Get latest jobs before others

Ansøgningsfrist: 11. december 2024 Pædagog til Ordrup skole og GFO

Gentofte Kommune



Elsker du fritidspædagogik - og at være tæt på en klasse?
...så glæder vi os rigtig meget til at høre fra dig.

Vi skal nemlig byde velkommen til en ny, skøn kollega i vores fritidsordning for 0.-3. klasse (GFO) - og vi står helt klar i startblokken til at løbe dig i møde. Vi ser meget gerne, at du starter 1. januar, men kan du først starte 1. februra, er det naturligvis også fint.

Du kommer både til at være en del af børnenes skoletid og fritid. Det, synes vi, er super spændende og hjælper os til at kunne være tæt på hele børnenes dag.

I fritiden sørger du for en afvekslende, sjov og spændende hverdag med de øvrige pædagoger. Hverdagen på GFOen rummer en meget bred vifte af både voksen- og børnestyrede aktiviteter, og vi lægger vægt på, at der er lidt for enhver smag: musik, idræt, kreative aktiviteter – og meget andet.
I fritiden har vi, som i skoledelen, hele tiden blik for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, så alle oplever at høre til.

Som pædagog bliver du tilknyttet en af vores 3.klasser, hvor du bliver en del af en stærk klassetrio sammen med dansk- og matematiklæreren. Som klassetrio arbejder I tæt sammen om klassens liv og udvikling. I er sammen om 'klasselærer-opgaven' og forældresamarbejdet og hjælper hinanden i stort og småt.
Vores ressourceteam hjælper dig og din klassetrio når der er brug for hjælp og sparring om adfærd, kontakt og trivsel.

I skoletiden er du sammen med lærerne om at hjælpe børnene til at lykkes og mestre det at gå i skole. Vi bruger forskellige former for co-teaching, så vi kan skabe god og spændende skole for alle børn.

Du er altså omgivet af gode kolleger hele vejen rundt .

Udover gode kolleger, som du fx også kan møde i fredagsbaren eller på kollega-løbeturen, er der andre ting, som gør vores skole til et skønt sted:
- Vi har først og fremmest mange glade, nysgerrige og søde børn
- Vi har gode fysiske rammer og er tæt på både skov og strand.
- Vi har stor indflydelse på vores eget arbejde og der er rigtig meget, der kan lade sig gøre.

Vi glæder os til at møde dig, fortælle dig mere om vores skole og ikke mindst høre dig fortælle om:
- Hvordan du forsøger at se de gode intentioner bag børnenes adfærd når de ikke lige rammer dagen.
- Hvordan du får en hel masse børn med dig i dine gode idéer.
- En masse andre sider af dig som pædagog og kollega.

Vi glæder os virkelig til at høre fra dig - uanset om du er nyudannet eller rutineret. Og uanset om du vil arbejde på fuld tid eller lidt mindre, finder vi en vej i det.
Du er meget velkommen til at ringe til os på 39985959 og spørge løs eller aftale et besøg.
Du må også meget gerne bare sende os en ansøgning.

Løn og ansættelsesforhold er selvfølgelig efter overenskomst og vi henter straffe- og børneattest.

Vi kigger bunken af ansøgninger igennem onsdag d. 11. december kl. 8.00, så vi skal have din ansøgning inden da.
Vi regner med at holde samtaler onsdag d. 18. december.

Venlige hilsner fra alle på Ordrup Skole
Jakob Kolding
Viceskoleleder og leder af GFO

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Jakob Kolding
Viceskoleleder

[email protected]
Ansøgningsfrist: 11. december 2024 klokken: 08:00

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gentofte Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2694802//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.