Get latest jobs before others

Sælger til verdens største værktøjsproducent i Midtsjælland

Flair



Er du passioneret omkring salg og rådgivning, og er professionelt håndværktøj en spændende branche for dig? Er du en udadvendt person med talegaverne i orden og en troværdig fremtræden, kunne jobbet som Sælger hos Stanley Black & Decker være dit næste skridt i karrieren.

I Flair leder vi, på vegne af vores kunde Stanley Black & Decker, som i øvrigt også råder over anerkendte brands som Irwin og Dewalt, efter deres nye Sælger til Midtsjælland. Du vil blive en del af et tæt HTAS salgsteam (Elværktøj, Håndværktøj og Opbevaring), der arbejder ud fra et fælles budget, samtidig med at du styrer dit eget salgsmål for dit område. Din uge planlægges fra dit hjemmekontor og består af besøg hos både nye og eksisterende kunder.

I rollen som Sælger vil dine arbejdsopgaver bestå af:

  • Salg via kampagner målrettet mod kæder.
  • Forberedelse af en årlig plan for området – med fokus på udvalgte kædeforretninger.
  • Uddannelse af personale i nye produkter.
  • Opfølgning med kunder.
  • Udarbejdelse af tilbud og andet salgsmateriale.

For at få succes i rollen forestiller vi os at du har dokumenteret salgserfaring, helst fra lignende værktøjsforhandlere, og du trives med at arbejde selvstændigt. Du vil dog hurtigt opleve at have et stærkt hold i ryggen af forskellige kommercielle og tekniske kollegaer som sammen med organisationens interne salgsværktøjer vil sikre at du får en solid onboarding. Da dine kunder vil være danske, og produktbeskrivelserne er på engelsk, vil det være en fordel at kunne udtrykke sig på et professionelt niveau, både skriftligt og mundtligt på begge sprog. Du vil træde ind i en virksomhedskultur præget af åbenhed og korte beslutningsveje samt gode interne karrieremuligheder.

Da man hos Stanley Black & Decker sælger værktøj af høj kvalitet er de meget ærekære om deres produkter og deres tekniske funktioner, hvorfor deres nye medarbejder skal kunne se sig selv i en tillidsbaseret rolle og agerer med stor troværdighed og faglig integritet. Ift. bopæl kan kandidaten være bosiddende i Roskilde, Farum, Køge eller lignende. Dette er ikke et krav, men er blot for at beskrive salgsdistriktet yderligere.

Vi leder desuden efter kandidater som kan beskrive sig selv således:

  • Proaktiv
  • Fagligt kompetent
  • Tillidsskabende
  • Lyttende og dermed god til behovsafdækning hos kunderne
  • Nysgerrig på produktsiden
  • Selvstændig, men også i stand til at arbejde i teams
  • IT-kyndig
  • Troværdige og tillidsfulde
  • Nysgerrig
  • Social/udadvendt
  • Struktureret

Har vi beskrevet dig og er du klar på næste skridt i dit arbejdsliv? Så kan du hos Stanlet Black & Decker forvente en selvstændig rolle i et professionelt og internationalt firma, der sikrer dig en grundig træning. Dels gennem undervisning og dels med en partner ved din side. Du får tildelt et realistisk budget med en attraktiv bonusordning og en fast månedsløn. En firmabil på gule plader stilles desuden til rådighed.

Du vil også blive udstyret med PC, telefon og en iPad som du hurtigt vil finde ud af, er essentielle og uundværlige ”værktøjer” ved kundebesøg. I løbet af året deltager du også på lokale og nationale messer.

Den videre proces
Du søger jobbet hos FLAIR, da vi varetager rekrutteringen af Stanley Black & Deckers nye Sælger. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment & Management Consultant Henrik Haldbo Pedersen på [email protected] eller på tlf.: +45 28 30 17 15. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Om virksomheden
Stanley Black & Decker leverer pålidelige værktøjer og innovative løsninger til bygherrer, håndværkere og andre personer med hænderne skruet ordentligt på. Siden 1843 har de været en uundværlig del af arbejdet, hvad enten det gælder reparation af hjem og biler, sikring af transportmidler eller bidrag til infrastruktursystemer som veje, broer og energinet.

De skaber praktiske og meningsfulde produkter, der gør livet lettere, og giver folk mulighed for at udføre deres arbejde bedre og sikrere og samtidig medvirke til at skabe resultater med fokus på æstetik og funktionalitet. Innovation og ekspertise er fundamentet for deres succes, men de stræber også efter at gøre en større forskel for verden og dem der former den. De investerer i digital innovation, fokuserer på bedre resultater og socialt ansvar.

De definerer succes som at levere værdi til kunder, medarbejdere og samfund. Deres fokus på kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed hjælper dem med at blive en menneskecentreret global industrivirksomhed, der bidrager til at gøre verden bedre.

Oprettet: 04, december 2024

Lokation: Sjælland

Ansættelse: Snarest muligt

Jobreference: 228709

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Flair



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Flair

Falkonér Alle 1, 2000 Frederiksberg

FLAIR (tidl. Addecco) er eksperter i vikariater og rekrutteringer. Vi matcher medarbejdere og virksomheder hver dag. Søger du job, vikar eller medarbejder. Vi står altid klar til at hjælpe.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2703867//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.