Get latest jobs before others

Bliv Controller Trainee i 2025 - et 2-årigt læringsforløb med et unikt mix af opgaver

Netselskabet N1 A/S



Går du og overvejer en karrierevej indenfor økonomi, så er du et skridt nærmere på lige her. For her får du muligheden for at udvikle dig gennem praktisk og teoretisk viden igennem et spændende mix af praktiske opgaver. Igennem et 2-årigt forløb vil vi lære dig om økonomiens forskellige aspekter i en spændende og foranderlig organisation.

Dygtige kolleger med et højt fagligt niveau
Du træder ind og bliver en del af afdelingen Controlling & Partnering , som består af 6 dygtige og erfarne kolleger, der alle står klar til at sparre med dig og understøtte din udvikling. Du vil med det samme kunne mærke, at der er en god arbejdskultur og omgangstone. Vi går ind for fællesskabet, og selv om vi hver især har vores egen dagsorden med opgaver, så løser vi det sammen og bidrager til at alle kommer i mål.

”Det her er en unik mulighed for at dygtiggøre sig indenfor økonomi. Jeg føler, at jeg har lært noget hver dag og udviklet mig fagligt, og de opgaver man udfører skaber værdi for Elnetselskabet N1. Som Trainee tager du lige så stor del i opgaveporteføljen, som de andre i teamet – det er en fællesindsats at komme i mål” udtaler Anita Weber Nissen, der efter afslutning af sin trainee periode i februar 2025 er fastansat som Financial Business Controller i teamet.

Generelt er kendetegnet for vores afdeling også, at vi er sociale! Vi går meget op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi gør også noget for at udvikle relationerne i form af en god snak og grin over rundstykkerne eller eftermiddagskagen, som også understøttes af den gode faglige sparring.

En spændende mulighed for at dygtiggøre dig inden for økonomi
I rollen som Controller Trainee får du stor frihed under ansvar, og får muligheden for at udvide din faglighed med opgaver indenfor det finansielle og business.
Derfor kan din hverdag indeholde mange forskellige opgaver, og du vil efter en dag på kontoret kunne have udført opgaver indenfor:

  • De fleste finansielle discipliner (herunder bogføring, afstemning, ompostering mv.)
  • Assistere i udarbejdelse af måneds- og årsregnskab
  • Assistere i udarbejdelse af budget og forecast
  • Rapportering og opfølgning
  • Analyser

Som Trainee ved N1 forventes det samtidig, at du læser en HD1 eller HD2 afhængig af din baggrund og denne uddannelse betales af os.

Frihed, god forståelse for tal og viljen til at lære

  • Du kommer måske med praktisk erfaring indenfor bogholderi eller måske er du evt. ved at færdiggøre din uddannelse som Finansøkonom, Handelsskole eller lignende, og ønsker at opkvalificere dine færdigheder og supplere din viden med praktisk erfaring.
  • Du motiveres af ansvar, og med din interesse for tal har du motivation til at vide mere om økonomi og du går engageret ind til dine opgaver.
  • Det er desuden en vigtig forudsætning at du stempler 100 % ind i fællesskabet, som er vores vigtigste grundsten i vores kultur.

Vil du med på holdet?
Kan du se dig selv i jobbet, så skynd dig at sende din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter hurtigst muligt. Vi vil afholde samtaler løbende, og tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet de rette kandidater.
Opstart: Vi ønsker selvfølgelig at få dig med på holdet, så hurtigt så muligt, men vi er også fleksible og åbne for andre muligheder.

Så lad dig endelig ikke stoppe af det. Så har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte CFO for Elnetselskabet, Alex Østergaard Lorenzen, på tlf.: +45 2326 5263. (Interim leder da Camilla er på barsel)

Vi ser frem til at høre fra dig.

N1 er Jyllands største elnetselskab og er ejet af Norlys koncernen. Vi er mere end 600 medarbejdere, som hver dag sørger for, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden.

Elnettet baner vejen for grøn energi i Danmark, og i N1 vil vi sikre, at elnettet er gearet til øget elektrificering. Grøn omstilling er en naturlig del af vores hverdag. Her tør vi tænke nyt, bruge hver vores fagligheder og gøre tingene anderledes. I fællesskab løser vi en vigtig samfundsopgave - og det er vi stolte af. Geografisk er N1 forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Støvring, Silkeborg og Sønderborg.

Læs mere om Netselskabet N1 på N1.dk eller find os på LinkedIn under Netselskabet N1

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Netselskabet N1 A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Netselskabet N1 A/S

Edison Park 1, 6715 Esbjerg N

Vi er Jyllands største elnetselskab. Vi er cirka 550 medarbejdere, som hver dag forsyner ca. 800.000 hjem og virksomheder med strøm.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2696404//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.