Get latest jobs before others

Socialfaglige medarbejdere til Hjemløse- og Udsatteenheden - Skæve Boliger | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Socialfaglige medarbejdere til Hjemløse- og Udsatteenheden - Skæve Boliger
Fra hjemløshed til bolig – en mulighed for at arbejde blandt udsatte i Skæv Bolig.
Rammen for borgers liv
Hjemløse- og Udsatteenheden støtter på forskellig vis tidligere hjemløse i forskellige typer boligløsninger. En af disse boligløsninger er vores Skæve Bolig-afdelinger, som består af syv matrikler, hvor der bor mellem 8 og 18 borgere sammen i en rækkehusligende konstellation. Skæv Bolig har eksisteret siden 2001 og det er en boligform hvor Københavns Kommune inden for en årrække udvider med adskillige nye matrikler. På hver matrikel er der tilknyttet to sociale viceværter, som samarbejder med borgerne omkring deres social- og sundhedsfaglige problematikker.

Målgruppen
Målgruppen for Skæve Boliger er voksne med særlige behov, der ofte har svært ved at bruge de almindelige offentlige hjælpesystemer på egen hånd. De har sammensatte problemer indenfor misbrug, psykisk sygdom, sundhedstilstand og social adfærd, og de har ofte i mange år levet på gaden eller ind og ud af herbergerne.

Borgerens liv i kommunen
Beboerne lever et liv på egne præmisser - hvor den socialfaglige indsats tilpasses borgers individuelle behov. Den faglige opgave er at understøtte borgerens ønsker og behov, der hvor de ønsker hjælpen. Meget lidt af det arbejde vi udfører, følger en standard og du skal være i stand til at arbejde kreativt med at finde mulige veje at gå med borgers problematikker.

Det betyder at du skal være parat til at være vedholdende, empatisk og opmuntrende, borgerne har brug for at du både kan gå ved siden af, foran såvel som foran og bagved dem afhængigt af kontekst. Du skal næres af langvarige relationer, hvor du er i stand til at bevare nysgerrigheden på borger. Samtidigt skal du også være rummelig, have styr på dine egne grænser og konfliktmægling er et vilkår.

Den helt primære opgave er nærvær og samvær med borgerne på matriklen, men der er også praktiske opgaver i boligmiljøet såvel som på udendørsarealerne.

Hvem er vi?
Vi er en blanding af nye og gamle medarbejdere, da vi er blevet opnormeret til to medarbejdere på hver matrikel. Det betyder at vi er en gruppe i udvikling, der er i gang med at afsøge en ændret kerneopgave og styrke arbejdsfællesskabet på matriklerne såvel som mellem matriklerne.

Vi søger to medarbejdere, som

  • har en socialfaglig baggrund
  • har interesse for at arbejde med vores komplekse målgruppe
  • er god til at holde overblikket over et bredt felt af opgaver
  • er handlekraftig og kan tage ansvar
  • er god til at samarbejde både internt og eksternt
  • har lyst til at være en del af en specialiseret enhed
  • har en positiv tilgang og vil indgå og bidrage positivt til det kollegiale fællesskab

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Aflønning er efter principperne om Ny Løn. Arbejdstiden er i dagtimerne.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Stillingerne ønskes besat fra 1. februar 2025.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte social vicevært Tanja på 20 35 44 59, social vicevært Theis på 29 31 36 05 eller afdelingsleder Tina på 24 87 67 65.

Søg via linket senest tirsdag den 10. december 2024
Ansættelsessamtaler holdes mandag den 16. december 2024.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2691870//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.