Get latest jobs before others

Studievejleder til Studie- og karrierevejledningen på Københavns Professionshøjskole (barselsvikariat)

Københavns Professionshøjskole



Har du lyst til at vejlede fremtidens professionsfaglige og give dem mod og lyst til at handle i studielivet? Vil du være en del af en stor, central studievejledning, der dækker alle Københavns Professionshøjskoles 20.000 studerende på 21 professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Om jobbet
Vores gode kollega skal på barsel, og derfor søger vi en vikar, som kan hjælpe os, til hun kommer tilbage.

Du skal vejlede vores studerende om regler, rammer, muligheder, studieplanlægning, studielivets overgange, motivation og studiekompetencer. Du skal både vejlede de studerende og hjælpe dem godt videre til resten af organisationen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med et stærkt team med uddannelsesledere, undervisere og vores nærmeste kollegaer i studieadministrationen om at skabe gode rammer og uddannelsesforløb for vores studerende.

Dine opgaver bliver:

  • Studie- og karrierevejledning af vores studerende på det Sundhedsfaglige Fakultet på Campus Nørrebro og på Campus Nordsjælland.
  • Administrative opgaver og sagsbehandling, fx ændrede studieforløb, specialpædagogisk støtte mv.
  • At udvikle og understøtte vores vejledningsdrift og bidrage med studievejledningsviden og perspektiver i tværgående indsatser og projekter.

I afdelingen arbejder vi også med at udvikle vores kollektive vejledningstilbud og tilbud til studerende med funktionsnedsættelser, vores interne videns- og metodegrundlag, brobygning, studiestart, kommunikation, kvalitetssikring og meget andet. Alt efter dine erfaringer og interesser vil du også få opgaver inden for nogle af disse områder.

Vi søger en studievejleder, der:

  • har en stor interesse for og gerne erfaring med studie- og karrierevejledning
  • er frisk på et arbejde med mange forskelligartede opgaver på forskellige adresser
  • har en videregående uddannelse evt. suppleret med efteruddannelse eller kurser inden for studie- og karrierevejledning
  • er en kollega, som vægter samarbejdet og afdelingens fælles formål og vores bidrag til Studieservice og KPs strategier
  • er selvstændig og kan arbejde og navigere på egen hånd i en politisk organisation med højt tempo
  • er fortrolig med at arbejde systematisk med IT-systemer, da vi bruger mange forskellige IT-platforme i vores daglige arbejde.

Om os
I Studie- og karrierevejledningen på Københavns Professionshøjskole (KP) er vi i alt 20 fuldtidsansatte studievejledere, konsulenter og studentermedhjælpere. Vi er en afdeling i stor udvikling, og du bliver en del af et spændende vejlednings- og uddannelsesmiljø. Vi er optagede af vores faglighed og fælles viden og holder ofte temadage, tager på kurser og konferencer. Studievejledningen har to hovedlokationer: Campus Carlsberg og Campus Nørrebro, men vi tilbyder vejledning på alle KPs fem adresser i København og Hillerød.

Din primære arbejdsadresse er på Sigurdsgade på Nørrebro.

Studie- og karrierevejledningen er en afdeling i Studieservice, som består af syv afdelinger. I Studieservice er der ca. 170 medarbejdere, som varetager opgaver inden for studieadministration, studievejledning, SU og optag, eksamens- og praktikadministration, international udveksling, uddannelsesjuridisk bistand, projektledelse og ledelsesinformation. Vi er i øjeblikket i gang med en omorganisering af afdelingerne, og arbejdet med at lande i den nye organisering er også en del af afdelingens fokus og opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studie- og karrierevejleder med start den 1. februar 2025. Ansættelsen er tidsbegrænset til og med den 30. november 2025 med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte studie- og karrierevejleder Maria Nørby Nielsen på tlf.: +45 24296321​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 01-12-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 49.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: STUSP

Ansøgningsfrist: 01 December 2024

Placering: Sigurdsgade 26, 2200 København N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Workplace has right now 1.500 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 20 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2688898//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.