Get latest jobs before others

Pædagog søges til sød 15-årig dreng på Frederiksberg, 18 timer om ugen

DUOS



Pædagog søges til sød 15-årig dreng på Frederiksberg, 18 timer om ugen

Type
Handicapområdet
Overview
Har du erfaring med autisme og ADHD, og vil du være en vigtig støtte i hverdagen for en dreng og hans familie? Så er denne stilling noget for dig!

Om opgaven
Vi søger en pædagog til en kærlig og glad 15-årig dreng, der elsker kram, musik og hyggelige aktiviteter. Drengen er diagnosticeret med autisme, ADHD og OCD og har en kravafvisende adfærd. Han kommunikerer primært på engelsk og bruger også nonverbale signaler til at udtrykke sine behov.

Din opgave vil være at aflaste drengens forældre på hverdage og i weekender. Drengen er særligt glad for aktiviteter som at se YouTube, lære om bogstaver og dyr samt synge og lytte til musik. Han nyder også at komme udenfor til gåture eller cykelture, hvor du følger ham tæt – han er nemlig ikke trafiksikker og skal holdes i hånden.

For at trives har han brug for faste rammer, forudsigelighed og små pauser i løbet af dagen. Han kan blive motorisk urolig eller frustreret, og det er vigtigt at aflæse ham og give ham ro, hvis han virker overstimuleret.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring i arbejdet med børn/unge med autisme og ADHD. Du har forståelse for kravundvigende adfærd og møder drengen gennem tålmodighed.

Det er afgørende, at du taler engelsk, da drengen endnu ikke forstår dansk særlig godt.

I hjemmet er der en hund, så du skal være komfortabel med husdyr.

Arbejdstid
Stillingen er på gennemsnitligt 18 timer om ugen, og vagterne kan placeres mandag-lørdag.
I hverdagene ligger vagterne efter kl. 15.00 og om lørdagen efter kl. 12.00.

Der er fleksibilitet i planlægningen, så kom gerne med dine ønsker.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på telefon 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DUOS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DUOS

Ellebjergvej 52, 1, 2450 København SV

Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksom­hed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2694308//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.