Get latest jobs before others

Uddannet pædagog til Børnehuset Birkegården

Ballerup Kommune



Kunne du tænke dig at arbejde med neuroaffektiv- og sansemotorisk pædagogik, så skal du kigge på denne stilling hos os.
Vi er nemlig i fuld gang med at øve os i dette. Det betyder, at vi har et stort fokus på den gode tilknytning, det relationelle arbejde og børns grundmotorik.

Vi er med i projekt Sammen om børn, hvor vi har fordybet os barnets tilknytning og med at lave fællesskaber omkring børnene -sammen med forældrene. Det har ført os til, at en stor del af personalegruppen er uddannet gennem Susan Hart i blandt andet kurset: Forældre på alle strenge og Theraplay. Enkelte er også i gang med, at lære og inddrage arbejdet med Nussa-metoden i hverdagen.

Ganske spirende er vi begyndt at få øje på, hvordan børns grundmotorik hænger sammen med børns forudsætning for at være i sig selv, i sociale sammenhænge og i verden. Derfor har vi en begyndende bevidsthed om, også at lade dette være en naturlig del af vores pædagogiske hverdag.

Dine vigtigste opgaver

  • Skabe læringsmiljøer hvor børn kan lære gennem sanser og krop
  • Arbejde med tematiseret dialogisk læsning
  • Have det overordnede pædagogiske ansvar på stuen, sammen med din pædagogkollega – og samarbejde på tværs af hele børnehuset
  • Indgå i relationel forældresamarbejde, hvor vi i samarbejde, arbejder omkring børnene med deres trivsel, udvikling og dannelse.

Dine kompetencer

  • Du har gode relations- og mentaliserings kompetencer
  • Du kan være tryllekunstner, der kan forvandle konfliktsituationer mellem børn til noget konstruktivt og legende uden at skælde ud
  • Du kan grine sammen med børnene, fordybe dig i deres leg og skabe fantasiuniverser sammen med børnene
  • Du kan rumme, at familier har forskellige forudsætninger for at være, hvor de er i livet og ikke altid har samme værdier som dig
  • Du kan omdanne teori til praksis og tør vende dine faglige handlemåder på hovedet og gøre noget helt andet end det du plejer
  • Du er nysgerrig og opsøgende på ny faglig viden og omsætter denne til praksis
  • Du må gerne have viden om børns grundmotorik og neuro-affektiv pædagogik, men det er ikke nødvendigt. Vi vil introducere dig løbende for dette.

Det får du hos os
Hos os får du tid til forberedelse sammen med dine kolleger.

Vi er en vigtig del af Distrikt Hedegården. Et lille distrikt med høj faglighed. Vi har et tæt, udviklende og velfungerende samarbejde, både i de enkelte børnehuse, dagplejen og i distriktet.

Vi har udarbejdet en fælles pædagogisk metode Tematiseret dialogisk læsning og vores pædagogiske praksis er præget af viden om barnets grundmotorik, neuroaffektiv pædagogik og Theraplay, der sammen med tilknytning og mentalisering danner vores pædagogiske fundament

Vi afholder to pædagogiske uddannelsesdage om året på tværs i distriktet.

Hvem er vi
Et børnehus med 48 vuggestuebørn, 60 børnehavebørn og ca. 24 medarbejdere, der er fordelt i to huse. Det gør, at vi har god mulighed for at skabe overskuelighed og nærhed i en ellers stor institution – mens vi er bevidste om det krav, det stiller til os i forhold til at skabe sammenhæng og fællesskab på tværs.

Vi har måske Ballerups største legeplads med bakker og bålhytte og masser af mulighed for udendørs aktiviteter og motorisk udfoldelse

Generelt afspejler Birkegårdens børne- og forældregruppe området, vi bor i. Vi har villakvarter på den ene side og socialt boligbyggeri på den anden. At vi alle er forskellige - er vores største fællesnævner

Hos os møder du både kolleger, som har været i Birkegården i mange år og nye som løbende er kommet til. Vi spænder vidt både i forhold til alder og erfaring, hvilket giver en god dynamik både fagligt og socialt.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Tina Birch på telefon 44773838 eller pædagogisk leder Birgitte Liliendal på telefon 40476931.

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud og læse mere om at være en del af vores dagtilbud på job.ballerup.dk/vaer-med-i-vores-dagtilbud

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rigtige.

Stillingen erpå37 timer om ugen i vores børnehave.

Ansøgningsfrist: den 6. december 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi indhenter børne- og straffeattest.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ballerup Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ballerup Kommune

Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2693576//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.