Get latest jobs before others

Dedikeret pædagog til vores dejlige udflytterbørnehave

Frederiksberg Kommune



Er du uddannet pædagog, og vil du være med til at skabe rammerne for Frederiksbergs dejligste udflytterbørnehave i naturskønne omgivelser tæt på Rude Skov? Så er du lige noget for os!

Stillingen er på 37 timer med start 1.januar 2025

Børnehuset Harmonien er en selvejende institution på Frederiksberg med 92 børn. De 40 ældste børnehavebørn kører hver dag fra Mariendalsvej 24, Frederiksberg til Svaneparken i Birkerød. Svaneparken deler vi med 4 andre institutioner, men vi har vores egne, faste lokaler. Legepladsen er delt op, så vi deler legeplads med institutionen Mariendal.

Vi lægger stor vægt på at integrere naturen og naturmaterialer i hverdagen indenfor og udenfor. I Svaneparken har vi mulighed for at være indenfor, men vi prioriterer, at børnene er ude hver dag for at opleve og mærke alle årstider. Derfor forventer vi, at du har lyst til og kan se de pædagogiske muligheder i at være ude i naturen året rundt – og udforske de mange muligheder, naturen tilbyder både små og store. Vi tager på kortere og længere ture i den smukke skov.

Derudover er rytmik, musik og bevægelse en stor del af vores pædagogiske hverdag. Vi forventer derfor, at du har lyst til at bruge musikken som et pædagogisk redskab – eller har lyst til at lære, hvordan musik kan være et pædagogisk værktøj, der løfter vores arbejde med børnene. Vi arbejder også med normkritisk pædagogik.

Børnehuset Harmoniens værdigrundlag
Værdigrundlaget i Børnehuset Harmonien bygger på menneskesynet om, at der er en positiv intention bag enhver handling. Derfor arbejder vi indgående med anerkendende relationer, hvor både børn og voksne føler sig værdsat. Målsætningen er at skabe en dynamisk hverdag, hvor værdier som anerkendelse, omsorg, respekt, tillid og handling er omdrejningspunktet. Vi tror på barnets kompetencer og på, at den voksnes primære rolle er at være forbillede for det, vi ønsker at give børnene.

Vi ser en stor værdi i at arbejde struktureret igennem hele dagen, så vi sikrer det allerbedste børnehaveliv, hvor alle børn ses, høres og inddrages i deres hverdag. Vi arbejder systematisk med bl.a. pædagogiske læreplaner, og mønsterbryder-indsatsen.

Vi tilbyder

  • Fast forberedelsestid hver anden uge
  • Ugentligt skovmøde i arbejdstiden
  • Godt kollegialt sammenhold – også udenfor arbejdspladsen
  • Løn efter kvalifikationer
  • Medbestemmelse

Forventninger

  • Du har lyst til og gerne erfaring med at igangsætte pædagogiske aktiviteter af høj kvalitet både udendørs og indendørs, hvor du inddrager naturen, musikken og den normkritiske/normkreative praksis.
  • Du har et positivt livssyn, er nærværende i dit arbejde, og gennem dit engagement er du med til at skabe livsglæde og livskvalitet for børnene med fokus på både proces og løsning.
  • At du har interesse for og/eller lyst til at udøve og bruge musik som redskab i hverdagen.
  • Du er reflekterende, empatisk og i stand til at give og modtage konstruktiv kritik.
  • Du er indstillet på faglig og personlig udvikling i et team hvor vi fokuserer på et godt arbejdsmiljø, medinddragelse, fælles ansvar og arbejdsglæde.

Praktisk
Hvis du vil vide mere om Børnehuset Harmonien, inden du søger, er du meget velkommen til at ringe på tlf. 28981456 (Rasmus, afdelingsleder i skovbørnehaven).

Inden en eventuel ansættelsessamtale bedes du have læst både virksomhedsplan og de pædagogiske læreplaner. Begge kan rekvireres på [email protected] eller på vores hjemmeside:

www.frb-harmonien.dk

Ansøgningsfrist d. 8.december 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Det er en forudsætning, at du kan stå til rådighed indenfor tidsrummet kl. 6.45-17.00. Mandag og fredag dog kun til kl. 16:30.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi er organiseret i BUPL, som har indgået overenskomst med SPIA. Vi vil indhente referencer fra tidligere arbejdspladser.

Alle, der er uddannet pædagog, uanset alder, køn og nationalitet, er velkomne til at søge. Vi betragter en alsidig personalegruppe som en fordel. Det er dog en forudsætning, at du har gode danskkundskaber, da mundtlig og skriftlig formidling er en stor del af jobbet.

De bedste hilsner
Børnehuset Harmonien

Mariendalsvej 24

2000 Frederiksberg
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Børnehuset Harmonien

Ansøgningsfrist: 08 December 2024

Placering: Mariendalsvej 24, 2000, Frederiksberg, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Frederiksberg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2692995//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.