Get latest jobs before others

Socialrådgiver eller -formidler til flyverstilling i Myndighed - Børn, Unge og Handicap i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune



Myndighed - Børn, Unge og Handicap i Sønderborg Kommune søger en omstillingsparat og samarbejdskompetent socialrådgiver eller -formidler til flyverstilling på 30 timer i en tidsbegrænset periode i 1 år pr. 1. februar 2025.

Hvem er vi?
Myndighed – Børn, Unge og Handicap er en afdeling bestående af et børneteam, ungeteam, handicapteam, en administrativ medarbejder, teamledere, myndighedsleder og et socialfagligt konsulentteam. Afdelingen er forankret i Børn og Familie i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed i Sønderborg Kommune.

Vi vægter tæt dialog mellem ledere og medarbejdere højt og har i dialogen fokus på arbejdsglæde og trivsel. Vores fokus ligger på vores kommunikation – både med borgere, kolleger og samarbejdspartnere.

Du refererer til myndighedslederen og indgår i tæt samarbejde med den samlede ledergruppe, rådgivere, administrative medarbejdere samt tværgående samarbejdspartnere.

Om opgaven
Som flyver er du med til at sikre en flydende, effektiv sagsbehandling og kvalitet i opgaveløsningen i tæt samarbejde med ledelsen og rådgivere. Din overordnede opgave består i at varetage opgaver, hvor der opstår et behov med henblik på, at sagsforløb og overholdelse af gældende lovgivning kan fortsætte på trods af eventuelle sygemeldinger, arbejdspres mm. Stillingen er dynamisk og tilpasses afdelingens behov.

Dine opgaver består derudover bl.a. af at:

  • Aflaste og understøtte afdelingen med afklaringssamtaler, partshøringer, merudgifter, børnefaglige undersøgelser mv. samt hjælp ved behov i akutte anbringelsessager
  • Varetage fuld sagsstamme i perioder
  • Understøtte opgaver i Dagvagten
  • Håndtere og hjælpe med aktindsigter
  • Akutte og ad hoc-opgaver

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med erfaring indenfor børn- og familieområdet
  • Du er selvstændig, opsøgende og tager ansvar for at følge opgaverne til dørs
  • Du har gode skriftlige og kommunikative kompetencer – herunder evne til at kommunikere forståeligt, åbent, ærligt og handlingsorienteret
  • Du har en systematisk og struktureret tilgang til arbejdet med børn, familier, netværk og samarbejdspartnere og møder mennesker inkluderende og anerkendende
  • Du skal have lyst og evne til at medvirke til at holde kursen med høj faglighed
  • Du skal se værdien i at arbejde på tværs i hele organisationen og er relationsstærk
  • Du er omstillingsparat og kan lide at arbejde i en foranderlig hverdag, hvor dagens opgaver ikke er forudbestemt, men du kan samtidig bevare ro og overblik i opgaver og i afdelingen
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, som kommer til udtryk i din tilgang og handlinger

Vi tilbyder

  • En afdeling i udvikling og bevægelse, hvor du kan sætte dit præg
  • Et tæt samarbejde og vidensdeling på tværs i organisationen
  • Kontinuerlig og daglig sparring med kollegaer og ledere
  • En grundig introduktion og mentorordning
  • Et alsidigt og udfordrende arbejde
  • Fokus på læring - individuelt, monofagligt og tværfagligt
  • En afdeling hvor sparring vægtes højt
  • Vi sætter stor pris på humor og har en uformel omgangstone
  • Du får en høj grad af selvstændighed i arbejdet
  • Gode, engagerede og fagligt dygtige kollegaer
  • Mulighed for supervision ved behov
  • Løbende 1-1 møder med myndighedslederen
  • MUS
  • Mulighed for at være en del af Døgnvagten

Er du nysgerrig på stillingen, på afdelingen eller ønsker du en uddybet beskrivelse af arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte Myndighedsleder Benedikte Schultz Petersen tlf. 24 62 12 65 eller mail [email protected]

…………………………….

Tiltrædelse: Den 1. februar 2025

Arbejdssted: Jyllandsgade 36, 6400 Sønderborg

Arbejdstid: 30 timer ugentligt i hverdage

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgning sendes elektronisk og skal være os i hænde senest den 11. december 2024

Afholdelse af samtaler bliver den 17. december 2024.

Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.

Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg

Lokation: Region Syddanmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sønderborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2691811//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.