Get latest jobs before others

Engageret pædagog/meritstuderende med stor faglighed og pædagog til barselvikariat i Rosenvangs dejlige vuggestue | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Engageret pædagog/meritstuderende med stor faglighed og pædagog til barselvikariat i Rosenvangs dejlige vuggestue
Kom og vær med – måske er det dig?
Du kan have erfaring i rygsækken, være nyuddannet eller være i gang med en merit/sporskifte. Uanset hvad, kan du finde et spændende, lærerigt og udviklende fagligt miljø hos os.

Rosenvang er en skøn og velfungerende, integreret institution på Østerbro, som består af en børnehaveafdeling med 44 børn og en vuggestueafdeling med 36 børn. Vil du være med til at vedligeholde og udvikle et børnehus, hvor de tætte relationer vægtes højt og hvor der er fokus på både det enkelte barns, gruppens og personalegruppens udvikling og trivsel? Så er du måske den, vi søger, og vi glæder os til at tage imod dig. Vi søger en pædagog/meritstuderende, som sammen med os vil skabe de bedste rammer, med tryghed, omsorg og nærvær for et godt institutionsliv for vores børn.

Rosenvang ligger i dejlige lyse lokaler i Præstøgade 17B, tæt på Nordhavn Station og er åben kl. 07-17.00 hver dag, fredag til kl. 16.00.

Vi er et veletableret hus, men nye medarbejere har også rig mulighed for at være med til at sætte deres præg på huset. Vi er åbne og nysgerrige på, hvad du kommer med.

Vi arbejder stueopdelt, men vi har et tæt samarbejde på tværs og alle gør en indsats for, at hverdagen hænger sammen, både på stuerne og i huset som helhed. Vi arbejder løbende med pædagogisk udvikling bl.a. med udgangspunkt i anbefalingerne fra vores pædagogiske tilsyn. Vi arbejder ligeledes løbende med forankring af en stærk evalueringskultur, der holder os fokuseret på den pædagogiske opgave, og gør os i stand til at fejre vores succeser og justere, der, hvor det er nødvendigt.

Hos os kan du forvente en arbejdsplads med

  • et hus, der er dejligt at komme i med godt arbejdsmiljø og en positiv stemning
  • et hus med høj faglighed, hvor vi står sammen, spiller hinanden gode og øver os i en faglig feedbackkultur, hvor vi er nysgerrige på hinandens praksis og også tør gå i dialog om dét, der kan være svært
  • et fagligt funderet arbejdsfællesskab, hvor alle medarbejdere interesserer sig for den pædagogiske opgave
  • engagerede og omsorgsfulde kolleger, der skaber et trygt miljø for vores børn
  • stor medindflydelse for det pædagogiske personale
  • afsat tid til forberedelse m.m. i arbejdstiden
  • et skønt og forholdsvis nyt legepladsmiljø og et nærmiljø, der lægger op til udflugter
  • en forældregruppe, der bakker os op i vores arbejde
  • en tilgængelig og anerkendende ledelse, der sætter faglighed og det gode arbejdsmiljø øverst på dagsordenen
  • et aktivt, synligt og ambitiøst ledelsesteam i klyngen

Vi søger dig, som

  • har fokus på barnets perspektiv og på kerneopgaven i det pædagogiske arbejde
  • er nærværende, omsorgsfuld og respektfuld i dit møde med børn, forældre og kolleger
  • er fagligt velfunderet og har lyst til at indgå i et velfungerende og professionelt arbejdsfællesskab
  • er struktureret i din tilgang til det pædagogiske arbejde, så børnene oplever en meningsfuld og forudsigelig dag
  • har en aktiv tilgang til forældresamarbejdet og vil arbejde tæt med forældrene om deres børns trivsel og udvikling
  • er uddannet pædagog, eller på vej til at blive det – din erfaringsmængde er ikke så afgørende som din tilgang til det pædagogiske udviklingsarbejde

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2025 eller snarest muligt. Du ansættes i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt til udviklingen af det pædagogiske arbejde og det gode børneliv i Rosenvang, så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Det er vigtigt for os at finde et godt match, så tøv ikke. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingerne, eller har du lyst til at kigge forbi til en rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Laila Strøm på 29 62 60 29/[email protected]. Du er også velkommen til at orientere dig på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 6. december 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (06 December 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2694375//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.