Get latest jobs before others

Pædagoger til Hulahophuset på Nørrebro – vil du være med til at udvikle vores børnehus og skabe de bedste rammer for Nørrebros børn? | Københavns Komm

Københavns Kommune



Pædagoger til Hulahophuset på Nørrebro – vil du være med til at udvikle vores børnehus og skabe de bedste rammer for Nørrebros børn?
Vil du gå på juleferie med et nyt job i kufferten og udsigten til nye spændende opgaver og kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, når du vender tilbage efter ferien?
Så læs med her.

Vi søger lige nu to pædagoger (en til vuggestuen og en til børnehaven), som deler vores visioner for det gode børneliv, og som synes, at det kunne være en sjov og spændende udfordring at være med til at 'skrive' historien om Hulahophuset.

I Hulahophuset er vi i gang med at genbesøge hele vores pædagogiske fundament. Vi har eksisteret i 10 år, og det er blevet tid til at forny vores praksis, reflektere over vores pædagogiske retning og sørge for nye gode strukturer til gavn for børnene.

Det kræver dygtige pædagoger, som har visioner for det gode børneliv og lyst til at skabe en forandring. Derfor leder vi efter dig, som vil med på rejsen og udvikle vores børnehus, samtidig med at du får mulighed for at udvikle din egen faglighed. Det vigtigste for os er nemlig ikke, hvad du kan, men hvad du vil sammen med os.

Når vi er i mål, håber vi, at vi har én fælles historie om, hvad Hulahophuset er for et sted, og hvad vi tilbyder vores børn.

Lidt om dig

  • Du er uddannet pædagog. Vi har både plads til dig, som er erfaren og dig, som er nyuddannet.
  • Dernæst er det vigtigste for os, at du kan se alle dele af hverdagen fra børnenes perspektiv, og at du kan følge deres spor og initiativer med stort nærvær.
  • Du skal være god til at danne relationer til og mellem børnene, for i relationsarbejdet sker den allerstørste udvikling.
  • Du skal have mod på den udvikling, vi er i gang med – det gælder både organiseringen, den faglige retning og arbejdsfællesskabet. Har du idéer, får du rigtig god mulighed for at byde ind og få indflydelse.
  • Og så håber vi, du har gode idéer til, hvordan vi kan skabe en endnu sjovere hverdag for børnene, som er mindre voksenstyret, og mere med udgangspunkt i børnenes initiativer og interesser.

Hvad får du som pædagog i Hulahophuset?
I Hulahophuset får du nogle helt fantastiske rammer at udfolde dit pædagogiske arbejde i. Vi bor i en gammel skole med gymnastiksal, atelier, motorikrum og café – for blot at nævne nogle af mulighederne.

Du får søde og glade kollegaer, som er gode til at samarbejde og gøre hinanden betydningsfulde i arbejdet. Vores medarbejdere siger, at det allerbedste ved at arbejde Hulahophuset er deres kollegaer.

Sidst, men ikke mindst får du en særlig chance for at være med til at bygge noget op næsten fra bunden, og du får masser af indflydelse på din fremtidige arbejdsplads.

Om Hulahophuset
Vi er en integreret institution med fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper – i alt 136 skønne børn.

Vi bor i den dejligste del af Nørrebro tæt på grønne oaser som Assistens Kirkegården og blandt smukke gamle bygninger med masser af sjæl. Her holder vi til i en gammel, men nyistandsat skole, som giver os nogle helt unikke rammer.

Vores børn kommer fra ressourcestærke familier, og vi har et godt og givende samarbejde med forældrene.

Du kan få et kig ind i vores hus i videoen her. Og du kan læse endnu mere om Hulahophuset på vores hjemmeside.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2025. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
I Københavns Kommune får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener.

Vil du vide mere om stillingerne hos os?
Ring til vores pædagogiske leder Luna Jepsen på 20 25 36 05.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 27. november 2024
Vi indkalder til samtaler løbende.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2688821//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.