Get latest jobs before others

El-specialist søges til vores kontor i Esbjerg, Kolding eller Aarhus

ISC Rådgivende Ingeniører A/S



Har du en el-teknisk uddannelse og kompetencer indenfor projektering? Trives du med at arbejde bredt med din faglighed i et tværfagligt miljø, hvor komplekse opgaver løses med et smil? Kunne du tænke dig at arbejde med installationstekniske offshore-opgaver, som du allerede har erfaring med eller som vi klæder dig grundigt på til at kunne løse?

Om du er nyuddannet el-installatør, el-specialist eller maskinmester, eller har flere års erfaring, så søger vi dig!
Fagligt fællesskab og forskelligartede opgaver
Som vores nye kollega vil du blive du en integreret del af vores El-afdeling i enten Kolding, Esbjerg eller Aarhus, hvor du vil arbejde med offshore-projekter indenfor olie og gas samt energiprojekter. I afdelingerne arbejder vi også med offshore vind, og du vil hurtigt opleve et stærkt fagligt fællesskab på tværs af lokationerne. Vi prioriterer og bestræber os på variation indenfor arbejdet, så du kan arbejde med de projekter, der interesserer dig mest, og dermed udvikle dig bredt inden for området.

I ISC arbejder vi multidisciplinært og ser os selv som en samlet enhed, drevet af fælles mål og en forpligtelse til præcision. Vi ved om nogen, at enhver konstruktion ikke er stærkere ens dets enkeltdele, og derfor er det væsentligt, at vi forstår helheden, før vi bygger delene. Dette kræver en dyb forståelse af, hvordan vores arbejde er uløseligt forbundet med andres – og omvendt.

Kendetegnet for el-afdelingen er, at de byder ind på opgaver, som til at begynde med kan virke som en hovedpine for andre. Netop kompleksiteten og kreativiteten i løsningerne er en drivkraft for os. Vi lægger stor vægt på vidensdeling og det gode samarbejde, hvor man sammen er med til at skabe de gode resultater.

Vores ekspertise og erfaring gør, at vi arbejder med højt specialiserede opgaver inden for offshore-branchen, hvor hvert projekt udfordrer og udvikler vores faglighed.

Dine arbejdsopgaver
Arbejdet er projektbaseret, og det foregår i tæt samarbejde både internt, på tværs af afdelinger og discipliner, samt eksternt med kunder og samarbejdspartnere.

Opgaverne favner over en bred vifte af installationstekniske opgaver med offshore strøm inden for især olie og gas, hvor du vil være med helt fra notat om problemstilling til løst opgave.

Du vil møde kolleger, der har været i virksomheden i mange år, og spørger du dem om grunde til at de fortsat arbejder her, vil du blandt andet høre dem sige, at de endnu ikke har lavet den samme opgave to gange. Hvert projekt har individuelle krav, både lovmæssige og kundebestemte. Dette gør, at der ikke er to projekter som er ens, noget som der i teamet opleves som positivt, fordi fagligheden bliver udfordret og dermed styrket.

Dine daglige arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Design, projektstyring og rådgivning af el-tekniske offshore-projekter primært i Nordsøen.
  • Projektering af centrale el-systemer og beregninger af spændingsfald og kortslutninger.
  • Tilsyn, besigtigelser og projektmøder.

Du vil blive en del af alle projektets faser fra tilbudsfasen til udførelse. Har du lyst og evner til at påtage dig projektlederansvar for forskellige typer og størrelser af projekter, vil dette også være en mulighed.

Success kriteriet efter 3 måneder:

  • Du har været involveret i et projekt og har fået erfaring og læring med størrelsen og udførelsen af opgaverne.
  • Har fået en god forståelse for projekte, og vigtigheden det tværfaglige samarbejde.
  • Er glad og har det sjovt med at komme på arbejde.

Dine kvalifikationer
Hvis du er nyuddannet, forventer vi, at du er lærevillig, løsningsorienteret og proaktiv. Vi forventer ikke du kan løse opgaverne selv fra begyndelsen, og du vil blive oplært grundigt i offshore. Er du en erfaren ingeniør med erfaring inden for rådgivningsbranchen, som har eller har mod på at arbejde med offshore strøm, så tilpasser vi opgaverne efter dine kompetencer og giver dig den nødvendige oplæring efter behov.

Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med de øvrige discipliner, og det er vigtigt at du er opsøgende i forhold til at søge viden eller spørge om hjælp.

Du skal trives med projektorienteret arbejde og have evnen til at skabe overblik over forskellige opgaver med varierende deadlines, samt sikre fremdriften på de tværfaglige opgaver.

Vi forventer, at:

  • Du er uddannet el-installatør, el-specialist eller maskinmester, eller har en interesse i at udvikle kompetencer indenfor offshore-projekter.
  • Du kan tage initiativ og arbejde selvstændig efter gennemgang af opgaven.
  • Du har gode tekniske formuleringsevner i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Desuden kommer du højt på ansøgningslisten, hvis du kan sætte kryds ud for en eller flere af følgende:

  • Har erfaring som rådgivende ingeniør.
  • Har praktisk erfaring som elektriker.
  • Kendskab til opbygning af modeller og belysning etc.

Fagligt stærk arbejdsplads med højt til loftet
Hos ISC får du en unik mulighed for at fordybe dig i alsidige projekter samt at udvikle dine færdigheder og faglighed. Miljøet er tillidsbaseret, og du vil opleve at blive bakket op af organisationen og få den support, du har brug for til at skabe succes i dit arbejde. Derfor er alle vores dygtige og erfarne ingeniører klar til både at lære fra sig og lade sig inspirere af netop dine idéer og input.

Derudover kan du se frem til:

  • En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
  • Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring.
  • Sundhedsforsikring og sundhedspakke.
  • Pensionsordning.
  • Løn efter kvalifikationer.

Kend os på bygbare og gennemtænkte projekter
ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed, hvor vi er drevet af viden og rådgivning, der udfordrer og holder stik. Af en hverdag, hvor spørgsmål gør os klogere i et stærkt fagligt fællesskab.

Vi værdsætter en hverdag hvor vi hjælper hinanden, tonen er uformelt og fagligheden er høj.

Vores organisationsstruktur er flad, og det vil du mærke, når du mødes ligeværdigt.

Med medarbejdere i afdelinger over hele landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi arbejder dagligt på at rådgive vores kunder ved at levere bygbare og gennemtænkte projekter, som skaber tillid og tryghed. Vores faglige kompetencer gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur.

Du vil således blive en del af en veletableret organisation med holdånd i hverdagen og en professionel indstilling.

Lyder det som en stilling for dig?
Send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling: El & InstrumenteringAnsøgningsfrist: 18 December 2024Placering: El/Instrumentering / Borgergade 70, 6700, Esbjerg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at ISC Rådgivende Ingeniører A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


ISC Rådgivende Ingeniører A/S

Øster Allé 31, 2100 København Ø

ISC er en førende ingeniørvirksomhed der rådgiver inden for adskillige ingeniørdiscipliner. Vi er specialiseret inden for områderne vindenergi, olie og gas, byggeri, industri og infrastruktur. Men uanset om det handler om en ny og banebrydende bro, en offshore substation, eller en moderne undervisningsinstitution, er grundighed og pålidelighed hjørnesten hos os.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2693258//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.