Get latest jobs before others

Sygeplejerske til E-Huset (barselsvikariat) | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Sygeplejerske til E-Huset (barselsvikariat)
Er du fagligt velfunderet, og kan du strukturere din arbejdsdag? Er du parat til et barselsvikariat i roligt arbejdstempo med tid til både faglig refleksion, frokost og finurligheder?
E-huset er et § 108-tilbud til 48 borgere, der lever med alkoholafhængighed.

Beboerne i E-huset (for det kalder vi dem nu) er som oftest mænd midt i livet. De har som følge af et langt liv med afhængighed af alkohol behov for hjælp. Det være sig fysisk, psykisk som socialt.

Beboerne kommer ved indflytning typisk fra gaden, herberg eller eget hjem. Man bor i gennemsnit i E-huset i et par år. Enkelte flytter på plejehjem.

Om os og jobbet
Som sygeplejerske i E-huset samarbejder du dagligt sammen med beboeren om at opfylde mangeartede behov. Vi ønsker at arbejde på et højt fagligt niveau med fokus på respekt for det enkelte menneske og det levede liv. Personalegruppen er tværfagligt sammensat af pædagoger, sosu-hjælpere og -assistenter, akademikere samt sygeplejersker. Alle ansatte arbejder med en høj grad af selvstændighed, hvilket afføder løbende krav om, at man kan sige til og fra. Vi har social- og sundhedsfaglige koordinatorer, der hjælper os, når vi har brug for det.

Alle beboere har tilknyttet en socialfaglig og en sundhedsfaglig kontaktperson. Vi er organiseret i tre medstyrende teams med otte medarbejdere i hvert. Dit barselsvikariat er på første sal. Vi kalder etagen for E1.

Målgruppen kræver, at vi er omstillingsparate og kan tage hurtige beslutninger. Hverdagen kræver, at vi har overskud til akutopståede problemer, dilemmaer eller uforudsete situationer. Det samme gør den politiske organisation vi arbejder i. Vi har sjældent lange, stabile periode, hvor vi stagnerer. Tværtimod udvikler og tilpasser vi os kontinuerligt ift. de aktuelle krav og behov som både målgruppen og det politiske system har til os.

Arbejdsmiljøet i E-huset er rart og rummeligt. Vi ønsker at hjælpe hinanden og har respekt for vores kolleger og vores indsats. Vi arbejder i et adstadigt tempo, så både beboerne og vi selv kan følge med.

Samarbejdet med beboerne er præget af dagsformen og rummer meget gerne aktiviteter og forskelligt praktisk arbejde. Af konkrete opgaver kan nævnes: sårpleje, medicinadministration, koordinering af og ledsagelse til behandling, formidling af og støtte til at udføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. Desuden er palliativ pleje, varetagelse af akutopståede situationer som fald, kramper og alvorlig sygdom en del af vores hverdag. Hver dag håber vi at hjælpe beboerne med personlig hygiejne og oprydning.

Vi håber, at du

  • har erfaring og gerne i retning af socialsygepleje – beboerne er ofte svære at vurdere rent klinisk, så vi skal være skarpe og gøre os umage
  • er fagligt velfunderet og kan strukturere din arbejdsdag – vi arbejder jo tværfagligt, og det er vigtigt, at du ikke er fedtet med dine monofaglige overvejelser
  • har kompetencer inden for konflikthåndtering og –nedtrapning, gerne erfaring med Low Arousal
  • har kendskab til målgruppen og en respekt for, at ikke alle er lige forundt
  • ikke er bange for praktiske opgaver
  • kender dine egne begrænsninger og er i stand til at respektere husets rammer og betingelser, herunder beboernes daglige alkoholindtag, der sjældent svarer overens med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Langt de fleste beboere ryger, men hjælper os gerne med at lufte ud.

Vi tilbyder

  • individuel introduktion med mentorordning
  • løbende supervision
  • et roligt arbejdstempo med tid til både faglig refleksion, frokost og finurligheder

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Der er tale om et barselsvikariat fra 1. december 2024 til 31. december 2025.
Arbejdstiden udgør 32-37 timer ugentligt i blandede dag- og aftenvagter, weekendvagt hver 3. weekend.
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2024 eller snarest muligt.

Mere information
E-Huset er en del af Center for Udsatte Voksne og Familier i Borgercenter Voksne. Læs mere på hjemmesiden.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sundhedsfaglig koordinator Lisbeth Bisgaard på 24 99 64 24. Her kan du også rekvirere vores funktionsbeskrivelser og personalehåndbog. Eller du kan kontakte sygeplejerske og tilbudsleder Eva Lausted på mail [email protected].

Søg via linket senest torsdag den 28. november 2024
Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2688824//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.