Børnesygeplejerske søges til Børne- og Ungeafsnit H1/Dagkirurgisk Klinik, H. C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH
Region Syddanmark
Går du med en drøm om at arbejde som børnesygeplejerske? Så har du muligheden nu. H1 søger sygeplejerske til fast stilling pr. 1. februar 2025 eller efter aftale. Arbejdstid er 37 timer pr uge eller efter aftale. Der arbejdes 8-8 ½ time pr. vagt og hver 3. weekend.
Børne- og Ungeafsnit H1 består af et døgnsengeafsnit med plads til 14 patienter samt en dagkirurgisk klinik med plads til 10 patienter, som er åbent mandag til fredag fra kl. 07-20.
Børne- og Ungeafsnit H1/Dagkirurgisk Klinik plejer og behandler børn og unge i alderen 0-17 år med medicinske og primært kirurgiske sygdomme fra stort set alle kirurgiske speciale, med landsdelsfunktion inden for mave-tarm kirurgiske lidelser og visse ortopædkirurgiske lidelser. Endvidere har H1 specialefunktion for børn med rygmarvsbrok, hjertemisdannelser, øget insulinproduktion samt udredning af medicinske sygdomme. Kort sagt et afsnit, hvor vi arbejder med den komplekse medicinske og kirurgiske sygepleje til børn og unge i alle aldre.
Vi ønsker, at du:
- Har erfaring med og/eller lyst til at arbejde med pædiatrisk sygepleje
- Finder det spændende at arbejde med langvarige komplekse plejeforløb samt de korte forløb
- Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med børn/unge og deres familier
- Sætter din faglighed højt
- Er engageret, rummelig og har gode kommunikative evner
- Er omstillingsparat og har en positiv tilgang til udfordringer, om nødvendigt hjælper vi hinanden på tværs af børnehospitalet.
- Kan arbejde selvstændigt samt indgå i et tværfagligt team
- Er nysgerrig
Vi tilbyder:
- Engageret personalegruppe med stort fokus på det gode arbejds- og læringsmiljø
- Vi arbejder ud fra det familiecentrerede perspektiv
- Der er stor variation i dagene og høj grad af tværfagligt samarbejde
- Individuel oplæring med to faste mentorer
Hvis du vil vide mere:
Er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Liselotte Leitner 2481 8358 / 6541 2085
Løn og ansættelsesforhold:
Du tilbydes løn efter gældende overenskomst. Region Syddanmark anvender tre måneders prøvetid ved førstegangsansættelse.
Der gøres opmærksom på, at OUH er en røgfri arbejdsplads. Se mere under retningslinjerne på OUH´s hjemmeside www.ouh.dk.
Samtaler forventes: d. 19/12-24.
Afdeling: H.C. Andersen Børne- og Ungehospital
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37 timer/uge
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 17-12-2024