Get latest jobs before others

Aarhus kommune søger snarest muligt 2 engagerede og initiativrige timeafløsere til 2 tvillinge-drenge på 4 år, bosiddende i Tranbjerg

Aarhus Kommune



Som timeafløser er din opgave at afløse forældrene i hjemmet ved at passe børnene samt lave aktiviteter/tage på små ture ud af huset med den dreng, du agerer timeafløser for. Du vil kun have ansvaret for én af drengene, men tilstede i hjemmet med anden timeafløser.

Arbejdstiden er 4 timer om ugen pr. dreng, fordelt på én hverdags-eftermiddag fra 16.00-20.00. Det månedlige omfang udgør 17 timer pr. dreng. Der vil på sigt formentlig- være tale om en opjustering af timetal til yderligere én hverdags-eftermiddag eller nogle timer i weekenderne.

Der vil være en opstartsperiode med færre timer og korte besøg formentlig i drengenes børnehave mens der opbygges en relation og ligeledes vil drengenes mor introducere dig til familien. Hun vil også være tilstede mens du er på arbejde grundet pasning af søskende.

Nærmere om opgaven:
Fælles for de to drenge er, at man mistænker, at de har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse indenfor autismespektret. De er begge for tidligt fødte og går i et specialpædagogisk dagtilbud. De har et stort behov for faste rutiner, forudsigelighed, guidning, klare anvisninger og regulering fra en voksen. Desuden kan de godt lide at være udenfor på legepladsen mv.

Drengene er på hver deres forskellige parametre tilbage i deres udvikling. Sprogligt er de ikke alderssvarende.

Den ene dreng beskrives med god koncentration hvorimod den anden har koncentrationsbesvær.

Ligeledes har de hver især deres egen personlighed. Den ene dreng beskrives som bestemt, stædig og kravafvisende. Den anden drengbeskrives som en mere følsom og rolig dreng, der nyder fysisk berøring som kys og kram.

Drengene har forskellige interesseområder. Den ene dreng er meget teknisk og undersøgende på ting. Ligeledes er han stærk motorisk. Drengen kan kravle op ad ting, hoppe på trampolin mv.

Den anden dreng vil gerne fordybe sig og kan fx sidde og lave et puslespil mv.

Der vil være plejeopgaver i form af skift af ble.

Forventninger til dig som timeafløser:

  • Ansættelse i minimum et år. Du skal kunne se dig selv i jobbet over længere tid, da stabilitet er vigtigt for familien.
  • Du er rummelig, har et drive og er proaktiv ift. at finde på aktiviteter med drengene. Du er tydelig og nærværende i relationen til dem.
  • Du har erfaring med at arbejde med børn og kan være i ”kaos”, da der er tale om en stor familie.
  • Du har en tydelig og robust personlighed og ønsker at blive en betydningsfuld voksen for et barn med funktionsnedsættelse og dets familie.
  • Du skal have et oprigtigt ønske om at give en tilpasset støtte til børnene samt familien generelt.
  • Du skal med ægte engagement og kvalificeret samvær formå at give tilpasset støtte – alt efter drengens overskud, færdigheder og udviklingsniveau den pågældende dag.

Ansættelsen:
Der er tale om en kommunal ansættelse som timelønnet timeafløser, hvilket betyder, at du skal kunne godkendes af en socialrådgiver fra Team Afløsning, Støtte- og Kontaktpersonsordningen. Der vil i den forbindelse blive indhentet børne- og straffeattest. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Målgruppen – formålet med timeafløsning.
Timeafløsning til børn gives efter Barnets Lov § 90.1.2. jf. servicelovens § 84

Formålet med timeafløsning er at aflaste forældrene til et barn med nedsat fysisk – eller psykisk funktionsevne. Kommunen tilbyder timeafløsning, når behovet for afløsning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse og når afløsningen sker af hensyn til den øvrige familie.

Timelønnen:
Du får løn efter følgende takster (per oktober 2025):

  • Normaltimer: 144,48 kroner/time
  • Forskudt tjeneste: 31,22 kroner/time
  • Lørdagstillæg: 37,79 kroner/time
  • Weekendtillæg: 69,61 kroner/time
  • Rådighedsvagt: 108,36 kroner/time

Bemærk at den 24/12, 31/12, Grundlovsdag og 1. maj ikke er helligdage.

Vær opmærksom på, at du selv betaler for befordring til og fra opgaven.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialrådgiver Laura Ørskov ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Aarhus kommune på telefon: 51 57 66 71.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

06-12-2024

Afdeling: FC Administration

Ansøgningsfrist: 06 December 2024

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2694929//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.