Lærere til nyoprettet specialklasserække på Sluseholmen Skole | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Lærere til nyoprettet specialklasserække på Sluseholmen Skole
Har du pionerånd, og drømmer du om at udfolde din faglighed og gøre en forskel for børn med særlige udfordringer?
Så er det måske dig, vi leder efter som lærer til vores nye specialklasserække for normaltbegavede børn med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret og ADHD.
Sluseholmen Skole er en helt nybygget almen skole, som åbnede i 2024. I helt nye lokaler har vi opstartet fem klasser og skal nu starte én mere. Vi leder derfor efter entusiastiske lærere til mellemtrinet, der synes, det kunne være spændende at være med til at forme den store udviklingsproces, vi stå overfor.
Du træder ikke ind på en fuldt etableret skole, så du skal rumme at være i en udviklingsproces, hvor alle svar ikke er givet på forhånd. Til gengæld får du en unik mulighed for at være medskaber af en specialklasserække.
Vores ønsker til dig
Vi arbejder med et ressourceorienteret børnesyn, og vi mener, at vores fineste opgave er at skabe en tryg skolegang, hvor vores børn oplever faglig og personlig udvikling. De har brug for voksne, der ser dem og deres potentialer – ikke bare deres diagnoser.
Vi forestiller os, at du
- er læreruddannet eller har en relevant akademisk uddannelse
- har erfaring med målgruppen eller har viden om specialpædagogik fx fra studiet
- kan være rollemodel for børnene, vise vejen, skabe trygge rammer og tage ansvar for deres læring og trivsel
- ser teamsamarbejde som en styrke og er åben for sparring både på fælles og egen praksis
- har gode samarbejdskompetencer og er optaget af at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og samarbejdet med forældrene
- er drevet af lysten til at skabe den bedste skolegang for børn med særlige behov
Vi kan tilbyde
- de mest spændende opgaver
- et godt kollegialt fællesskab
- selvbestemmelse i dagligdagen
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Som led i ansættelsesprocessen vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Stillingerne er på fuld tid og med opstart snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sofie Langebek på 82 56 50 50.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 17. december 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: