Get latest jobs before others

Sygeplejerske til Dagkirurgisk afsnit 3, Bedøvelse og Operation Øst AUH

Region Midtjylland



Dagkirurgi er eftertragtet!
I 2025 skal DKA3 levere tre ekstra ugentlige ØNH-lejer.

Derfor søger vi en frisk og engageret sygeplejerske, der brænder for den dagkirurgiske sygepleje, som er kendetegnet ved at rumme hele patientforløbet fra modtagelse til operation, opvågning og udskrivelse.

Dagkirurgien på AUH består i alt af fire afsnit, som alle har forskellige specialer. Ved ansættelse bliver du tilknyttet DKA3, men i travle perioder hjælper vi hinanden på tværs af afsnittene. Vi holder fælles temadage og har fokus på vidensdeling. Der er uddannede simulationsinstruktører i hvert afsnit, som afvikler simulation i mindre grupper. Derudover planlægges løbende undervisning i afdelingen.

Vi søger en kollega, som efter endt oplæring skal varetage både operations- og opvågningssygeplejen på vores afsnit. Vi vægter erfaring med mindst et af områderne.

I hele dagkirurgien arbejder vi på hverdage mellem kl. 7.30 og 17.00, enkelte dage til kl. 19.00. Afdelingen holder lukket i weekender og på helligdage.

Her på DKA3 vægter vi et godt arbejdsmiljø meget højt og bidrager alle med input til gode og udviklende arbejdsdage. Vi søger derfor en kollega med godt humør, en positiv indstilling til arbejdsdagen og lyst til at bidrage positivt til fællesskabet. Vores afsnit er netop kendetegnet ved det gode kollegiale samarbejde, godt arbejdsmiljø og en pragmatisk tilgang til opgaverne.
Vi har fokus på sygeplejen, har patienten i centrum, men glemmer aldrig vores kollegaer.
Vores hverdag er præget af stor fokus på faglig udvikling og kvalitet i patientforløbene. Afdelingen er uddannelsessted for anæstesikursister, sygeplejestuderende samt paramedicinere.

Vi kan tilbyde

  • Et individuelt tilrettelagt oplæringsprogram
  • Ønskeplan med stor fleksibilitet
  • Kollegaer med stort fagligt engagement
  • En arbejdsplads med højt til loftet og let til grin

Vi søger en kollega, som

  • har lyst til at sætte sit præg på udviklingen af vores dagkirurgiske afsnit
  • vil arbejde i velfungerende teams med engagerede og fagprofessionelle kolleger
  • trives i en travl hverdag med mange relationer
  • arbejder problemløsende, reflekterende og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • har gode samarbejdsevner

Specialerne i dagkirurgien på AUH fordeler sig som følgende

  • DKA 1: Ortopæd- og neurokirurgi (Idræt, fod, traume, skulder, knæ og tumor)
  • DKA 2: Urologi og mave/tarmkirurgi
  • DKA 3: Øre/næse/hals- og ortopædkirurgi (Hånd)
  • DKA 4: Mave/tarmkirurgi, gynækologi og IV-team.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Peter Appelon Bliksted på 2370 6224.

Løn- & ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation samt børneattest.

Ansættelse pr. d. 1. februar 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist søndag d. 15. december 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 51.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Bedøvelse og Operation Øst

Ansøgningsfrist: 15 December 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2695190//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.