Get latest jobs before others

Jurist til CPR-administrationen i Digitaliseringsministeriet

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet



Jurist til CPR-administrationen i Digitaliseringsministeriet

Jurist til CPR-administrationen i Digitaliseringsministeriet
Vi søger en ny dygtig juridisk kollega, der ligesom os brænder for forvaltningsret, ordentlighed og retssikkerhed for borgerne. Er det dig?

Om CPR-administrationen
I CPR-administrationen har vi ansvaret for CPR’s drift, vedligeholdelse og udvikling. Vores mission er at være den centrale leverandør af almindelige personoplysninger til den offentlige og private sektor gennem CPR-systemet og en tidssvarende lovgivning, så vi skaber størst mulig samfundsnytte. Vi prioriterer løsninger, der efterspørges og virker i samfundet, og vi lægger vægt på faglighed, læring, drift og resultatskabelse. Samtidig tilbyder vi et godt arbejdsmiljø, hvor det er rart at gå på arbejde. Vi er en familievenlig arbejdsplads med mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Om stillingen
Du bliver en del af CPR-administrationens juridiske sektion, hvor vi er ankeinstans for kommunernes afgørelser om bopælsregistrering i CPR og vejleder kommunerne generelt inden for CPR-lovgivningen. Vi lægger vægt på høj kvalitet i vores juridiske afgørelser og sikrer, at alle sager afgøres inden for fastsatte frister. Som sidste instans inden domstolene er det vores ansvar at sikre de korrekte resultater. Derudover arbejder vi med regelændringer og betjener digitaliseringsministeren på CPR-området.

Du vil få mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, herunder:

  • Klagesagsbehandling. Du træffer afgørelse i klagesager om bopælsregistrering mv. efter CPR-lovgivningen.
  • Juridisk vejledning. Du yder generel vejledning af kommuner og borgere inden for CPR-lovgivningen på kontorets juridiske vagttelefon.
  • Lovgivningsarbejde. Du udarbejder regelændringer på CPR-området.
  • Ministerbetjening. Du yder lejlighedsvis ministerbetjening på CPR-området.

Om dig
Du er en dygtig jurist med et højt fagligt niveau og en passion for jura, især forvaltningsret og retssikkerhed. Du formulerer dig klart og præcist skriftligt, da en stor del af vores arbejde er skriftligt. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og sætter en ære i grundighed og juridisk præcision. Du:

  • Behersker juridisk metode til fingerspidserne.
  • Kan fokusere på det væsentlige og skære sager til.
  • Ønsker at arbejde med en bred vifte af juridiske opgaver – fra konkret sagsbehandling til vejledning, regelarbejde og ministerbetjening. I perioder vil konkrete sager fylde en stor del af din dagligdag.
  • Trives med at vejlede borgere og kommuner om reglerne.
  • Sætter pris på et godt arbejdsmiljø og fleksible arbejdsforhold.

Løn og ansættelse
Du vil blive ansat som fuldmægtig eller konsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Stillingen er på fuld tid, og ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Digitaliseringsministeriet, CPR-administrationen, Stormgade 2-6, 1470 København K.

Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Carsten Grage på tlf. 60 89 17 44 eller [email protected].

Søg

Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.digmin.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 4. december

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (04 December 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Stormgade 2-6, 1470 København K

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2692501//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.