Get latest jobs before others

Socialrådgiver til team specialrådgivning for børn

Mariagerfjord Kommune



Er du vores nye kollega til Team specialrådgivning for børn?
Vi søger 1 ny kollega til Team Specialrådgivning for børn. Teamet er en del af Familierådgivningen.
Ønsker du at arbejde som socialrådgiver med handicappede børn, unge og deres forældre?
Ønsker du at arbejde med fokus på inddragelse af både børn, forældre og netværk?
Så er Familierådgivningen i Mariagerfjord Kommune måske noget for dig. Vi har myndighedsansvaret for Mariagerfjord Kommunes indsats overfor børn med funktionsnedsættelser og udsatte børn og unge.

Vi er pt. 27 socialrådgivere organiseret i 3 distriktsteams, et ungeteam og specialrådgivningen for børn.

Målet er, at sikre udsatte og/eller handicappede børn og deres familier den bedst mulige støtte med udgangspunkt i barnets eller den unges behov, og under hensyntagen til familiens samlede ressourcer og muligheder. Vi arbejder aktivt og inddragende med barnet, og familien og deres netværk med udgangspunkt i løsningsfokuserende tilgange og anerkendende relationer. Vi har ICS som hoved-redskab i den analyserende del af vores praksis og anvender Signs of Safety i møder.

Der stilles store krav til kreativiteten og evnen til at finde løsninger på ofte vanskelige og komplekse problemstillinger. Vi har en bred vifte af indsatser, som vi kan henvise til. En af de ting vi værdsætter meget er et konstruktivt, løsningsfokuseret og fremadskuende samarbejde med familierne, netværket og vores samarbejdspartnere.

Du skal være indstillet på, at være en aktiv og medskabende del af at udvikle og indføre arbejdsgange og metoder, og have fokus på høj faglighed i arbejdet. Derudover skal du være klar til at sætte din faglighed i spil og være nysgerrig, når vi sparrer i teamet.

Team Specialrådgivning
I teamet arbejdes der med børn med funktionsnedsættelser af både fysisk og psykisk karakter samt deres forældre. Der er oftest tale om langvarige sagsforløb, hvor der samarbejdes med familien igennem flere år. Der er ofte behov for forskellige indsatser i løbet af barnets opvækst f.eks. aflastning, familiebehandling og kompenserende ydelser i form af tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter. Der arbejdes desuden med at skabe gode overgange til voksenlivet.

Vi forventer, at du på det faglige plan:

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Har interesse for og gerne erfaring med arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser
  • Vægter tværfagligt samarbejde højt og prioriterer det i dit daglige arbejde
  • Er handlingsorienteret samt velformuleret i både tale og skrift
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk, helhedsorienteret og er bekendt med lovgivningen på området
  • Er struktureret og kan organisere det administrative arbejde samt prioritere i en travl hverdag
  • Arbejder inddragende, motiverende og anerkendende, og kan medvirke til at skabe arbejdsglæde og trivsel
  • Er motiveret for at udvikle dig og være med i en forandringsproces med nye arbejdsgange

Vi forventer, at du som person:

  • Er innovativ og nysgerrig
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har lyst til at bidrage til det sociale fællesskab

Vi tilbyder:

  • En faglig ambitiøs arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og en sammenhængende indsats i forhold til børn, unge og deres familier
  • En gruppe af engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling, gennem et job hvor du dagligt udfordres
  • Mulighed for stor selvstændighed, både i planlæggelse og udførelse af arbejdet
  • Supervision
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Mentorordning

Vi arbejder i DUBU og har mulighed for at tilbyde en grundlæggende oplæring.

Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Anja Lodal tlf. 21646121.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Din primære arbejdsplads vil være i xxx, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Stillingen ønskes besat pr. 01.02.2025.

Der er ansøgningsfrist til stillingen den 12.12.2024.

Vi forventer at holde samtaler den 17.12.2024.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Afdeling: Familierådgivning

Ansøgningsfrist: 12 December 2024

Placering: Fjordgade 5, 9550, Mariager

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Mariagerfjord Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Mariagerfjord Kommune

Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2694902//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.