttende funktion for Parker, Kirkegårde og Renhold. Som projektleder skal du kunne fungere i en omskiftelig hverdag, hvor du hurtigt kan formidle fagligt indhold i forbindelse med henvendelser fra både politikere, direktion og borgere.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for et og gerne flere af nedenstående områder

  • udarbejdning af aftaler og kontrakter, herunder kravspecifikationer
  • politiske indstillinger, notater m.m.
  • en offentlig arbejdsplads
  • økonomistyring/-overblik

Om os
Enheden er opdelt i to teams. Team Kontrakthåndtering og Udbud arbejder primært med udbud og håndtering af de kontrakter, som afdelingen indgår med eksterne leverandører. Desuden arbejder teamet med overblik over de kontrakter enheden er involveret i. Det er primært på indkøbsområdet Vej- og Parkydelser.

Team Arealforvaltning og tilsyn arbejder primært med administration af kommunens grønne arealer, når det kommer til anvendelse og brug. Teamet varetager bl.a. også opgaver inden for håndtering af valgplakater, areallejekontrakter, henstillede biler, kommunens fortovsordning og juridisk rådgivning.

Vi har et uformelt arbejdsklima og lægger vægt på faglighed, engagement, vidensdeling og sammenhold.

Vi er også en enhed, som gerne vil udvikle os. Vi bruger derfor tid på at drøfte problemstillinger og løsninger sammen på kryds og tværs af både faglighed og erfaring. Det er både når det kommer til det fagfaglige, men også når det kommer til vores processer, samarbejder og kommunikation indad til og udadtil.

Vi tilbyder

  • arbejde i en politisk styret organisation
  • rum for faglig udvikling
  • tværfagligt samarbejde
  • stor frihed til at balancere privat- og arbejdsliv

Ansættelsesforhold
Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale, og der er fleksibel arbejdstid gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, hvortil kommer tillæg efter forhandling.

Stillingsstart er 1. februar 2025 eller efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset til 6 mdr. med mulighed for forlængelse.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet referencer.

Arbejdssted
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Kontrakter, Njalsgade 13, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Sara Lerche-Bachdal på 24850480.

Søg via linket senest mandag den 2. december 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 10. december.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 December 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2688806//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.