Get latest jobs before others

Jordemoder til Kendt Jordemoderordning på Herlev Hospital

Region Hovedstaden



Ønsker du et bæredygtigt arbejdsliv som jordemoder, hvor du følger kvinden fra graviditet til fødsel? Ønsker du at være en del af et lille team, som arbejder tæt sammen? Så er det måske dig, der skal være med i Kendt Jordemoderordning (KJO) på Herlev og Gentofte Hospital.
Vi søger en jordemoder til et års vikariat fra d. 1/1 2025

Vi søger en jordemoder til en fast stilling, og en jordemoder til et års vikariat fra d. 1.januar 2025. Vi arbejder ud fra målet om at skabe omsorgsfulde og trygge forløb for de fødende og deres familier. Derfor reetablerer vi nu vores Kendt Jordemoderordning i et nyt format, med et nyt team bestående af tre jordemødre, som selv skal forme og drive ordningen.

Om Kendt Jordemoderordning her hos os:

  • Du bliver ansat i et team bestående af tre jordemødre.
  • Teamet varetager omsorgen for 180 gravide/fødende om året.
  • I bliver anset som en ’selvstændig enhed’, når I møder ind på fødegangen/fødeklinikken.
  • I teamet følger I kvinderne gennem hele graviditeten og under fødslen.
  • Ved komplikationer i graviditeten, vil det være en jordemoder fra teamet, der bliver kaldt ind.
  • I skal i fællesskab lægge jeres vagtplan

Den profil, vi søger:

  • Brænder for hele jordemoderfaget (konsultation og fødegangen/fødeklinik).
  • Har lyst til at samarbejde om udvikling og drift i et lille team.
  • Brænder for relationsdannelsen, hvor du følger den gravide og kender den fødende samt partner
  • Trives med en fleksibel og nogle gange uforudsigelig hverdag og at være på ’kald’
  • Har lyst til at indgå i en arbejdsplads, der rummer hele jordemoderfaglighedens felt fra det normale spontane forløb til det potentielt komplicerede forløb

Vi tilbyder:

  • Lønmodel baseret på kompetencetrin jf. kompetenceplanen
  • Funktionstillæg
  • God balance mellem privatliv og arbejdsliv (færre fødsler)
  • Et miljø hvor du følger den gravide og har en tæt relation til den fødende
  • Du arbejder i et fast team, hvor du kender dine kollegaer godt
  • Egen indflydelse på dit vagtskema (teamet planlægger selv vagterne)

Vi klæder dig på fra starten – onboarding og kompetenceudvikling
Vi har særligt fokus på onboarding af vores nye kollegaer, og tilrettelægger derfor et personligt introduktionsprogram til dig, så du er 100 procent rustet til at udfylde din nye funktion. Programmet tilrettelægges efter dine kvalifikationer og kompetencer og hvilke ønsker og behov du har i forhold til dit arbejdsliv.

Til dig der er nyuddannet
Er du nyuddannet jordemoder tilbyder vi et indholdsrigt JOrdemoder INtroduktionsprogram (JOIN) det første år, som tilrettelægges sammen med dig. Udover introduktionsprogrammet vil du også være tilknyttet en mentor som sparringspartner, og vi afholder løbende supervision. Det er vigtigt for os, at du føler du er i gode hænder, da det handler om, at du får erfaring og kompetencer, som kan bruges i resten af din karriere.

For alle vores jordemødre afholder vi årligt MUS- eller GRUS-samtaler med nærmeste leder, og har fokus på kompetenceudvikling, ligesom vi har indført en kompetenceplan for alle jordemødre i afdelingen.

Du kan læse mere om kompetenceplan for jordemødre og JOIN på vores hjemmeside her:

  • Kompetencemodel
  • JOIN

Omgivelser og afsnit:
Vi er netop flyttet i nye fysiske rammer i det nye ”Kvinde-Barn-Center” med flotte sansefødestuer. Det fordrer nye arbejdsgange og arbejdsfællesskaber med barselsafdelingen og børneafdelingen. I september 2022 åbnede vi ligeledes regionens første In House Fødeklinik, som både personalet og de fødende er meget glade for.
Herlev Hospital ligger 6 min. fra Herlev S-togsstation i cykelafstand, og der går flere busser lige til døren.

Du kan læse mere om fødeområdet på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Du vil være ansat på 37 timer om ugen og arbejde hver 3. weekend, dog med mulighed for at arbejde hver 2. weekend hvis dette ønskes. Arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde i KJO-teamet.

Du er meget velkommen til at ringe for at få en snak eller en uformel kaffeaftale, og du kan kontakte Vicechefjordemoder Marie Hellstrøm på tlf. 20 49 05 59 [email protected]

Ansøgningsfrist: 18.12.2024
Ansættelsessamtaler: 20.12.2024

Send venligst din ansøgning via linket.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Afdeling: Ny org

Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Borgmester Ib Juuls Vej 1, Herlev

Lokation: Herlev Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2702346//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.