Sweco Pharma søger BIM/VDC-koordinator med byggepladserfaring – Sweco Denmark
Sweco Danmark A/S
Sweco Pharma søger BIM/VDC-koordinator med byggepladserfaring
Ansøgningsfrist2024-12-15
JobtitelBIM/VDC-koordinator
LokationKalundborg/Storkøbenhavn
Søg stillingen
I Sweco ser vi ind i en portefølje af store, komplekse byggeprojekter til Pharmaindustrien. Det er én af Danmarks vigtigste industrier, som bidrager til menneskers helbred og livskvalitet over hele verden. Vi bidrager fra start til slut med opstart, design, udbud og byggeledelse, herunder tilstedeværelse på byggepladsen.
Vores opgave er at projektere bygningerne og tilhørende infrastruktur i direkte samarbejde med vores samarbejdspartnere og bygherrer. Projekterne er komplekse, og der er mange brugere og grænseflader. Vi løser derfor opgaverne gennem integreret rådgivning. Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med både dine arkitekt- og ingeniørkollegaer i Sweco og med eksterne samarbejdspartnere, brugere og bygherrer.
Du bliver del af en dynamisk afdeling, der lægger stor vægt på samarbejde, det sociale og den personlige udvikling.
I denne stilling vil du blive en del af teamet BIM&IKT, hvor arbejdsformen er på tværs af fagområder, og hvor der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Vi kender hinanden godt på tværs af lokationerne i Sweco Danmark og har et godt kollegaskab, der styrker samarbejdet. Du vil opleve, at den integrerede rådgivning for alvor er slået igennem, og at der er et tæt samarbejde på tværs af hele forretningen og på tværs af landegrænser.
Om jobbet
Arbejdspladsen vil fortrinsvis være i Kalundborg og med tæt tilknytning til design-teamet, der er lokaliseret i Ørestaden. Du vil skulle varetage følgende arbejdsopgaver:
- Koordinering af entreprenører og deres fremdrift samt sammenholde denne med vores 3D modeller.
- Sikre, via 3D scanninger, at der bygges efter det modellerede og koordinere eventuelle ændringer.
- Foretage yderligere scanninger/registreringer, når behovet opstår.
- Være bindeleddet mellem Swecos backoffice og byggepladsen.
- Varetage koordinering af as-built.
- Opbygge og vedligeholde kommunikationsdelen af Dalux samt onboarding af entreprenrører.
- Foretage vidensopsamling og bidrage til udviklingen af best practice.
Om dig
Vi søger en BIM/VDC-koordinator med erfaring inden for koordinering af modeller på byggepladsen og erfaring inden for modellering af installationer i Revit. Derudover ser vi gerne, at:
- Du er uddannet konstruktør, ingeniør, arkitekt, elektriker, teknisk tegner/designer eller lignende med erfaring inden for modellering af installationer i Revit.
- Du er god til at samarbejde og kommunikere både mundtligt og skriftligt – også på engelsk.
- Du kan arbejde selvstændigt med projekterne – herunder kunne analysere kundernes behov og komme med konstruktive løsninger.
- Du er en holdspiller.
- Du er løsningsorienteret, omstillingsparat og har mod på at bidrage med dine egne input og gode idéer til løsning af konkrete problemstillinger. Når opgaverne er mange og udfordrende mister du ikke overblikket.
Sådan kommer du videre
Vil du vide mere om stillingen og Sweco som arbejdsplads er du velkommen til at kontakte teamchef Anne Meibom på mail [email protected]. Brug linket for at sende dit CV og andre relevante dokumenter gerne i dag og senest d. 15. december 2024. Vi holder samtaler løbende.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: