Get latest jobs before others

Motiverede undervisere til socialrådgiveruddannelsen

Professionshøjskolen Absalon



Da vi oplever øget efterspørgsel på efter- og videreuddannelsestilbud, og vi går en uddannelsesreform i møde, har vi brug for flere undervisere. Vi søger derfor fem nye kolleger til vores socialrådgiveruddannelse i Nykøbing Falster og Roskilde.

Er du en motiverende underviser, kan du undervise i socialt arbejde, og har du viden om samfundsvidenskab og psykologiske perspektiver? Så skal du læse videre, for vi mangler netop dig som vores nye kollega.

På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition, at de studerende oplever en fagligt og socialt inkluderende studiestart, hvor de med det samme kan mærke deres kommende profession, uddannelse og studieliv. De bliver trænet i en professionel tilgang til arbejdet i studiegrupper, så de bliver bedst muligt rustet til deres kommende arbejdsliv. Vi ønsker at tilrettelægge et uddannelsesforløb, der giver de studerende de bedste forudsætninger og det bedste vidensgrundlag. Derfor er vi meget optaget af at finde dygtige og motiverende undervisere, som både har teoretisk og praktisk erfaring med det sociale arbejde.

Din profil
Du er opdateret inden for socialt arbejde og har flere års socialfaglig erfaring, som du er god til at anvende i en kobling mellem teori og praksis i din undervisning. Derudover er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende:

Praksiserfaring. Det er en fordel at have myndighedserfaring fra fx beskæftigelsesområdet eller det specialiserede voksenområde (psykiatri- og handicapområdet). Det vil være en fordel, at du har kendskab til metoder og redskaber inden for feltet, da vi er meget optaget af professionsrettet simulation, hvor vi ønsker at give de studerende et nært forhold til den praksis, som de skal ud i efter endt uddannelse.

Vi kigger lidt pt efter kompetencer/ certificering indenfor:

Traume Baseret Tilgang (TBT), dialogisk metode/ Åben dialog, LA2, mentalisering. Og særligt for indenfor voksenhandicap; inddragelse af borgere med funktionsnedsættelser fx ASF/ udviklingshæmning. På beskæftigelsesområdet; IPS og digitalisering

Du er samarbejdsdygtig. Dit positive humør smitter af på dine omgivelser, også i travle tider. Du er god til sparring og har et åbent og imødekommende syn på din arbejdsplads, dine kolleger og dine arbejdsopgaver.

Dygtig kommunikator. Som underviser kan du få dine budskaber ud til alle de studerende, både mundtligt og skriftligt. Du er tålmodig og forstående som menneske og er klar på at udvikle og forandre eventuelle processer eller undervisning.

Du evner at have mange bolde i luften. Du formår at holde hovedet koldt i situationer, hvor der er mange opgaver, og der opstår uforudsete ændringer. Du er samtidig klar til at komme med et bud på, hvordan en given situation kan løses bedst muligt.

Derudover forventer vi os, at du:

  • er uddannet socialrådgiver og har en relevant kandidat eller masteroverbygning.
  • har en bred erfaring inden for det sociale arbejde.

Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave er at undervise fremtidens socialrådgivere. Opgaverne vil være:

Du udvikler, planlægger og underviser på grunduddannelsen og inden for efter- og videreuddannelse. Det sker i tæt sammenspil med de studerende og i samarbejde med såvel interne som eksterne partnere og aftagere. Derudover forventes det, at du kan varetage forskellige forsknings- og udviklingsopgaver.

Et aktivt og spændende studiesocialt miljø. Vi lægger vægt på, at vores studiemiljøer er præget af socialt liv og af glade og engagerede studerende, der kan få kompetent sparring og støtte både i studiegrupper og fra deres vejledere. Din rolle som underviser er blandt andet at bidrage aktivt til, at de studerende oplever vores studiemiljøer som levende og som mere end et uddannelsessted.

Dine kolleger
Socialrådgiveruddannelsen udbydes i Roskilde, Slagelse og Nykøbing F. Vi er en del af Center for Socialt Arbejde. Du skal have lyst til at undervise på alle tre lokationer.

Vi er et center med 40 engagerede medarbejdere. Vi sætter pris på medarbejdere, der er glade for at samarbejde og har en respektfuld og uformel tone i et seriøst samarbejde, hvor vi har store ambitioner for uddannelsens udvikling. De fem stillinger er fordelt på en stilling i Nykøbing Falster og fire stillinger i Roskilde.

Vi er en social og fagligt funderet medarbejdergruppe, hvor vi påskønner faglig sparring og udvikling i fællesskabet. Vi er derfor meget til stede på vores campus. Hjemmearbejde er en mulighed, men kun i det omfang, hvor det er muligt ift. arbejdsopgaverne. Derudover har vi en frokostordning med sund og varieret kost.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingerne er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. februar 2025.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Christina Kjellerup Nielsen på [email protected] eller mobil 7248 2818 eller uddannelsesleder Ann-Britt Lærkedahl på [email protected] eller mobil 7248 2974.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest d. 6. december 2024..

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5.

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her.

Afdeling: Sdr. Stationsvej 30, Slagelse

Lokation: Campus Roskilde, Campus Slagelse og Campus Nykøbing F.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Professionshøjskolen Absalon



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (06 December 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Professionshøjskolen Absalon

Slagelsevej 7, 4180 Sorø

Professionshøjskolen Absalon er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 800 medarbejdere, 9.000 fuldtidsstuderende og 3.500 i efteruddannelse.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2691464//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.