Get latest jobs before others

Talehørekonsulenter til den tværfaglige supportfunktion i Børne- og Ungdomsforvaltningen – Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Talehørekonsulenter til den tværfaglige supportfunktion i Børne- og Ungdomsforvaltningen – Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave
Vil du være en del af et spændende arbejdsfællesskab med en stærk tradition for tværfaglig opgaveløsning?
Er du med på at arbejde med udgangspunkt i det funktionelle sprogsyn, hvor en stor del af vores opgave er at klæde pædagoger, lærere og forældre på til at arbejde med barnets sprog i hverdagen?
Og har du mod på at arbejde med en løsningsfokuseret tilgang?

Så skal du søge job hos os. Vi søger talehørekonsulenter til vores team af talehørekonsulenter i Børne-og Ungdomsforvaltningen, den tværfaglige support, Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave (VVK).

Vi er en stor arbejdsplads med over 180 ansatte. Ud over talehørekonsulenter består supporten af psykologer, støttepædagoger, kompetencepædagoger, sundhedsplejersker, konsulenter samt ledelse og administration. Sammen med dagtilbud og skoler og på tværs af de forskellige faggrupper arbejder vi målrettet på at skabe udvikling og lige muligheder for alle børn i alderen 0-18 år og deres familier.

Om os
Talehøregruppen består af 14 dygtige medarbejdere. Vi er fagligt engagerede, og når du bliver vores nye kollega, vil du hurtigt opdage, at vi som gruppe er nysgerrig på ny viden og optagede af løbende at justere vores praksis, så den ligger i tråd med den nyeste viden på området. Vores hverdag består af samarbejde med daginstitutioner, skoler, forældre og tværfaglige kolleger. Alt sammen med henblik på at hjælpe enkeltbørn eller grupper af børn videre i deres sproglige udvikling. Arbejdsopgaverne vil variere alt efter, hvad den enkelte opgave kalder på, men meget ofte involverer det netværksmøder, observationer af pædagoger eller forældre i samspil med børn, vejledning til og indsatser sammen med pædagoger, forældre eller lærere i at arbejde med barnets sprog i hverdagen, undervisning af forældre eller pædagoger (i grupper eller enkeltvis) og testning, hvis det er nødvendigt. I arbejdet med sprog læner vi os op af tilgangen fra Hanen.

I København har alle institutioner et sprognetværk, så talehørekonsulentens arbejdsområde er også at indgå i arbejdet med det almene sprogmiljø i samarbejde med institutionernes personale og sprogansvarlige ledere og i samarbejde med områdets sprogvejleder.

Vi er internt delt i tre (monofaglige) teams, hvor du vil få mulighed for at få faglig sparring.

Både internt og på tværs af København har vi kolleger med særlige specialer. Internt er det fx høre- og svære udtalevanskeligheder – og på tværs af København fx stemme- og stammeteam. Der vil derfor altid være mulighed for kvalificeret faglig sparring.

Vi kan blandt andet tilbyde

  • et job i en spændende organisation, hvor der er rum for udvikling og nye tanker
  • en dygtig og engageret kollegagruppe, der altid er parat til konstruktiv faglig sparring og opkvalificering
  • et godt kollegialt arbejdsmiljø med fælles base i den tværfaglige support ved Toftegårds Plads i Valby
  • en arbejdsplads, der arbejder løsningsfokuseret og feedbackorienteret
  • en arbejdsplads med fokus på tværfaglige tilgange og løsninger
  • et alsidigt job med høj fart og masser af faglige udfordringer

Om dig
Vi forventer, at du

  • er uddannet audiologopæd, har en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi eller en speciallæreruddannelse med talehørespecialerne
  • har et inkluderende syn på den talepædagogiske praksis og har blik for, hvordan det audiologopædiske område kan bruges til at løfte almenområdet i skoler og institutioner
  • har en løsningsfokuseret tilgang, du er god til at se nye og fleksible måder at løse opgaver på, og du har lyst til at arbejde med et tværfagligt perspektiv
  • har gode formidlingsevner, er god til at styre processer og fortrolig med at holde oplæg i større forsamlinger og grupper
  • har interesse for både småbørn og skolebørn

Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet på daginstitutions- og skoleområdet.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse er den 1. februar 2025. Der er tale om faste stillinger på 37 timer om ugen. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at kontakte Thilde Ethelberg på 27 64 13 63 eller Mie Skytte Grønnemose på 27 25 18 81.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 16. december 2024
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 18. december fra kl. 08.30.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2699086//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.