Get latest jobs before others

Sundhedsjurist - barselsvikariat

Region Hovedstaden



Vi søger en barselsvikar for vores ene sundhedsjurist. Derfor søger vi dig, som har lyst til, sammen med vores sundhedsjurist, at rådgive og understøtte vores Direktion og afdelinger inden for bl.a. sundhedsret, GDPR og forvaltningsret? Har du lyst til at være helt tæt på maskinrummet i sundhedsvæsnet og gøre en forskel for patienter og pårørende? Så har vi stillingen til dig.

Vi tilbyder dig:
Et spændende og udfordrende job tæt på hospitalets topledelse med varierende og selvstændige opgaver, hvor du har en bred kontaktflade til Direktion, afdelingsledelser, medarbejdere, patienter og pårørende samt eksterne samarbejdspartnere. Du får en unik mulighed for at bidrage til at give patienter og medarbejdere på Byens Hospital de bedste rammer i et stærkt fællesskab med dygtige kolleger.

Du får:

  • Rig mulighed for faglig og personlig udvikling samt deltagelse i juridiske netværk på tværs af regionen
  • En hverdag med dygtige kollegaer herunder en erfaren sundhedsjurist, hvor vi hjælper hinanden
  • Et godt arbejdsmiljø og godt humør
  • En god balance mellem arbejde- og privatliv
  • Et uformelt arbejdsmiljø med stor medindflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges og opgaverne løses

Du vil blive ansat i Staben Sekretariat og Organisation, hvor vi udover det juridiske område beskæftiger os bredt med klassisk sekretariatsbetjening, strategi-, udviklings - og sundhedsplanlægningsopgaver. Vi arbejder tæt sammen med hospitalets direktion og driver en lang række af de udviklingsopgaver og driftsopgaver, som direktionen sætter i gang i relation til hospitalets udvikling og drift, herunder programmet Klar til Nyt Bispebjerg.

Dine opgaver:
Dine opgaver er at yde generel juridisk rådgivning inden for især det sundhedsretlige område og forvaltningsret i forhold til f.eks. patientrettigheder, klagesager og i forhold til GDPR.

Vi ønsker os at du er:

  • Cand.jur. eller noget tilsvarende
  • Juridisk skarp, men også pragmatisk med forståelse for hverdagen i klinikken
  • I stand til at formidle kompleks juridisk lovgivning på en letforståelig måde
  • Hjælpsom og generøs med din viden
  • God til at samarbejde og trives i en afvekslende stilling
  • Har øje for det store billede og stabil drift. Du er en del af en større helhed, hvor alle initiativer påvirker hinanden
  • Nyuddannet eller har et par års erfaring – opgaverne bliver tilpasset din erfaring
  • Varetager opgaveløsning fra A-Z. Du tager aktivt ansvar for at løse de opgaver, du involveres i. Du skal kunne arbejde struktureret og følge op på vanskelige problemstillinger med mange interessenter samt forholde dig til konkurrerende deadlines

Om os:
Sekretariat og Organisation er en stab med 14 medarbejdere, der skal samtænke den løbende udvikling af hospitalet. Vi arbejder tæt sammen med den øvrige administration og hospitalet som helhed. Vi er en afdeling med mange og forskelligartede opgaver i stadig udvikling, og derfor søger vi en kollega, der kan håndtere mange opgaver, er nysgerrig, og ikke er bange for at prøve noget nyt. Du engagerer dig, bidrager til det gode kollegaskab og trives i en omskiftelig hverdag og betydelig kompleksitet i opgaverne. Som det samarbejdende hospital forventer vi, at du kan samarbejde på tværs af fag, afdelinger, sektorer mm. Vi vægter personlige og sociale kompetencer højt. Vi spiller hinanden gode og sammen har vi blik for at opnå det bedste beslutningsgrundlag.

Vilkår og ansættelsesforløb:
Stillingen er et barselsvikariat frem til udgangen af februar 2026. Vi ønsker, at du tiltræder stillingen 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter. Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du vil få primær arbejdsplads på Bispebjerg Hospital. Hvis du er blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Kamilla Nørskou på telefon: 2329 1932 eller sundhedsjurist Line Bonnesen på telefon 3091 4654. Du kan finde flere oplysninger om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på hjemmesiden her

Ansøgningsfrist:
Upload din motiverede ansøgning, CV, karakterudskrift og relevante bilag senest den 9. december 2024, kl. 23.59. Vi afholder samtaler løbende.

Afdeling: Ny org

Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2690991//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.